8 | FORSKNING / RESEARCH | nr. 7·2017
Forskere får fælles
metode til datalagring
Værktøj Center for Olie og Gas – DTU deltager i et pilotprojekt om at
gemme og dele forskningsdata med elektroniske laboratorielogbøger.
Researchers acquire common data storage methodology
Tols All too often research findings are stored in private
computer folders or written by hand. This can prove problematic
when researchers share their findings with others or
take over an area of research from a colleague who has left the
organization. In line with the increasing volumes of research
data, there is a need for good solutions for storing, sharing,
retrieving, and reusing research data. One of the solutions is
called electronic lab notebooks—or ELN in English.
In the newly established pilot project ‘DTU ELN network’,
DTU Library is collecting experience from selected
research groups at DTU. Among other things, the network
aims to provide researchers with information about the
tools available on the market for handling data—as well
as the tools used at DTU. The project will conclude with a
report that will form the basis for how DTU can promote
the use of electronic lab notebooks in the future.
Af Christina Tækker
Alt for ofte ligger forskningsresultater i private mapper
på computeren eller nedskrevet i hånden. Det kan
blive et problem, når forskerne skal dele deres resultater
med andre eller overtage et forskningsområde fra
en medarbejder, der har forladt sin stilling. I takt med
at mængden af forskningsdata stiger, er der behov
for at finde gode løsninger til at lagre, dele, genfinde
og genbruge forskningsdata. En af løsningerne hedder
elektroniske laboratorielogbøger (Electronic Lab
Notebooks
eller ELN på engelsk).
I det nystartede pilotprojekt ’DTU ELN-netværk’
indsamler DTU Bibliotek nu erfaringer fra udvalgte
forskningsgrupper på DTU. Formålet er bl.a. at give
forskerne informationer om de værktøjer, der er på
markedet til at håndtere data, samt at fortælle om de
værktøjer, der bliver brugt på DTU.
Projektet munder ud i en rapport, der skal danne
grundlag for, hvordan DTU kan understøtte brugen
af elektroniske laboratorielogbøger i fremtiden.
Målet er effektivt arbejde
„Pilotprojektet blev sat i gang, fordi flere forskere
efterspurgte
værktøjer til dokumentation af data,
men også fordi videnskabelige tidskrifter som Nature
og EU’s støtteprogram for forskning og innovation,
Horizon
2020, fokuserer på at lagre, dele, genfinde
og genbruge forskningsdata fra de projekter, som de
finansierer,“ siger Paula Martinez Lavanchy,
der er
projektmedarbejder på DTU Bibliotek.
Pilotprojektet er forankret i DTU Forskningsdataforum
og er et led i en national
strategi, der går ud på
at sikre Danmark en bedre og mere konkurrencedygtig
forskning gennem effektiv opsamling og genbrug
af relevante forskningsdata.
Center for Olie og Gas – DTU er blandt de første,
der er med i pilotprojektet. I efteråret afprøvede
oliecenteret, der er et partnerskab bestående af fem
danske forskningsinstitutioner, tre forskellige løsninger
til at håndtere data og besluttede sig for at gå
videre med en cloud-baseret Electronic Laboratory
Notebook (ELN).
Siden januar er forskerne blevet undervist
i at
bruge systemet, hvortil de hver især har en licens til
at oprette projekter og eksperimenter. De kan bl.a.
indsætte grafer, billeder og tekst, dokumentere forsøg
og dele informationer med hinanden – også eksternt.
Målet er at dele viden, effektivisere
arbejdet, frigøre
ressourcer og spare tid.
Fælles metoder
„Vi kastede os ud i pilotprojektet, da vi er en ny organisation
med mange forskningsgrupper, der gemmer
data på forskellige måder. Med projektet har vi
mulighed
for at skabe en fælles måde at lagre og kontrollere
data på fra start og sikre en fælles praksis
på tværs af fagdisciplinerne. Dermed undgår vi, at
forskerne skal sætte sig ind i – og anvende – de forskellige
datasystematikker, som de enkelte faggrupper
arbejder med,“ fortæller project manager Jesper
Holst, Center for Olie og Gas – DTU.
Pilotprojekterne slutter i marts 2018.
■■Få mere at vide
Jesper Holst, Project Manager,
Center for Olie og Gas – DTU, jholst@dtu.dk
FOTO Joachim Rode
FOTO Mikkel Adsbøl
■ Aktuel ph.d.
Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DT U
Redigeret af Jeppe Mølgaard Thomsen · Foto All Over Press
Spor cancer tidligere med MR-billeder
Lægevidenskaben har ofte store udfordringer med at spore kræft
tidsnok til, at patienten kan behandles effektivt.
Abubakr Eldirdiri fra grundforskningscenteret HYPERMAG på
DTU Elektro bidrager i sin afhandling med viden om, hvordan man
opdager cancer, før den spreder sig. Han har påvist, hvordan magnetiske
bølger (hyperpolariseret magnetisk resonans-spektroskopi)
kan anvendes til at spore cancer i tidligere stadier end hidtil muligt.
Den magnetiske resonans kan også hjælpe med at overvåge, hvordan
patientens krop reagerer på individuel behandling, og skræddersy
den derefter. Den kan samtidig spare cancerpatienter for en
masse ubehag, fordi man hurtigere kan finde ud af, om en given
behandling kommer til at virke, før bivirkningerne sætter ind.
It-værktøj skaber den perfekte vase
Når virksomheder skal udvikle et nyt produkt, er designet lige så
vigtigt som funktionaliteten, hvis produktet skal være
konkurrencedygtigt.
Marta Perez Mata fra DTU Management Engineering
sætter fokus
på et bestemt aspekt af brugeroplevelsen,
nemlig opfattelsen af et produkts
æstetik. Hun har ved at undersøge opfattelsen af
forskellige vaser fundet frem til de æstetiske funktioner,
der har størst indvirkning på opfattelsen
af et produkt. Ligeledes
har hun fundet ud af, at
de følelsesmæssige
reaktioner, som forskellige
designs
giver, virker uafhængigt af beskuerens
kulturelle baggrund.
Forskningen har resulteret i en ny metode og to
it-værktøjer. De kan bruges af designere til at finde
nye æstetiske produktløsninger, der er målrettet specifikke
opfattelser hos forbrugeren.
Derfor bliver bakterier resistente
Det er meget komplekst at studere evolution af gener, fordi vi ikke
kan se den foregå med vore egne øjne. Men hvis vi undersøger evolution
på makroniveau, kan vi se, hvordan bakteriers gener ændrer
sig, når de kloner sig selv.
Sandra Wingaard Thrane fra DTU Bioengineering har studeret
udviklingen af bakterien Pseudomonas aeruginosas gener. Denne
bakterie lever i naturen som en harmløs jordbakterie, men kan også
udvikle sig til en farlig infektion hos mennesker.
Ved at studere ændringer i bakteriens DNA-struktur over tid, har
Sandra Wingaard Thrane vist, hvordan den kan blive immun over
for udefrakommende påvirkninger – eksempelvis antibiotika – og
hvordan et skift i disse gener kan være skyld i skabelsen af farlige,
resistente kloner.
Afhandlingen kan være et skridt på vejen til at designe bedre
behandling til patienter og undgå, at flere farlige bakterier udvikler
resistens ved kontakt med lægemidler.
■ C urrent PhD
A selection of the
most recent PhD theses at DT U
Detect cancer earlier with MRI images · IT tool creates
the perfect vase · Bacterial resistance explained