■ Kort nyt Rådgivning og projekter DTU Aqua med på Naturmødet Den 18.-20. maj mødes fagfolk, naturelskere og meningsdannere for anden gang til Naturmødet i Hirtshals. DTU Aqua deltager med et foredrag om lystfiskeriets påvirkning af fiskebestandene og en stand, hvor instituttet præsenterer eksempler på forskningen i bæredygtigt fiskeri. Her kan man bl.a. se, hvordan selektive fiskeredskaber og elektroniske havkort kan mindske den uønskede bifangst og brændstofforbruget, og høre om arbejdet med at reducere mængden af herreløse net (’spøgelsesnet’) , som fortsat fanger fisk og bidrager til forureningen med plast i havet. Nyt værktøj sparer tid hos virksomheder DTU Fødevareinstituttet har for Miljø og Fødevareministeriet udviklet et værktøj, der kan hjælpe fødevarevirksomheder med hurtigt og nemt at beregne de oplysninger, der ifølge loven skal stå på en fødevares varedeklaration. Man indtaster blot ingredienserne fra en opskrift i værktøjet, som derefter beregner næringsdeklarationen. Deklarationsberegneren opstiller ingredienserne i forhold til vægt og fremhæver allergene ingredienser. Værktøjet er gratis, se deklaration.fooddata.dk. Droner overvåger klimaændringer Overvågning af ændringer i indlandsis og havis i det arktiske område er hidtil sket ved hjælp af data fra satellitter og flybaserede målinger. Nu suppleres disse metoder med et nyudviklet lasersystem til brug i en drone. Udstyret, der er udviklet af DTU Space, kan måle is over hav og land med få centimeters præcision i et 50-100 meter bredt spor. Så fine detaljer er det ikke muligt at opnå via satellit-målinger. Dronen skal primært bruges i forbindelse med undersøgelser fra den nyåbnede forskningsstation i Grønland, Villum Research Station, Station Nord. Testcentre for vindmøller vokser Et bredt flertal i Folketinger har indgået en aftale om at udvide de nationale testcentre for vindmøller ved Østerild og Høvsøre. Østerild skal udvides med to nye testpladser mod syd, så centeret kommer op på i alt ni testpladser, mens Høvsøre udvides med en testplads mod nord og en mod syd, så der samlet bliver syv pladser. Samtidig vil der kunne etableres højere testmøller på op til 330 meter i Østerild og 200 meter i Høvsøre. Du har vind og jeg har sol – skal vi dele? KWH Tiden kalder på lokale løsninger i stedet for centraliserede systemer. Professor Pierre Pinson arbejder med at skabe et deleøkonomisk system for el-udveksling. ■ News in brief You have wind and I have sun—want to trade? DTU Aqua at Naturmødet · New tool saves companies time · Drones monitor climate change · Wind turbine test centres growing KWH Most of us do not think about where our electricity comes from. It is simply something that is there and which we pay for every time we receive our quarterly electricity bill. But just as more and more people want to buy their vegetables from a local farmer, so too will we see a growing desire to have a say in how our electricity is produced—and consequently to create our own power grid within a small local area. This is very much the thinking of Professor Pierre Pinson from DTU Electrical Engineering, who is currently developing a model for such a local electricity system. In Denmark, it is illegal to sell electricity to your neighbour outside of the central power grid. Any surplus electricity from solar cells on the roof, for example, must be returned to a power station. However, this is something that Pierre would like to change with his project ‘5s’ – Future Electricity Markets’. “If you let people take charge of their energy purchases, they will become more aware, and then we might achieve higher levels of renewable energy in the system.“ Af Marianne Vang Ryde De færreste tænker over, hvor strømmen i stikkontakterne kommer fra. Den er der bare, og en gang i kvartalet betaler vi en regning til elselskabet. Men ligesom flere og flere ønsker at købe deres grøntsager fra en landmand i lokalområdet, så vil der også blive flere, som ønsker at have indflydelse på, hvordan deres strøm er produceret, og får lyst til at danne deres eget el-net inden for et mindre lokalområde. Det mener professor Pierre Pinson fra DTU Elektro, og han er i fuld gang med at udvikle en model for et sådant lokalt el-system. I Danmark er det endnu ikke lovligt at sælge elektricitet til sin nabo uden om det centrale net. Den overskudsstrøm, man måtte have f.eks. fra solceller på taget, skal gå tilbage til elværket; men det er altså noget, Pierre kunne tænke sig at rokke ved med sit projekt ’5s’ – Future Electricity Markets’: „Vi er nået op på at have næsten 50 procent vindenergi i systemet, og det med et minimum af lokalt engagement. Hvis man nu lader folk tage kontrol over deres energikøb, vil de blive mere bevidste om, hvor energien kommer fra, og så kan vi måske komme endnu højere op. Med dette projekt vil gerne udfordre reglerne lidt. Vi håber, at vi kan skabe en folkebevægelse for deleøkonomi i el-systemet.“ Byttehandel Pierre arbejder med flere modeller for, hvordan et mindre netværk kan skrues sammen: Skal det lokale nabonetværk være afkoblet fra det centrale net? Kan man forestille sig en model, hvor hvert enkelt medlem frit kan vælge en udbyder hvor som helst i landet? Og hvordan skal afregningen ske? En model bliver konkretiseret i bofællesskabet Svalin i Roskilde. Her bor 50 familier i huse med solceller og varmepumper, som er så effektive, at husene ikke kun er energineutrale, men også har et overskud, som de gerne vil dele. Nogle har måske en elbil, som de ønsker at lade op udelukkende med solenergi, og andre vil gerne kunne tappe solenergien fra et hus, som står tomt i løbet af dagen, til et, hvor beboerne er hjemme i dagtimerne. For at håndtere dette energibytte vil Pierre i første omgang installere et målesystem, som giver et klart billede af det faktiske energiforbrug. Og derefter regner han med, at minicomputere i hvert hus skal kunne sørge for udvekslingen af strøm efter nogle pris-algoritmer, der tæller i kWh. Beboerne i Svalin har nemlig fra starten sagt, at de ikke ønsker at blande penge ind i el-handlen. De vil hellere betale i naturalier i form af en øl i fredagsbaren, hjælp til børnepasning og lignende. Og det har Pierre taget til sig, for som han siger, prisen på energi er alligevel på vej mod nul. „Hvis man kan producere solenergi på taget, så er det jo praktisk taget gratis. Installationerne falder i øjeblikket drastisk i pris. Den største udgift bliver arbejdskraften til at sætte anlægget op,“ siger han og tilføjer, at man nok også vil ønske at supplere med en opkobling til det centrale net, som kan sikre, at der altid er den nødvendige energi til rådighed. Nogle har indvendt, at dette bare skulle være en måde at omgå skatten på, men det ærgrer Pierre. „At købe energi fra din nabo – eller i det hele taget prøve at løse problemer inden for det lille fællesskabs ramme og være mere ansvarlig i sit energiforbrug – det er meget mere end at prøve at snyde skat,“ siger han og påpeger, at det ikke vil være noget problem at registrere, hvor meget energi, hver enkelt husstand bruger, og så trække skat i forhold til forbruget. Han er overbevist om, at deleøkonomien vil vinde indpas på elområdet før eller siden, og så skal Danmark selvfølgelig gå foran. „Her er jo en lang tradition for andelsfællesskaber, bofællesskaber osv. Det ligger i danskernes gener,“ smiler han. ■■Få mere at vide Pierre Pinson, professor, DTU Elektro, ppin@elektro.dtu.dk I bofællesskabet Svalin i Roskilde konkretiseres en model for lokal udveksling af energi mellem beboerne. At the Svalin co-housing complex in Roskilde, Denmark, a model is being devised for the local exchange of energy between the residents. FOTO KARINA TENGBERG. ARKITEKT HOUSE ARKITEKTER. 18 | SAMFUND / SOCIETY | NR. 5·2017
DTUavisen1705
To see the actual publication please follow the link above