■ Kort nyt Navne og karriere Nye professorer Ivan Mijakovic, Microbial Proteomics with a focus on Protein Phosphorylation, DTU Biosustain Sonia Coriani, Physical Chemistry, DTU Kemi Nye studieledere Taeseong Kim for European Master in Wind Energy Vedrana Andersen Dahl for Sundhed og Informatik Jubilæer Jørgen Fenhann, seniorforsker, DTU Management Engineering, 40 år 1/3 Kurt Schaldemose Hansen, seniorforsker, DTU Vindenergi , 40 år 1/3 Niels-Ebbe Dam, lektor, DTU Diplom, 25 år 1/3 Otto Anker Nielsen, professor, DTU Management Engineering, 25 år 1/3 Goddag Rikke Straarup Voulund er ny bibliotekar i Afdeling for Innovation og Sektorudvikling, hvor hun arbejder med informationsressourcer og indlån. Derudover er hun med til at teste et nyt bibliotekssystem, som skal virke fra 2018. Rikke har suppleret sin biblioteksuddannelse med en kandidat i Visuel Kultur fra KU og står gerne klar, hvis der kommer opgaver, som har med visuel kommunikation at gøre. Efter tre år med job som logistikkoordinator i et firma er hun virkelig glad for at komme ’hjem’ til sit fag, oven i købet på et sted som DTU, som 'virker meget sundt og organiseret'. „Jeg har fået en fantastisk god modtagelse, velstruktureret ned til mindste detalje – mit navn stod allerede på døren, da jeg kom,“ smiler hun. Farvel Thomas Beuchert Kallehauge kom for tre et halvt år siden til DTU Biosustain med en kandidat og ph.d. fra Aarhus Universitet. Her har han arbejdet med at optimere CHO-celler (Chinese Hamster Ovary), som bruges til at producere antistoffer og andre komplekse proteiner til behandling af blandt andet cancer og blødersygdomme. Postdoc-stillingen løb ud, og Thomas kunne se, at industrien ikke var moden til at implementere hans forskningskoncepter, så han sadlede om og fik job på Center for RNA Medicine på Aalborg Universitet, København, hvor man ikke retter arbejdet mod industrien, men forsøger at lave nye medikamenter til klinisk brug. „Hvis vi er rigtig heldige, vil der på sigt være mulighed for at lave et spinout og komme ud af postdoc-skærsilden,“ håber han. ■ News in brief New professors · New heads of studies · Anniversaries · Hello · Goodbye ”Det gælder om at sætte sig i kundens sted” MERVÆRDI Driftschef i Campus Service Anders B. Møller stiller sig ikke tilfreds med, at DTU’s bygninger fungerer i sig selv. De skal også spille sammen på en bæredygtig måde. AA Jeg startede i august 2000 – netop som reaktoren lukkede. Det var en utrolig kedelig dag for mig, for jeg havde glædet mig til at komme tættere på atomkraften, som jeg syntes var den mest ideelle energikilde næst efter fusionsenergi. Anders B. Møller “You have to put yourself in the customer’s shoes” ADDED VALUE It started with a problem. Søren Linderoth, Head of Department, came to Anders B. Møller—technical project leader at Risø National Laboratory at the time—to say that the humidity levels in the fuel cell laboratories were too high. The problem could be solved using more cooling, but that would also cost more energy. Anders had just read a report on storing heat in water and happened to know that some boreholes had previously been drilled to see whether there was potential for this kind of experiment. There was not, as the water in the bores flowed too quickly into Roskilde Fjord. But Anders felt they probably could be used to solve the current problem of cooling the fuel cell laboratories. So he and a few employees started to think about how to tackle the issue. “We virtually set up a scout camp, and it was so much fun that it was hard to stop and go home in the evening,” he recalls. A groundwater cooling system normally works by pumping water up and then down again after use. But here beside the fjord, it FOTO DTU FOTO DTU Af Marianne Vang Ryde Det startede med et problem. Institutdirektør Søren Linderoth kom til Anders B. Møller, der dengang var teknisk opgaveleder på Forskningscenter Risø, og sagde, at der var for høj fugtighed i lokalerne, hvor man arbejdede med brændselsceller. Problemet kunne løses med mere køling, men det ville også koste mere energi. Anders havde lige læst en rapport om varmelagring i vand og vidste tilfældigvis, at der tidligere var blevet lavet nogle boringer, som skulle vise, om der var potentiale for den slags forsøg. Det var der ikke, for vandet i boringerne flød for hurtigt ud i Roskilde Fjord; men de ville nok godt kunne bruges til at løse det presserende problem med køling af brændselscellelaboratorierne, mente Anders. Så han og et par medarbejdere gik i gang med at tænke over, hvordan det skulle foregå. „Vi etablerede nærmest en spejderlejr, og det var så sjovt, at vi havde svært ved at stoppe og komme hjem om aftenen,“ husker han. Et grundvandskølingsanlæg virker normalt ved, at man pumper vand op og ned igen efter brug. Men netop her ved fjorden var der mulighed for en alternativ løsning, som brugte mindre energi og gav mere værdi. Man kunne nøjes med at pumpe vandet op, lede det hen over en køleflade, og så sende det ud i fjorden, hvor fuglene oven i købet om vinteren kunne få glæde af det lidt lunere vand. „Anlægget har en meget stor virkningsgrad, vi kan faktisk tage lige så meget energi ud af en kubikmeter vand som af en kubikmeter olie. I varmt vejr kan vi få hele 70 gange den energi, vi har lagt i pumpen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det. Og anlægget har kørt upåklageligt i snart ti år,“ fortæller Anders. Bred erfaring 24 år tidligere startede Anders’ arbejdsliv med en uddannelse til rustfri klejnsmed og ansættelse i faderens firma. Og der kunne han godt være blevet. „Hvis jeg havde overtaget firmaet, havde jeg nok haft en større bankbog i dag. Men horisonten var for lille – jeg ville ud og lære og ikke mindst prøve noget mere,“ siger han. Så han meldte sig til maskinmesteruddannelsen, supplerede den med både el- og køleautorisation og lagde en plan: Han ville sejle, indtil han fik sit førstemesterstempel i søfartsbogen. Den hurtigste vej dertil var at sejle på de danske statsbaners faste ruter, fandt han ud af. Så han tog hyre i DSB og sørgede for at komme på flest mulige skibe og prøve så meget som muligt. Da førstemestertitlen var i hus, sagde han som planlagt sin tjenestemandsstilling op. „Du er jo ikke rigtig klog,“ mente arbejdsgiverne, men Anders forstod ikke, hvad de snakkede om. Han skulle bare videre. Først landede han på Junckers Industriers kraftværk. Syv år senere kom han til Danfoss, hvor han arbejdede med automation, og derefter var han nogle år på Siemens som sælger af CTS- og energitekniske løsninger. „Det var en ny bane, som jeg havde det godt med. Salg handler meget om kommunikation og forventningsafstemning. Det gælder om at sætte sig i kundens sted – og det har jeg altid godt kunnet lide,“ fastslår Anders. Men så var det, at han blev opmærksom på stillingen som teknisk opgaveleder på Forskningscenter Risø. „Jeg startede i august 2000 – netop som reaktoren lukkede. Det var en utrolig kedelig dag for mig, for jeg havde glædet mig til at komme tættere på atomkraften, som jeg syntes var den mest ideelle energikilde næst efter fusionsenergi.“ Der gik dog ikke lang tid, før Anders blev lige så optaget af vindenergi og alt det andet, man arbejdede med på Risø. Og siden har han været en aktiv medspiller, hver gang nye instrumenter skulle installeres; cyklotronen i Hevesy Laboratoriet, vanadiumbatteriet i SysLab og senest vindtunnelen for at bare at nævne nogle. „Vindtunnelbyggeriet startede her på mit kontor. Seniorforsker Christian Bak og jeg sad og regnede på det og fandt ud af, at vi kunne bygge den en del billigere end 22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | NR. 3·2017
DTUavisen1703
To see the actual publication please follow the link above