■ K ort nyt
Rådgivning og projekter
Evaluering af nye regler
for kørekort
Transport DTU skal på vegne af Færdselsstyrelsen
evaluere en forsøgsordning,
der siden 1. januar 2017 har givet
mulighed for, at man som 17-årig kan
tage kørekort og efter bestået køreuddannelse
køre bil med en erfaren bilist
som ledsager, indtil man fylder 18 år.
I evalueringen er der fokus på ordningens
anvendelse, trafiksikkerhedsmæssige
aspekter og politiets mulighed for
at håndhæve de regler, som ordningen
er baseret på. Projektet afsluttes medio
2020.
Radioaktivitet ved
Camp Century
DTU Nutech skal for Sundheds- og
Ældreministeriet undersøge, om der
er radioaktive stoffer i prøver fra den
grønlandske indlandsis indsamlet på
det sted, hvor den amerikanske base
Camp Century lå, omkring 200 km
nordøst for Thule Air Base. Basen blev
fra 1960-1963 forsynet med varme og
elektricitet fra en mindre atomreaktor,
som blev fjernet, efter at lejren blev
lukket ned i slutningen af 1960'erne.
Man ønsker at afklare, om reaktoren
har efterladt
rester af radioaktiv forurening
i isen.
Sætter værdi på
sundt indeklima
I et projekt under partnerskabet InnoByg
har forskere fra DTU Byg i samarbejde
med Teknologisk Institut udviklet
er beregningsværktøj, som gør
det let at påvise den økonomiske gevinst
ved at forbedre indeklimaet i en
bygning. Beregningsværktøjet værdisætter
f.eks. indeklimaparametrene
temperatur og luftkvalitet (CO2) i
kontorer ved at estimere, hvordan forbedringer
her kan øge præstationen.
I næste version vil man inkludere indeklimaets
betydning for skoleelevers
indlæring. Projektleder er professor
Geo Clausen. Læs mere på innobyg.dk/
resultater.
Sikkerhedsvurdering af
veterinære lægemidler
Seniorrådgiver Max Hansen fra DTU
Fødevareinstituttet er udpeget af FN’s
verdenssundhedsorganisation, WHO,
til at sidde med ved bordet, når 24 eksperter
fra hele verden skal vurdere forbrugersikkerheden
ved anvendelse af ti
veterinære lægemidler. I løbet af to uger
skal de udarbejde et udtømmende opslagsværk,
som skal bruges til at sikre,
at animalske fødevarer ikke indeholder
koncentrationer af lægemidlerne, der
kan skade forbrugernes sundhed. Læs
mere på kortlink.dk/r49e.
Fremtidens samfund
er baseret på biomasse
Opgradering Biologisk materiale, der ellers betragtes som affald, kan udnyttes langt
bedre. Vi skal bare beslutte os for at gøre det, siger DTU’s ekspert i Det Nationale
Bioøkonomipanel, Lene Lange.
■ News in brief Society of tomorrow based on biomass
Evaluation of the new driving
licence rules · Radioactivity
at Camp Century · Values
healthy indoor climate · Safety
assessment of veterinary
drugs
Upgrading Environment and Food Minister
Esben Lunde Larsen recently reinstigated
The National Bioeconomic Panel, which was
first established in 2013. Among the committee’s
first tasks will be to look at how Danish
protein resources can be better developed so
that imports of soya in animal feed from South
America can be reduced.
One of the few repeat panel participants is
Professor Lene Lang from DTU Chemical Engineering
who has worked with bioeconomics
for nearly 30 years—20 years at Novozymes,
then at UCPH and Aalborg University—and
now at DTU Chemical Engineering. Her explanation
of the concept of the bioeconomy
goes like this:
“Most people probably associate the concept
with converting straw into ethanol, but
you can refine an infinite number of biological
materials currently regarded as waste—from
household waste to different by-products of
animal production. Even sludge from treatment
plants can be upgraded. This is where a
large proportion of our phosphorus ends up.
Af Marianne Vang Ryde
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde
Larsen genstartede for nylig Det Nationale
Bioøkonomipanel, som første gang blev
nedsat i 2013. Blandt udvalgets første opgaver
bliver at se på, hvordan de danske
proteinressourcer kan udvikles bedre, så
importen af soja til foder kan reduceres.
En af de få gengangere i panelet er professor
på DTU Kemiteknik Lene Lange,
der har arbejdet med bioøkonomi i snart
30 år, først 20 år på Novozymes, siden på
KU og Aalborg Universitet og nu på DTU
Kemiteknik. Hendes forklaring på begrebet
bioøkonomi lyder sådan her:
„De fleste tænker nok umiddelbart på
noget med at omdanne halm til ethanol,
men man kan raffinere en uendelig række
af biologiske materialer, der i dag betragtes
som affald; fra husholdningsaffald til
forskellige biprodukter i den animalske
produktion. Selv slam fra vandrensningsanlæg
kan opgraderes. Her ender en stor
del af vores begrænsede fosforressourcer,
men med mikroorganismer kan man
genindvinde fosforet, og når det er væk,
kan man dyrke bakterier på resten og
bruge dem til at lave bioplast.
Danmark er langt fremme med biologisk
produktion, hvor man bruger
mikroorganismer til at producere nye
produkter. Novo Nordisk, Novozymes
og Danisco DuPont er gode eksempler
med deres produktion af
insulin, enzymer og ingredienser.
Arla udnytter vallen,
et biprodukt fra ost, til
særlig proteinrig kost for
spædbørn, sportsudøvere
og syge. Og Danish Crown
er i forretningsenheden DC
Ingredients i fuld gang med
at se på, hvordan flere dele af
de slagtede dyr, blandt andet
blodet, kan udnyttes.
Men vi skal have den bioøkonomiske
tankegang til at gennemsyre hele samfundet,
og derfor er jeg glad for, at ministeren
nu har genstartet Det Bioøkonomiske
Panel.
Noget af det første, vi skal se på, er,
hvordan vi kan udvikle de danske proteinressourcer
bedre og dermed reducere importen
af soja til foder fra Sydamerika. Vi
skal blive bedre til at udnytte ressourcerne
i stedet for at smide halvdelen væk – og
sørge for, at så meget som muligt af forædlingen
sker der, hvor råvaren er. Det er
hvad den cirkulære økonomi handler om.“
Du taler om, at vi burde skifte nogle af
vores kornmarker ud med græs og kløver.
Hvorfor det?
„Kornmarkerne står gule fra sidste
uge af juli, og derefter udnytter de ikke
solens
stråler særlig godt. Græs og kløver
kan høstes flere gange om året, de
unge planter har et højt proteinindhold,
og deres rodsystem udnytter
næringsstofferne bedre
året rundt, så det ville give
færre problemer med udvaskning
af f.eks. kvælstof.
Man kunne også mindske
pesticidforbruget
ved at erstatte
nogle af de store kornmarker
med en blanding af
kløver og græs, som næsten
ikke deler nogen sygdomme,
og som på grund af den kortere vækstsæson
også har kortere tid til at blive syg.“
Hvad siger landmændene til det?
„Jeg møder mange landmænd, som er
interesserede i de nye tanker. Jeg foreslår
ikke, at alle kornmarker skal omlægges
til græs og kløver; men med den nuværende
praksis kan vi få problemer med
at leve op til EU’s vandrammedirektiv.
Man taler om mere braklægning, men i
stedet kunne vi omlægge en del af markerne
til græs og kløver og omdanne det
til proteinrigt
foder, fødevareingredienser
og næringsstoffer, som leveres tilbage
til jorden. Det kan give ægte bæredygtighed,
både miljømæssigt, økonomisk og
socialt via jobskabelse i forbindelse med
bioraffineringen.
Der eksperimenteres også med hamp,
solsikker, hestebønner og nye typer raps,
og man undersøger, om man kan finde
enkelte komponenter i proteinet, som er
særlig gode for mennesker. Når vi først
bliver vant til at høste noget, der skal raffineres,
er der faktisk ingen ende på mulighederne.“
Hvordan kan DTU bidrage til denne dagsorden?
„Den bioøkonomiske tankegang bygger
jo på en grundlæggende teknisk viden
om biologisk omdannelse, separering,
membraner, filtrering, stabilisering osv.,
og vi kan bidrage med viden om, hvordan
de enkelte kemiske komponenter skal
håndteres, om sensorer, monitorering,
livscyklusanalyser og it.
Bioøkonomien er derfor netop udnævnt
til nyt sektorudviklingsområde på
DTU med gruppeleder Simon Bolvig fra
DTU Management som leder.“
Græs og kløver indeholder store proteinreserver og ville kunne erstatte en del af det
sydamerikanske
soja, der importeres til foder.
Grass and clover contain large reserves of protein and might help reduce the import of South
American soya for animal feed.
■■Få mere at vide
Lene Lange, professor, DTU Kemiteknik,
lenl@kt.dtu.dk
Se pjecen ’Bioøkonomiens Grundbegreber,
Det Biobaserede Samfund’ på grønnejob.dk
Se det første nationale bioøkonomipanels anbefalinger
på kortlink.dk/r8tr
Foto All over Press
Privatfoto
Professor Lene Lange
14 | SAMFUND / SOCIETY | nr. 8·2017