Af Jesper Spangsmark
DTU har netop investeret i to menneskelignende
robotter af typen Pepper 1.8
a fra den japanske producent SoftBanks
Robotics. De humanoide robotter er designet
til at interagere og kommunikere
med mennesker, og de har den unikke
egenskab, at de kan genkende ansigter og
’læse’ følelser ved at analysere ansigtsudtryk
og toneleje. Og alt efter hvem robotterne
taler med, og hvilket humør personen
er i, tilpasser de deres eget toneleje
og ordvalg.
Selv om robotterne med fire hjul i
bunden og et nuttet ansigt i toppen mest
af alt ligner en blanding af fjernstyrede biler,
dukker og andre favoritter fra børneværelset,
Robots to contribute to research and celebration
HARDWARE DTU has recently invested in
two humanoid Pepper 1.8 a robots from the
Japanese manufacturer SoftBank Robotics.
The humanoid robots are designed to interact
and communicate with people, and they
have the unique property that they are able
to recognize faces and ‘read’ feelings by analysing
facial expressions and tone of voice.
And depending on who the robots are talking
to—and the person’s mood—they adapt, for
example, their own tone of voice and choice
of words.
Even though the robots with their four
wheels and cute face most of all look like a
mixture of favourite children’s toys, they are
actually extremely sophisticated hardware.
NR. 2·2018 | FORSKNING / RESEARCH | 11
så er der tale om ekstremt sofistikeret
hardware:
Hovedet er udstyret med fire mikrofoner,
to HD-kameraer (i mund og pande)
og en 3D-dybdesensor bag øjnene. Der er
et gyroskop i torsoen og berøringssensorer
i hoved og hænder. Den mobile base
har to sonarer, seks lasere, tre sensorer og
et gyroskop.
Sammen med en stærk softwarepakke
giver det robotterne evnen til at
tale forskellige sprog, efterligne menneskelige
bevægelsesmønstre, navigere gennem
overfyldte rum, hilse høfligt, servere
kaffe og meget mere.
Forskning og undervisning
Robotternes alsidighed betyder, at de kommer
til at løse mange forskellige opgaver:
„De kommer til at indgå i undervisningen
både som ’hjælpelærere’ og som
programmérbar hardware, bl.a. på uddannelsesretningen
Kunstig intelligens
og data,“ forklarer lektor Thomas Bolander
på DTU Compute, der har ansvaret
for den ene af robotterne.
Men robotterne bliver også en del
af forskningen, og lektor Martin Mose
Bentzen, der er ’far’ til den anden robot
på DTU Management Engineering, glæder
sig både til samarbejdet på tværs af
institutterne og til robotternes mulighed
for at interagere:
„De to robotter giver os helt nye muligheder
for at studere menneskers interaktion
med kunstig intelligens og for at
se, hvordan robotter f.eks. reagerer på et
miljø, hvor der både indgår mennesker
og andre robotter.“
Trækplaster og maskot
Ud over forskning og undervisning har
robotterne ifølge institutdirektør på DTU
Compute Per B. Brockhoff et åbenlyst potentiale
„Jeg forventer, at vi kommer til at
bruge robotterne ved konferencer, events,
VIP-besøg og gymnasie-rettede aktiviteter,
hvor de kommer til at være godt selskab
for alle vores eksterne interessenter,
lige fra potentielle studerende til repræsentanter
■■Få mere at vide
Thomas Bolander, lektor, tobo@dtu.dk
Martin Mose Bentzen, lektor, mmbe@dtu.dk
AI to speed up rate of
research development tenfold
SUPERCOMPUTERS The international initiative—
Mission Innovation (MI)—which
was launched by 22 countries and the EU
at the UN climate summit COP21 in Paris
in 2015, identified seven key areas requiring
action in order to keep global warming at
the two degrees Celsius threshold. One such
som trækplaster og maskot:
fra industri og offentlige myndigheder,“
siger han.
key area is increased and faster research into
clean energy technologies, for despite the rapidity
of the green transition, things are not
moving quickly enough.
Robotter skal bidrage
til forskning og fest
HARDWARE To 120 centimeter høje robotter skal være med i DTU’s undervisning og
forskning og byde ministre velkommen på den røde løber.
Kunstig intelligens skal tidoble forskningshastigheden
SUPERCOMPUTERE Topforskere fra hele verden har besluttet at speede materialeforskningen op ved hjælp af blandt andet
supercomputere og kunstig intelligens.
FOTO BAX LINDHART
Martin Marchman Andersen og Martin Mose Bentzen med en af DTU’s nye robotter.
Martin Marchman Andersen and Martin Mose Bentzen with one of DTU’s new robots.
FAKTA OM PEPPER-ROBOTTERNE
• Højde: 120 cm
• Vægt: 28 kg
• Maks. hastighed: 3 km/t
• Klatreevne: Op til 1,5 cm
• Wi-fi: IEEE 802.11 a/b/g/n (2.4GHz/5GHz)
• Batteri: Lithium-ion
• Driftstid: Op til 12 timer
Af Kasper Haagen Skovse
Det internationale initiativ Mission Innovation
(MI), der blev lanceret af 22 lande
og EU på klimatopmødet COP21 i Paris
i 2015, identificerede syv nøgleområder,
som kræver aktion for at holde den globale
opvarmning nede på to grader. Et
nøgleområde er øget og hurtigere forskning
i rene energiteknologier, for selv om
udviklingen inden for den grønne omstilling
går hurtigt, går det ikke hurtigt nok.
„Effektiv udnyttelse af kunstig intelligens
og supercomputere vil øge forskningshastigheden
markant, ikke mindst
fordi kunstig intelligens kan reducere antallet
af praktiske forsøg,“ siger professor
Tejs Vegge.
Et af Mission Innovations fokuspunkter
er Clean Energy Materials Innovation
Challenge, der omhandler materialeforskning
til energiteknologier. Tejs
Vegge er en af Europas største kapaciteter
inden for computerbaseret materialeudvikling
til batterier, og han mødtes med
topforskere fra hele verden i efteråret
2017 til en workshop i Mexico. Målet var
at sætte fart i udviklingen.
„Et mål med Mission Innovation er
at kunne opdage og producere nye, rene
energimaterialer ti gange hurtigere, end
vi gør i dag. Den traditionelle trial and
error-måde at forske på inden for materialeforskning
går nemlig for langsomt,“
siger Tejs Vegge.
„Vi må kombinere allerede eksisterende
viden inden for rene energimaterialer
og automatiseret syntese med brug
af kunstige intelligenser.“
Kunsten bliver at kombinere allerede
kendte systemer baseret på kunstig intelligens
og gøre dem mere selvlærende, så
de kan hjælpe menneskeheden med at
forske i energimaterialer.
„Vi skal udvikle en ny infrastruktur
og en metodeudvikling, før vi kan fuldautomatisere
forskning i og produktion af
rene energiteknologier“, siger Tejs Vegge.
„Fidusen er, at de kunstige intelligenser
ikke på forhånd har fraskrevet materialekombinationer,
som for mennesker
virker helt utænkelige, og at de arbejder
meget hurtigt.“
■■Få mere at vide
Tejs Vegge, profesor DTU Energi, teve.dtu.dk
SCAN TO READ
FULL ARTICLES
dtu.dk/1802