4 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 4·2017 Jordbær mod demens Om et par år kan vi sandsynligvis tage en jordbærpille, som er i stand til at forebygge Alzheimer. Forskere har studeret de gavnlige molekyler af bær og fundet ud af, hvordan man producerer molekylerne i stor skala i bakterier. En enkelt Alzheimerforebyggende pille ville have samme gavnlige effekt, som det ellers ville kræve et kilo jordbær hver eneste dag året rundt at levere. Det gavnlige stof hedder Fisetin og findes også i blandt andet agurker og løg. Nyt vindmøllecenter 2. marts holdt Bygningsstyrelsen rejsegilde på en unik bygning til DTU Vindenergi på Risø Campus. Den nye bygning skal rumme en testfacilitet af højeste internationale standard for forskning i styrke og udmattelse af store strukturer som f.eks. vindmøllevinger, der er udsat for komplekse belastninger. Bygningen får navnet ‘DTU Large Scale Facility’, og den 1.560 kvadratmeter store forsøgshal giver mulighed for at teste op til 45 meter lange vindmøllevinger. Topforskere får millioner Villum Investigators har uddelt henholdsvis 31 og 39 mio. kroner til to DTU-forskere, professor Niels Asger Mortensen fra DTU Fotonik og professor Ole Sigmund fra DTU Mekanik. Det er første gang, Villum Fonden bevilger midler til Villum Investigators, der skal give erfarne og fremragende forskere fra både ind- og udland på en dansk forskningsinstitution mulighed for at fordybe sig i den forskning, de brænder mest for. I alt modtager 11 danske topforskere bevillinger af forskellig størrelse, og over 100 var indstillet til priserne. Første møllepark skrottes Verdens første havvindmøllepark, ’Vindeby’ ved Lolland, er disse dage ved at blive afviklet. Havmølleparken leverede sin første strøm i 1991, og møllerne er ikke længere tidssvarende. Men de gamle vindmøller går ikke til spilde, for DTU Vindenergi står klar til at modtage nogle af de gamle mølledele. Man vil se på, hvordan man optimerer dekommissioneringen af udtjente vindmøller. DTU om autonome skibe 16. marts afleverede forskere fra Transport DTU og DTU Elektro en rapport, som Søfartsstyrelsen tidligere havde bestilt. Rapporten viser, at der er meget at hente ved at fortsætte forskningen i autonom skibsnavigation. Selvstyrende skibe vil nemlig både være i stand til at styrke produktiviteten, lette logistikken og ikke mindst højne sikkerheden. Strawberries against dementia · New wind turbine centre at Risø · Top researchers receive millions · First wind farm demolished · DTU on autonomous ships Anne Ladegaard Skov beskrev sine ambitioner med et billede af sin barndoms helt, Pippi Langstrømpe, med hjælp fra sin datter. With the help of her daughter, Anne Ladegaard Skov described her ambitions using a picture of her own childhood heroine—Pippi Longstocking. Sådan gik det til da Anne blev doctor technices FORSVAR Lektor på DTU Kemiteknik Anne Ladegaard Skov forsvarede for nylig sin doktorafhandling, hvori hun samler op på fem års forskning. The day Anne became Doctor Technices DEFENCE The time is 2 p.m. About 70 people are assembled in a large meeting room on DTU Lyngby Campus, where Anne Ladegaard Skov is about to defend her doctoral dissertation which centres on how to imitate the way in which our muscles work with the help of socalled ‘dielectric elastomer transducers’. To create ‘artificial muscles’, a flexible, micrometre-thin material is placed between two even thinner electrodes. When electricity passes through the electrodes, they create an electric field, causing the flexible material together to contract—and when the power is turned off, the material expands again. In this way, electrical energy can be converted into mechanical energy—or vice versa (hence the word transducer). Such an artificial muscle can then be used for pumps, valves, robots, actuators, generators, sensors—and for harvesting wave energy. This is the field of research in which Anne is engaged. In most places where we can envisage motion as part of a technology, we can draw inspiration from copying our own muscles. ■ Kort nyt Forskere og resultater ■ News in brief Af Tore Vind Jensen Klokken er 14. Vi sidder omkring 70 mennesker i et stort mødelokale på DTU Lyngby Campus, hvor Anne Ladegaard Skov skal forsvare sin doktorafhandling. Den handler kort fortalt om, hvordan man kan efterligne den måde, hvorpå vores muskler fungerer, ved hjælp af såkaldte ’dielektriske elastomertransducere’. Når man skal lave disse ’kunstige muskler’, lægger man et mikrometertyndt fleksibelt materiale mellem to endnu tyndere elektroder. Sender man strøm igennem elektroderne, vil de skabe et elektrisk felt, der presser det fleksible materiale sammen. Og når man slukker for strømmen, udvider materialet sig igen. På den måde kan man omdanne elektrisk energi til mekanisk energi eller omvendt (deraf ordet transducer). Sådan en kunstig muskel kan man bruge til pumper, ventiler, robotter, aktuatorer, generatorer og sensorer – og til at høste bølgeenergi. Det er det område, Anne selv arbejder med. De fleste steder, hvor man kan forestille sig bevægelse som en del af en teknologi, vil man kunne lære noget af at kopiere vores egne muskler. Og så vil man med tiden kunne spare store mængder brændstof som kul og olie. 14:05 Annes oplæg Det er det, Anne forsker i, og det, hun skal tale om i dag. Hun lægger ud med en forklaring, alle kan følge med til: På første slide står Pippi Langstrømpe og bærer sin hest. Anne siger, at hun vil hjælpe sin barndoms helt til at kunne bære ti heste. Det er lige til at forstå for de lægfolk, der også er til stede i salen. Men så føres vi direkte fra Pippi- og muskelanalogien, fra den umiddelbare fascination, ind i et rum, hvor det er højt specialiseret forskning, der styrer. Anne har forsket i det gummiagtige materiale, der skal ligge mellem elektroderne og bevæges. For når det skal trykkes sammen og udvide sig millioner af gange, så slides det. Mange kandidater er afprøvet, men Anne hælder til silikoneelastomerer. De holder længe, reagerer hurtigt og kan tåle kulde og varme. Men de giver stor modstand til det elektriske felt, så der skal en del strøm til, før de reagerer. Man kan så blande sine elastomerer med noget - ’formulere’ dem - så de ændrer egenskaber. Men når man gør det, sker der andre ting, som at holdbarheden falder, eller der dannes luftbobler. Det er små skridt, der tages, og alle detaljer skal være på plads, forstår man. 14:40 Opponenternes spørgetid Efter en halv times foredrag er det tid til, at opponenterne, dr. Andreas Köllnberger og professor Herbert R. Shea, stiller spørgsmål. De har også en halv time hver. Begge roser Anne for netop 360 grader-tilgangen og spørger blandt andet ind til, hvilke formuleringer, der kan give gode resultater. Det kommer ifølge doktoranden an på, hvad de skal bruges til. Titaniumdioxid viser gode resultater i forhold til generatorer, men ikke til aktuatorer, hvor glycerol til gengæld kan være en kandidat. Men hvor meget? Og hvordan? Igen er detaljerne helt, helt afgørende. Alt hvad man gør, påvirker resultaterne. Og det skal man lægge sig på sinde som forsker, siger Anne. Feltet er ungt, men den kommercielle interesse er stor, så nogen har været tilbøjelige til at oversælge deres resultater. Og det skal man ikke. Tværtimod: Skal de dielektriske elastomerer have succes, skal de være pålidelige, og samme krav bør man stille til de forskere, der arbejder med dem. Men feltet bevæger sig i den rigtige retning. Flere virksomheder bevæger sig ind på området, og dielektriske elastomertransducere er på vej ind i forbrugerprodukter. At sætte dem i mobiltelefoner, så de bliver ladt op, når de bevæger sig, er én mulighed. Sensorer til sportsteknologier er en anden. Nej, Pippi kan endnu ikke løfte ti heste, men Anne er fortrøstningsfuld. De ’små’ anvendelser vil bane vejen for flere midler og mere forskning, så teknologien kan komme bredere ud og måske via høst af bølgeenergi bidrage til at frigøre os fra fossile brændsler. Efter næsten to timer slutter forsvaret, og Anne kan nu se frem til at blive præsenteret som ny doctor technices ved årsfesten 28. april. ■■Få mere at vide Anne Ladegaard Skov, lektor, DTU Kemiteknik, al@kt.dtu.dk Læs mere om doktorgraden på kortlink.dk/q4ex FOTO THORKILD CHRISTENSEN Herbert R. Shea Andreas Köllnberger SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1704
DTUavisen1704
To see the actual publication please follow the link above