14 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | NR. 1·2018
■ Kort nyt
Navne og karriere
Nye professorer
Sine Reker Hadrup,
Immunotechnology, DTU Vet
Henrik Rasmus Andersen, Water
Technology Innovation, DTU Miljø
Charlotte Jacobsen, Bioactives –
Analysis and Application, DTU Food
Jubilæer
Jytte Pihl Nielsen, økonomimedarbejder,
Afdeling for Økonomi og Regnskab,
25 år 1/1
Charlotte Bay Hasager, seniorforsker,
DTU Vindenergi, 25 år 1/1
Lisbeth Pihlkjær Christensen, laborant,
DTU Fødevareinstituttet, 40 år 1/1
Jonna Tomkiewicz, seniorforsker,
DTU Aqua, 25 år 20/1
Goddag
Som mange unge forskere har Piotr de
Silva været rundt om flere postdoc-stillinger
i flere lande, før han fik fast job
som adjunkt på DTU Energi. Han
er uddannet teoretisk kemiker i
sit hjemland Polen, tog en del
af sin ph.d. i Schweiz, fik job på
EPFL og kom derefter til MIT
i USA. Piotr arbejder med modellering
af molekylære materialer
til brug i energiteknologier,
og på DTU skal han være med til at udvikle
flowbatterier, hvor vanadium-ioner
erstattes med organiske molekyler, fordi
det vil gøre batteriet billigere og mere
miljøvenligt. Piotr kan godt lide den måde,
DTU tager imod nye videnskabelige
medarbejdere på. „Modsat i den amerikanske
model får man her en blid start
og bliver ikke straks kastet ud i at skulle
etablere sin egen gruppe og påtage sig det
ansvar, der følger med. Jeg sætter virkelig
pris på den støtte, man får her,“ siger han.
Farvel
Morten Willatzen har taget et gevaldigt
spring fra vicedirektør på DTU Fotonik
til professor ved Beijing Institute of Nanoenergy
and Nanosystems
ved Chinese
Academy of Sciences og skal de
næste tre år opholde sig i Kina
ni måneder om året. Han fortsætter
dog som gæsteprofessor
og ph.d.-vejleder på DTU og vil
være i Danmark tre måneder om
året. Morten arbejder med piezoelektriske
komponenter, der konverterer
elektrisk spænding til mekanisk energi.
Han er fysiker og arbejder teoretisk med
at optimere nanostrukturernes egenskaber.
Instituttet har fundet en fin lejlighed
til ham i den meget højteknologiske del
af Beijing. Her er luftforureningen høj -
nogle dage er han nødt til at gå med maske
udenfor, og han har også investeret i en indendørs
partikelsamler. ”Der er i den grad
brug for nye måder at generere elektricitet
på; forhåbentlig kan min forskning give et
lille bidrag,” siger han.
■ News in brief
New professors · Anniversary ·
Hello · Goodbye
PRIVATFOTO PRIVATFOTO
”Det vigtigste er at
være glad hele tiden”
PORTRÆT Nikolaj Kofoed Mandsberg fra DTU Nanotech har som en af de få fået lov
til at lave sin ph.d.-forskning på Harvard University i Boston. Men hvad er det, der gør
Nikolaj egnet til at studere på USA’s førende eliteuniversitet?
“Happiness means everything to me”
PORTRAIT Sitting 10,000 metres above the
Atlantic, I find myself wondering what it takes
to be allowed to study at an US elite university
while completing a PhD programme. Hopefully,
I will soon have the answer, as the plane
is approaching Boston, where I am to meet
Nikolaj Kofoed Mandsberg—PhD student at
DTU Nanotech who is currently a member of
AA Jeg vil helst lave det,
som ingen har fortalt mig,
jeg skal gøre, men som jeg
synes, vil være relevant.
Sådan er jeg bare indrettet.
a Harvard professor’s research group.
Shortly after landing at 2.24 a.m., I receive
an email from Nikolaj:
Sorry if I’m a bit tired at our meeting—some
experiments were suddenly given top priority.”
Nevertheless, he seems completely refreshed
the next morning when he politely refuses my
offer of a good, strong cup of ‘wake-up’ coffee.
In fact, Nikolaj does not drink coffee. Surprised,
I ask how he can work till three in the
morning at one of the world’s most demanding
universities without the help of caffeine.
“I’ve read a lot about caffeine and discovered
that it’s not performance-enhancing in
the long term, as you build up a tolerance. My
brain works better with tea,” he says.
Af Jeppe Mølgaard, journalistpraktikant
Jeg sidder 10.000 meter over Atlanterhavets
overflade og tænker på, hvad der
mon skal til for at få lov at opholde sig
på et amerikansk eliteuniversitet under
sit ph.d.-studium. Svaret får jeg forhåbentlig
snart, for flyveren nærmer sig
Boston,
hvor jeg skal møde Nikolaj Kofoed
Mandsberg, som er ph.d.-studerende
på DTU Nanotech, men for tiden arbejder
i en Harvardprofessors forskningsgruppe.
Kort efter landing, klokken 02:24, tikker
en mail fra Nikolaj ind:
„Jeg undskylder på forhånd, hvis jeg er
en smule udmattet til vores møde. Nogle
eksperimenter fik pludselig prioritetsstatus,“
skriver han.
Ikke desto mindre virker han fuldstændig
frisk næste morgen og takker nej
til mit tilbud om en god, stærk kop kaffe.
Nikolaj drikker nemlig slet ikke kaffe. Jeg
spørger lidt overrasket, hvordan han kan
arbejde til klokken tre om natten på et
af verdens mest krævende universiteter
uden støtte fra koffein.
„Jeg har læst en del om koffein og fundet,
at det ikke er præstationsfremmende
på den lange bane, da man opbygger en
tolerance. Mit hoved arbejder bedre med
te,“ svarer han.
Det er næppe fraværet af kaffe under
uddannelsesforløbet, der har gjort Nikolaj
egnet til at studere på Harvard – men
hvis ens hoved virkelig præsterer bedre på
den lange bane uden kaffe, ligger en lille
del af forklaringen måske alligevel her.
Et godt match
Nikolaj startede på sit ph.d.-studium på
DTU Nanotech i oktober, men syntes,
han havde brug for at komme tilbage til
USA, hvor han tidligere
har været på udvekslingsophold.
Det var på
vestkysten, og siden har
han drømt om at opleve,
hvordan der er på østkysten.
Han har også længe
haft øje på en bestemt
forskningsgruppe på Harvard, som han
syntes leverede nogle virkelig imponerende
resultater:
„Hver gang jeg fik en idé og syntes,
at det var den bedste, jeg nogensinde
havde fået, så fandt jeg ud af, at det var
lavet i forvejen, og hver gang af Joanna
Aizenbergs gruppe på Harvard. Så det
var tydeligt,
at vores tanker passede godt
sammen,“ fortæller Nikolaj.
Han skrev derfor uopfordret til Joanna
og spurgte, om han måtte være hos
hende et år; og med gode anbefalinger fra
det tidligere USA-ophold i bagagen, lykkedes
det. Det betyder, at Nikolaj får tid
til at formulere sit eget projekt, og det er
noget af det vigtigste for ham.
„Jeg arbejder ikke optimalt, hvis jeg
blot får opgaver stukket i hånden. På bachelorstudiet
fik vi at vide, præcis hvad
vi skulle læse og hvilke opgaver, vi skulle
løse, og der havde jeg utrolig svært ved at
komme i gang. Jeg vil meget hellere lave
det, som ingen har fortalt
mig, at jeg skal gøre,
men som jeg selv synes,
vil være relevant. Det er
bare sådan, jeg er indrettet,“
siger han.
Under kandidatstudiet
blev Nikolaj en del
af Honours-programmet på DTU, og det
gav ham netop mulighed for at lægge en
mere selvstændig studieplan sammen
med en personlig vejleder. Honoursprogrammet
udviklede ham enormt,
både fagligt og personligt. Han lærte at
tænke ud af boksen og ikke mindst at
gennemføre et forskningsprojekt. Det
smittede af på hans speciale, hvor resultaterne
helt usædvanligt endte med at blive
publiceret i tre forskellige videnskabelige
tidsskrifter.
Jeg spørger Nikolaj, om han mon hele
tiden havde planlagt at få publiceret sine
specialeresultater, så han ville komme i
betragtning til en plads på Harvard:
„Jeg tror, du misforstår. Jeg arbejder
aldrig med noget, fordi jeg tænker på,
hvor resultatet skal tage mig hen – det
vigtigste for mig er at være glad hele tiden,
for så er du også tilstede i det arbejde,
du laver, fordi du oprigtigt gerne
vil være der. Hvis du kun tænker på, hvor
noget arbejde skal bringe dig hen, risikerer
du at blive slemt skuffet, og langsigtede
planer kan hurtigt ændre sig. Visioner
er gode at have – men i sig selv er de
ikke meget værd.”
Samtale udvikler
Som interviewet skrider frem, finder jeg
ud af, at Nikolaj er lige så glad for at stille
mig spørgsmål, som han er for at svare
på mine.
„Når jeg lærer noget om dig, så lærer
jeg også mere om mig selv,“ siger han.
„Min yndlingsbeskæftigelse er i det hele
taget at lære, også om emner, der ikke har
noget med min egen forskning at gøre.
Det var for eksempel ikke mit eget pro-
Nikolaj skaber væsker, som lyser op, når de rammes af stråling fra en uv-lygte.
Nikolaj creates fluids which light up when hit by radiation from a UV lamp.