“JEG HAVDE EGENTLIG OPGIVET HÅBET OM PRAKTIK I UDLANDET”
TIL DAGLIGT STUDERER 24-ÅRIGE MIMI SIDIBÉ TIL DIPLOMINGENIØR PÅ DTU, MEN SOM PRAKTIKANT
I INGENIØRVIRKSOMHEDEN SWECO FIK HUN PLUDSELIG MULIGHEDEN FOR AT KOMME
TIL KENYA OG HJÆLPE MED ET VEJPROJEKT.
Mimis drøm om praktik i udlandet gik i opfyldelse. Her er hun med Sweco-skiltet på det lokale marked i Nairobi, Kenya.
”Jeg havde egentlig opgivet håbet om praktik i udlandet.
Jeg kontaktede flere virksomheder, da jeg skulle finde min
praktikplads, men alle svarede, at de ikke sendte praktikanter
til udlandet. Jeg måtte i stedet fokusere på at finde den
bedste virksomhed for mig, og så endte jeg i Sweco,” siger
Mimi smilende.
Mimi prøvede dog alligevel at få fat i den daværende, internationale
projektdirektør i Swecos vejafdeling, Thomas
Fleurine Sørensen, for at høre, hvilke internationale projekter
Sweco havde - hun håbede at få lov til at arbejde på et
dem fra Danmark. Tilfældigvis stødte hun på Thomas ved
kaffemaskinen. Her kom de til at snakke om Mimis drøm og
muligheden for at arbejde i udlandet. De aftalte at mødes
og tale videre om Mimis muligheder. Under mødet kiggede
Thomas på et verdenskort og sagde: ”Hvad siger du til at
komme til Kenya?”.
Thomas Fleurine Sørensen henviste til et vejprojekt i Vestkenya;
udvikling af fem markeder samt forbedring og vedligeholdelse
af ca. 400 km grusveje, som mest af alt mindede
om bakkede motocrossbaner.
Uden at blinke sagde Mimi ja til muligheden, der skulle byde
på oplevelser, hun sent vil glemme, og som har udviklet
hende fagligt og personligt. En af oplevelserne var mødet
med den kenyanske kultur. Hun oplevede bl.a. gnidninger
mellem projektets tyske donor og de kenyanske myndigheder.
”Tyskerne forstod ikke, hvor kompliceret det var at få et
dokument igennem det kenyanske system.”
Det skabte uoverensstemmelser mellem parterne, der
hver især følte sig misforstået af den anden, og det betød
en helt speciel udfordring for Mimi og Swecos projektleder.
”Man skal have stor forståelse for den kultur, man arbejder
i og få parterne til at fungere sammen. Udfordringen
var nemlig at forstå både den kenyanske og den tyske
kultur på én gang og derefter forsøge at samle parterne.
Det har krævet tålmodighed,” understreger Mimi og
fortsætter:
“Arbejdet i Kenya bestod af 20 procent ingeniørarbejde og
80 procent management, fordi vi skulle arbejde med og
sætte os ind i en anden kultur. Der var også nogle processer
i organisationerne, hvor alt skulle godkendes af flere
forskellige personer, og nogle gange de samme personer
flere gange. For mig virkede det meget rodet, og jeg skulle
trække vejret dybt en gang i mellem. I sidste ende bestod
mit arbejde af 100 procent management.”
Kultursammenstød og langsommelige processer til trods
har Mimi været glad for oplevelsen:
”Det er fantastisk, at jeg har fået lov til at arbejde i Kenya.
Det har lært mig meget om at arbejde sammen med
personer, hvis baggrund og tankegang er væsentlig
anderledes end min egen,” afslutter hun.
Annonce