Page 20

DTUavisen1703

Centeret Security DTU involverer bl.a. institutter, der samarbejder med forsvaret. Her ses fregatterne Iver Huitfeldt, Peter Willemoes og Niels Juel. Security DTU involves departments with contacts to the Danish Armed Forces. Above the Danish frigates Iver Huitfeldt, Peter Willemoes, and Niels Juel. Nyt center skal styrke sikkerhed og forsvar CENTER Security DTU skal samle DTU’s kompetencer på sikkerheds- og forsvarsområdet. Af Morten Garly Andersen DTU har etableret et nyt center, Security DTU, som skal samle universitetets viden inden for sikkerhedsområdet. Centeret involverer primært institutter, der har mangeårige samarbejdsrelationer med Forsvaret, samt relevante myndigheder og virksomheder inden for sikkerheds og forsvarsindustrien. Det gælder bl.a. DTU Space, DTU Compute, DTU Mekanik og DTU Elektro. Centeret er oprettet med støtte fra Thomas B. Thriges Fond. Centeret, som er etableret 1. februar, samler universitetets ressourcer, når det gælder emner som cybersikkerhed, forsvarsteknologi, militær og civil overvågning i Arktis samt redning, miljøberedskab og sikkerhed i forbindelse med naturkatastrofer. „Med øget fokus og samarbejde mellem forskellige kompetenceområder styrker vi DTU’s indsats på sikkerhedsområdet og bliver samtidig i stand til at levere en bedre ydelse til Forsvaret og andre eksterne samarbejdspartnere inden for feltet,“ siger institutdirektør Kristian Pedersen på DTU Space, hvor det nye center er placeret. Security DTU er ifølge Kristian Pedersen en naturlig udvidelse af mange års samarbejde på forsvarsområdet, som altså nu udbygges og styrkes. Leder af centeret er Henning Heiselberg, som netop er tiltrådt. Han ser frem til at komme i gang med opgaven, som i første omgang handler om at få rammerne for centerets indsats på plads. „Centeret skal gøre det nemmere for både myndigheder og virksomheder at udnytte DTU’s store ekspertise på området FOTO JENS NØRGAARD LARSEN/SCANPIX og gå i samarbejde med universitetet, når der er behov for det,“ siger Henning Heiselberg, som har mange års erfaring inden for forsvars- og sikkerhedsområdet. Den nye centerleder kommer fra en stilling hos Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse samt Forsvarets program for indkøb af nye fly. ■■Få mere at vide Kristian Pedersen, direktør, DTU Space, kp@space.dtu.dk Henning Heiselberg, centerleder, DTU Space, hh@space.dtu.dk Lyn-billeder går verden rundt FOTO Rusland, Indien, England og USA. ESA-astronaut Andreas Mogensens spektakulære billeder af blå lyn går verden rundt.  Af Christina Tækker Da ESA-astronaut Andreas Mogensen i sin hviletid filmede et tordenvejr over Indien fra Den Internationale Rumstation, så han noget, han aldrig havde set før: blå lyn, som er lyn fra tordenskyer i op til 50 kilometers højde. I januar publicerede forskere fra DTU og DMI studiet i tidsskriftet Geophysical Research Letters. Her beskrev de for første gang, hvor aktive tordenskyer i stratosfæren egentlig er. Med resultaterne kan man på sigt mindske usikkerheden i klimamodellerne. Siden er billederne publiceret online i bl.a. Mirror, Indiatimes, Daily Mail, Spiegel, The Sun, Mashable og Russia Today. Ekstra Bladet opsummerede de mange publiceringer i en artikel i februar: ’Dansk astronaut tog vilde billeder: Nu går de verden rundt’. „Observationerne understreger, hvor lidt vi ved om de mange forskellige fysiske processer, der hersker i toppen af tordenskyer, og deres indflydelse på atmosfærens dynamik og klimavariationer,“ siger Torsten Neubert, der er chefkonsulent på DTU Space. „Den store bevågenhed er med til at synliggøre denne pointe for offentligheden og for vore kolleger inden for relaterede fagområder. Det er med til at give os nye kontakter og nye samarbejder på tværs af traditionelle faggrænser.“ New centre to boost security and defence CENTRE DTU has established a new centre— Security DTU—to bring together the university’s knowledge in relation to security. The centre will primarily involve the departments which have longstanding collaborative relations with the Armed Forces, relevant public authorities, and companies in the security and defence industries. These include DTU Space, DTU Compute, DTU Mechanical Engineering and DTU Electrical Engineering. The centre opened on 1 February and pools the University’s resources in areas such as cyber security, defence technology, monitoring in the Arctic regions, and rescue, environmental emergency contingency plans, and security in connection with natural disasters. Lightning images seen around the world PHOTO When ESA astronaut Andreas Mogensen filmed a thunderstorm over India from the International Space Station during a rest break, he photographed blue lightning, which is lightning from thunderclouds at an altitude of 50 kilometres. In January, researchers from DTU and the Danish Meteorological Institute (DMI) published a study in the Geophysical Research Letters journal. The images have since been published online in The Mirror, Indiatimes, Daily Mail, Spiegel, The Sun, Mashable, Russia Today and other outlets. The Danish tabloid Ekstra Bladet summarized the many publications in an article in February. 20  |  SAMFUND / SOCIETY  |    NR. 3·2017


DTUavisen1703
To see the actual publication please follow the link above