12 | UDDANNELSE / EDUCATION | NR. 9·2017
■ Kort nyt
Studier og navne
Lån et 360-graders
kamera
Media Lab på DTU Bibliotek tilbyder
nu, at man kan låne et Samsung
Gear 360-kamera og optage sine egne
360-graders videoer. Videooptagelserne
kan f.eks. bruges til at pitche idéer,
til studierelaterede projekter, i undervisningsøjemed
eller til at gå på opdagelse
i VR-verdenen. Man kan redigere
360-graders videoerne på pc og Mac i
bibliotekets postproduktionsrum. Der
tilbydes redigeringsprogrammer af forskellig
sværhedsgrad, så alle kan være
med. Udstyret lånes hos Biblioteksservice
mod forevisning af studie- eller
DTU-medarbejderkort. Læs mere på
l.dtu.dk/c3st.
Grønt lys til 300 nye
studieboliger
Som en del af udviklingsplanen i
Nærum
og bestræbelserne på at skaffe
flere boliger til studerende skal den
lange kontorbygning på Linde Allé 5-9
snart omdannes til 300 tiltrængte studieboliger
til unge. Processen har været
i gang siden december sidste år, og nu
er byggetilladelsen kommet i hus. De
300 boliger forventes at være indflytningsklare
i sensommeren 2018. Planerne
omfatter også nybyggeri af 16
ph.d.- og forskerboliger, som forventes
at stå færdige i starten af 2019.
Skab en god LinkedIn-profil
Er du jobsøgende, leder du efter studiejob
og praktik, eller ønsker du at
komme i dialog med virksomheder og
headhuntere? Så er der hjælp at hente.
Sys Vecht fra CounsL kommer til DTU
Lyngby Campus 14. november og til
Ballerup Campus 21. november kl. 17
for at give gode råd til at opdatere din
LinkedIn-profil. Arrangementet i Ballerup
er på dansk, mens det tilsvarende
arrangement i Lyngby Campus er på
engelsk. Læs mere på l.dtu.dk/rhrl.
22 talentfulde unge
forskere til DTU
DTU har i 2017 budt velkommen til 22
yderst talentfulde unge forskere, der har
modtaget H.C. Ørsted Cofund-legater.
Legatprogrammet har til formål at
fremme karrieren for unge forskere ved
at give dem mulighed for at fordybe sig
i egne forskningsprojekter i en længere
periode. De unge forskere er af 11 forskellige
nationaliteter og vil i løbet af de
næste par år arbejde på DTU’s institutter
og centre inden for en række forskellige
forskningsområder.
De vil give slangernes
ofre den rette modgift
KONKURRENCE Studerende fra DTU Biobuilders udvikler et apparat, der kan sikre
slangebidsofre den rigtige modgift. Nu fremlægger de deres resultater i Boston.
■ News in brief Snake victims to get right anti-venom
Borrow a 360 degree camera
· New accommodation for
300 students · Create a good
LinkedIn profile · 22 talented
young researchers to DTU
COMPETITION The grass crunches under your
hiking boots as you make your way across the
arid terrain on an African safari. A faint hissing
sound catches your attention. You stop. An intense
pain travels from your ankle up through
your left thigh as you see a snake disappearing
in a cloud of red dust. But was it brown with
black stripes—or black with brown stripes?
Not being able to describe the snake that bit
you can cost you your life. That said, very few
people are able to do so, which is why snake
bite victims rarely receive the best anti-venom
treatment—resulting in more than 100,000
deaths and 400,000 disability cases every year.
This year’s team of DTU Biobuilders has
decided to solve this problem once and for all.
11 engineering students have spent two semesters
developing an apparatus which—by
means of a blood sample—can identify the
snake responsible for the attack. “If a family
father in southern Africa receives the wrong
anti-venom and becomes disabled, it affects all
the people he has to support,” says Ivan Doudkawho
studies electrical engineering.
Af Jeppe Mølgaard
Græsset knaser under vandrestøvlerne,
mens du bevæger dig gennem det tørre
landskab på en safari i Afrika. En svag
hvislen fanger din opmærksomhed. Du
stopper op. En intens
smerte bevæger sig fra
din ankel op igennem
dit venstre lår, og du
ser en slange forsvinde
i en sky af rødt støv.
Men var den brun med
sorte striber eller sort
med brune striber?
Det kan koste dig livet, hvis du ikke
kan huske, hvordan slangen, der bed dig,
så ud. Men det kan de færreste, og derfor
får slangebidsofre sjældent den optimale
modgift, hvilket er skyld i flere end
100.000 dødsfald og 400.000 tilfælde af
invaliditet om året.
Det problem har dette års hold af DTU
Biobuilders besluttet sig for at løse. 11 ingeniørstuderende
har på tværs af studieretninger
brugt to semestre på at udvikle
et apparat, som ved hjælp af en blodprøve
kan fortælle, hvilken slange man er blevet
bidt af.
„Vores fokus er særligt på de områder,
hvor slangebid har størst konsekvenser.
Hvis en familiefar i det sydlige Afrika får
den forkerte modgift og bliver invalid,
så går det både ud over ham og alle de
mennesker, han skal forsørge,“ siger Ivan
Doudka, som ud over
at være med i DTU
Biobuilders studerer
elektroteknologi.
Holdet skal bevise,
at de kan spore forskellige
slangegifte i blodet,
inden de i november
fremlægger deres resultater
ved verdens største konkurrence
i syntetisk biologi, iGEM i Boston.
’Giant jamboree’
iGEM er vokset fra at være en lukket biologikonkurrence
på det anerkendte amerikanske
universitet MIT til i dag at rumme
over 300 hold fra forskellige universiteter
fordelt på over 30 lande. DTU’s hold skal
konkurrere mod disse universiteter til et
brag af en finale, ’The giant jamboree’, som
iGEM selv kalder det.
„Det er fedt, at vi får muligheden for at
sammenligne os med de bedste universiteter
i verden og vise, at her på DTU, der
kan vi sgu også godt,“ siger Line Meyhoff
Aastrup, som ud over at være med i DTU
Biobuilders også studerer bioinformatik
og systembiologi.
Hvert DTU-hold har siden 2009 vundet
mindst en guldmedalje til iGEM i Boston
for deres arbejde. Studerende fra SDU
og KU deltager også i årets konkurrence.
„Jeg glæder mig til at se, hvordan vores
projekt måler sig i sammenligning med
de andre holds. Men jeg er også lidt nervøs
for den begrænsede tid, vi har til at
nå alle vores mål inden deadline,“ siger
DTU Biobuilders-medlem Kostas Kalogeropoulos,
der ligesom Line også studerer
bioinformatik og systembiologi.
Udvikler sig sammen
Hvert år bliver der stiftet et nyt hold under
navnet DTU Biobuilders, og alle studerende
har mulighed for at melde sig til. Det
ender ofte med et team af studerende fra
meget forskellige studieretninger, og denne
diversitet er ikke nogen tilfældighed.
„Alle har et eller andet, som gør dem
specielt gode på holdet. Nogle har laboratoriearbejde
i fingrene, og andre er
mestre i at analysere DNA-sekvenser. Det
gør os i stand til at udvikle et bedre produkt,“
siger DTU Biobuilders-medlem
Chrysillis Magaard Polhaus, der studerer
teknisk biomedicin.
Men ifølge kandidatstuderende i bioteknologi
Cathrine Agnete Larsen, som
også er med på holdet, er det ikke kun
produktudvikling, man bliver bedre til:
„Når man kommer så tæt ind på hinanden
over en lang proces, så lærer man
at udnytte hinandens styrker og kompensere
for svagheder. Men man lærer også
at stole på sine kolleger og tro på, at alle
rent faktisk gør den opgave, som de har
ansvaret for,“ siger hun.
■■Få mere at vide
Christopher Workman, lektor, DTU Bioengineering,
cwor@dtu.dk
Læs mere om DTU Biobuilders på kortlink.dk/rmub.
AA Vi får muligheden for
at sammenligne os med de
bedste universiteter i verden
og vise, at her på DTU, der
kan vi sgu også godt.
Line Meyhoff Aastrup, medlem af DTU Biobuilders
DTU BIOBUILDERS
Et Blue Dot-projekt, der foregår samtidig
med studiet. Man modtager mellem 5 og 15
ECTS-point for at deltage.
De ingeniørstuderende bruger to semestre
på at bygge et naturvidenskabeligt projekt
op fra bunden. Holdet præsenterer sine
resultater ved iGEM, verdens største konkurrence
i syntetisk biologi.
Chrysillis Magaard Polhaus (til højre) og Cathrine Agnete Larsen arbejder på biologidelen
af slangegiftsdetektoren. Ivan er med til at udvikle apparatet.
Chrysillis Magaard Polhaus (right) and Cathrine Agnete Larsen are working on the biology
component in the snake venom detector. Ivan is helping to develop the apparatus.
FOTO MIKAL SCHLOSSER