nr. 7·2017 | UDDANN ELSE / EDUCATION | 13
International
anerkendelse til kursus
om nanosikkerhed
Ros Det førende videnskabelige tidsskrift Nature Nanotechnology har bragt
en artikel om et kursus i nanosikkerhed på DTU.
Kurset om
nanosikkerhed
blev omtalt i
augustudgaven
af Nature
Nanotechnology
The course about
nanosafety is
mentioned in the
August issue of
Nature Nanotechnology.
International recognition for
nanosafety course
Recognition Over the past nearly ten years, Associate
Professor Steffen Foss Hansen and Professor Anders
Baun—DTU Environment—have jointly developed a
course on the risk assessment of nanomaterials and nanotechnology.
The two have now received the rare distinction
of having their course mentioned in the renowned scientific
journal Nature Nanotechnology.
“At the time we started the course, we were entering
uncharted territory. We therefore refer to it as an experimental
course,” explains Associate Professor Steffen Foss
Hansen, DTU Environment.
“The chief aim of the course is to enable students to find
relevant research publications that can be used to assess the
risk of nanomaterials impacting health and environment .”
Mennesker på DTU /
People at DTU
People at DTU
Kristian Ejlsted, krejls@bio.dtu.dk, is studying biotechnology on
the 5th semester of the BSc programme. 4 August 2017, caught
in the foyer of Building 220.
What are you doing here in the middle of the summer holidays?
I have a student job here at DTU Biosustain in a department
where we are working with gas-fermented bacteria to make biofuel.
And in a few minutes I’ll be meeting a friend.
Foto Marianne Vang Ryde
Kristian Ejlsted, læser bioteknologi
på 5. semester af bacheloren. Mødt i
foyeren til bygning 220 4. august.
Af Marianne Vang Ryde
Hvorfor sidder du her midt i sommerferien?
Jeg har et studenterjob her på DTU Biosustain i en afdeling,
hvor vi arbejder med gasfermenterende bakterier,
som skal kunne lave biobrændsel. Og lige om lidt skal jeg
mødes med en kammerat. Vi er ved at lave en virksomhed,
hvor vi skal sælge alger, som kan lyse i mørke.
Hvad er din største udfordring lige nu?
Tid. Jeg vil rigtig mange ting, også ting, der ligger uden
for studiet, så jeg er udfordret på tid. På DTU har man
så mange muligheder, og der er så mange fede tiltag, så
det er svært at begrænse sig. Lige nu sidder jeg og tænker
over, hvordan jeg skal lægge mine kurser næste semester
på en smart måde, så jeg både opfylder min studieplan
og får tid til alt det andet.
Er det fremdriftsreformen, der driller?
Jeg synes ikke, fremdriftsreformen er så stort et problem
længere. Man skal bare
lige tænke over, om man
får de rigtige kurser i forhold til, at man kan kalde sig
ingeniør i bioteknologi bagefter. Men det er overhovedet
ikke noget problem.
De 25 procents valgfrihed, som DTU har indført, har
virkelig gjort en stor forskel for mig. Det ville selvfølgelig
ikke være i orden at læse fransk filosofihistorie, men the
sky is the limit, hvis man vælger noget, der har med ens
studieretning at gøre. Jeg fik point for at være på Roskilde
Festival med et projekt, og jeg har lavet et projekt på KU,
så der er rigtig mange muligheder, og det er der, så vidt
jeg hører, ikke i samme grad på de andre universiteter.
Der er man mere fastlåst.
Hvad gør dig mest glad?
Det er fedt, når man i forbindelse med et kursus, en
opgave, et laboratorieforsøg eller hvad som helst finder ud
af et eller andet nyt, lærer, hvordan et eller andet hænger
sammen. Det er det, der driver værket.
Hvis mit studiejob ikke havde nogen bæredygtige perspektiver,
eller jeg ikke følte, det gjorde noget godt for verden,
så ville jeg nok ikke have det. Der
er jo en grund til, at jeg synes, min
studieretning er fed. Det er, fordi
jeg på en eller anden måde tror,
at jeg kan være med til at gøre
verden til et bedre sted. Men jeg
tænker ikke på at redde verden
hver eneste dag, når jeg sidder
og læser i mine bøger. Det
kommer senere,
tror jeg.
Af Anne Kirsten Frederiksen
Gennem knap 10 år har lektor Steffen
Foss Hansen og professor Anders Baun,
DTU Miljø, udviklet et kursus om risikovurdering
af nanomaterialer og nanoteknologi.
De to har nu opnået den sjældne
ære, at deres kursus er blevet omtalt i
det ansete videnskabelige tidsskrift Nature
Nanotechnology.
„Da vi startede med at holde kurset,
betrådte vi fuldstændig nyt land. Vi
kalder det derfor et ’eksperimenterende
kursus’, også fordi det ikke er traditionel
undervisning med gennemgang af litteratur
og tilhørende øvelser,“ forklarer lektor
Steffen Foss Hansen, DTU Miljø.
„Kursets vigtigste formål er derimod
at gøre de studerende i stand til selv at
kunne fremsøge relevante forskningspublikationer,
der kan anvendes til at
vurdere nanomaterialers risiko for sundhed
og miljø. Derefter skal de studerende
kritisk kunne afgøre, om materialet er
relevant
at anvende i en risikovurdering.“
Og det er netop de to egenskaber, der
gør det muligt for de studerende senere
at kunne arbejde med sikkerhedsvurderinger
af alle typer nanomaterialer og
-teknologier.
Afvekslende og engagerende
Kurset er tilrettelagt, så undervisningen
bliver både engagerende og afvekslende.
Det sker med en blanding af forelæsninger
og små øvelser undervejs, hvor de studerende
sammen med sidemakkeren skal
løse en opgave.
Det kan være at udføre et lille regnestykke,
diskutere et spørgsmål eller
måske
udpege de vigtigste nøglebudskaber
fra en udleveret tekstbid. Derudover
har Anders
Baun og Steffen Foss Hansen
prioriteret at indlægge mange pauser.
„I pauserne er der tid til at fordøje input
fra forelæseren, ligesom det giver mulighed
for at vende svære ting eller refleksioner
med os undervisere. Den feedback
bruger vi løbende til at forbedre undervisningen,
f.eks. ved at gentage svære elementer,
som vi kan høre, at flere studerende har
svært ved at forstå,“ siger Anders Baun.
Input til ny forskning
Ikke kun det videnskabelige tidsskrift
Nature
Nanotechnology ønsker at fremhæve
undervisningen på kurset Nanotechnology
and the Environment – mange af
de studerende er også begejstrede.
„Det er et både spændende og meget
relevant kursus, der supplerer den øvrige
undervisning om alle de fantastiske ting,
som nanoteknologi kan berige verden
med. Det bliver vi som ingeniører nemt
grebet af, men i mit fremtidige arbejde vil
det også være væsentligt at kende risikoen
ved at anvende nanomaterialer,“siger
Jonathan Regev, der læser nanoteknologi
i Schweiz og deltager i kurset som
udvekslingsstudent.
Mathias Hjorth, der er i gang med sit
tredje semester på kandidatstudiet Miljøteknologi,
siger:
„Vi lærer ved selv at prøve tingene og
bagefter argumentere for, hvorfor vi har
valgt at gøre, som vi gør. Men det kan
også være utrolig frustrerende, fordi der
sjældent er et klokkeklart facit, så man
ved, om noget er rigtig eller forkert.“
Og Kerstin von Borries, som også tager
sin kandidat på Miljøteknologi, tilføjer:
„Men det er hele tiden sket i en tæt
dialog med underviserne. De har f.eks.
gået rundt, mens vi arbejdede i grupper,
og spurgt, hvordan det gik, og løbende
vejledt os. Undervejs i kurset er vi også
blevet bedt om at aflevere udkast til synopsis
og afsnit af den rapport, vi skal
have gjort færdig i slutningen af kurset.
Underviserne
læser udkastene og giver
os meget konstruktiv feedback. Det kender
jeg ikke fra andre kurser – men det er
utrolig givende.“
Både de studerende og de to undervisere
er enige om, at kurset meget tydeligt
afslører, at der er mange huller og
ukendte områder inden for risikovurdering
af nanomaterialer og -teknologi.
„Kurserne giver os mange gode input
til, hvor det er oplagt at koncentrere vores
fremtidige forskning,“ siger Steffen Foss
Hansen.
I første omgang er de to undervisere
dog optaget af at opfylde deres næste
ambition, nemlig at kunne tilbyde kurset
i nanosikkerhed online, så det bliver
tilgængeligt for såvel universitetsstuderende
som andre professionelle inden
for området.
■■Få mere at vide
Steffen Foss Hansen, sfha@env.dtu.dk
Anders Baun, abau@env.dtu.dk
Læs mere i Nature Nanotechnology på
kortlink.dk/r3de
Jonathan Regev
Mathias Hjorth
Kerstin von Borries
Foto Jesper Scheel
Scan to read
FULL articles
dtu.dk/1707