Den videnskabelige
sløjfe på ph.d.-projektet
FINISH Der gik to år, fra Jakob Rosenkrantz de Lasson afsluttede sit ph.d.-studium, til han
færdiggjorde sin sidste videnskabelige artikel. Hvorfor holdt han ved, og hvad kostede det ham?
Neat scientific bow on PhD project
FINISH In the autumn of 2015, Jakob Rosenkrantz
de Lasson submitted his PhD dissertation.
By Christmas, he had successfully
defended it and formally completed his PhD
programme at DTU Fotonik. The same was
true of most of the projects with which Jakob
had been involved over the three years. With
that in mind, he could easily have assigned
responsibility for the final ongoing projects
to his supervisor with a clear conscience and
closed the door to DTU and the research career
he had decided to abandon in favour of
a job with the software and space technology
consortium, TICRA.
In fact, his supervisor had advised him to
do just that, as he believed that Jakob would
have more than enough on his plate in his new
job. Nevertheless, they agreed that he would
contribute to four projects which were started
while he was at DTU—but which had not yet
been published.
Af Marianne Vang Ryde
I efteråret 2015 afleverede Jakob Rosenkrantz
de Lasson sin ph.d.-afhandling; ved
juletid var den forsvaret, og ph.d.-studiet
ved DTU Fotonik formelt afsluttet. Det
samme var de fleste af de projekter, som
Jakob havde været involveret i gennem
de tre år. Og dermed kunne han med god
samvittighed have overdraget ansvaret for
de sidste igangværende projekter til sin
vejleder og lukket døren til DTU og den
forskerkarriere, som han havde besluttet
at forlade til fordel for et job hos software-
og rumteknologifirmaet TICRA.
Vejlederen rådede ham faktisk til at
gøre det, fordi han mente, han ville få nok
at se til i det nye job. Alligevel aftalte de, at
Jakob skulle bidrage til fire projekter, som
var startet, mens han var på DTU, men
endnu ikke publiceret. Han skulle selvfølgelig
ikke være den primære drivkraft,
men bruge nogle aftener og weekender
på at lave beregninger, skrive lidt og give
input til kollegernes manuskripter. Først
nu, godt to år senere, er den sidste artikel
færdigredigeret og tæt på udgivelse.
Vil du anbefale andre på den måde at
blande forskeropgaver og fuldtidsjob?
„Jeg vil sige, at man skal overveje nøje,
om man vil bruge sin fritid på forskerarbejdet.
Det er ikke noget, man kan gøre
med venstre hånd; det tager tid, hvis man
skal bidrage med noget væsentligt.“
„Forskningen kan også trække ekstra
ud, når man sidder alene derhjemme, for
man kan jo ikke bare gå ind og snakke
med kollegaen ved siden af, hvis man går
i stå i et problem. En mailkorrespondance
kan forsinke arbejdsprocessen gevaldigt.“
Hvorfor var det vigtigt for dig at gøre den
ekstra indsats?
„Overordnet ville jeg gerne gøre tingene
helt færdig og binde en pæn videnskabelig
sløjfe på mit ph.d.-projekt. Men
jeg synes også, jeg skyldte andre forskere
i dette felt at viderebringe den viden, jeg
havde samlet.
I starten af en ph.d. står man fagligt
set nærmest helt nøgen som forsker, men
efterhånden som man arbejder sig ind på
sit emne og gør sig nogle tanker, materialiserer
der sig et billede af, hvordan
tingene hænger sammen. Det er utrolig
vigtigt at skrive de tanker og fortolkninger
ned, så de kan findes i den store pulje
af viden, og andre kan tage tråden op.
I det senest færdiggjorte paper diskuterer
vi f.eks. den beregningsmetode, som
vi valgte til mit projekt på baggrund af litteraturen,
men som viste sig ikke at være
så velegnet alligevel. Det er næsten som
de anmeldelser, man finder på nettet – de
kan gøre det lettere for andre, når de skal
vælge en retning i deres forskning.
Endelig er det også godt at få disse
publikationer på cv’et, hvis man skulle
få lyst til at vende tilbage til akademisk
forskning på et tidspunkt. Det tror jeg nu
ikke, jeg gør, for jeg befinder mig godt
i erhvervslivet. Her på TICRA forventes
det også, at vi en gang imellem skriver
konference-papers, så jeg er ikke kommet
helt væk fra forskersporet.“
Aften- og weekendarbejde er
prisen, hvis man vil afslutte
sit forskerarbejde sideløbende
med et fuldtidsjob.
Night and weekend work are
the price if you want to complete
your research work while holding
down a full-time job.
■■Få mere at vide
Jakob Rosenkrantz de Lasson, jakob@jakobrdl.dk
På sin hjemmeside, www.jakobrdl.dk, beskriver Jakob
sit forskningsområde (nanofotonik) og uddyber sine
tanker omkring forskeruddannelse og karriere.
FOTO MIKAL SCHLOSSER
Ny uddannelse
i kunstig
intelligens
AI ‘Kunstig Intelligens og
Data’ skal uddanne de
ingeniører, der skal designe
den digitale fremtid.
Af Jesper Spangsmark Nielsen
Med udgangspunkt i matematik, fysik,
statistik, kognition og computerscience
etablerer DTU en ny bacheloruddannelse
i kunstig intelligens (AI).
De ingeniørstuderende skal arbejde
systematisk med data og software, og
de kommer til at beherske de mange
værktøjer, som danner baggrund for
moderne AI.
”Kunstig intelligens bliver en central
del af vores allesammens fremtid,
og ingeniører med uddannelsen ’Kunstig
Intelligens og Data’ kommer til at
designe den fremtid. Så ambitiøst kan
målene for denne uddannelse sammenfattes,”
siger studieleder og initiativtager
til den nye uddannelse, professor
Lars Kai Hansen.
”De får indblik i principperne bag
lærende algoritmer, og i hvordan computere
lærer af data, tager beslutninger
og kommunikerer med brugere – og
de bliver i stand til at give computere
de evner, som er kernen i vores egen
intelligens,” forklarer han.
De studerende skal også have indsigt
i kognitiv psykologi og sociale
mekanismer som baggrund for at designe
og evaluere intelligente systemer
- også i forhold til etik og privacy.
„Vi leder efter dygtige matematikere
og mennesker, der kan lide at
eksperimentere. Derfor har vi bygget
uddannelsen op om en solid base af
blandt andet matematik på højt niveau
og et sæt af algoritmer, som de studerende
selv kommer til at udvikle gennem
studiet. Efterhånden som de når
et højere niveau inden for matematik,
kan de udvikle på deres algoritmer
og lære dem nye ting,” siger Lars Kai
Hansen.
Undervisningen vil veksle mellem
teori, øvelser og projektarbejde i
grupper og kommer til at foregå i tæt
samarbejde med danske virksomheder,
der anvender kunstig intelligens.
Og der har ifølge Lars Kai Hansen
ikke været mangel på virksomheder,
som ønsker at være i dialog med kommende
AI-ingeniører allerede under
deres studium.
■■Få mere at vide
Lars Kai Hansen, professor, DTU Compute,
lkai@dtu.dk
New AI study
programme
AI Integrating the subjects mathematics,
physics, statistics, cognition, and computer
science, DTU is now establishing a
new bachelor programme in artificial intelligence
(AI). Students will work systematically
with data and software, learning to
master the tools of modern AI.
16 | UDDANNELSE / EDUCATION | NR. 2·2018