22 | SAMFUND / SOCIETY | NR. 2·2018
■ Kort nyt
Rådgivning og projekter
Vindmåling ved nye
norske broer
Norge står for at skulle bygge flere
broer over fjorde, som man hidtil kun
har kunnet krydse med færge. Før man
bygger en bro, er det vigtigt at kende
vindforholdene i området godt, og
nordmændene har derfor købt værktøjet
DTU Long Range Wind Scanner
Software, og DTU skal hjælpe med at
programmere softwaren og få gang i
målingerne. Vinden tæt på en fjeldside
er en kompliceret størrelse, men vindskannerens
3D-målinger kan hjælpe
med til at give et godt billede. I første
omgang er måleudstyret installeret i
Halsafjorden tæt ved Trondheim.
Hvilken bærepose er
bedst for miljøet?
Under visse forudsætninger vil en plastikbærepose
faktisk være et bedre valg
end en bomuldspose. Det dokumenterer
DTU i en såkaldt livscyklusvurdering
af bæreposer, udarbejdet for Miljøstyrelsen.
Otte typer indkøbsposer blev
vurderet i forhold til holdbarhed, ressourceforbrug
og miljøbelastning ved
produktion og bortskaffelse. En af konklusionerne
handler om, hvor mange
gange man skal genbruge en pose, før
den er miljømæssigt på linje med plastposen,
og det viser sig faktisk at være op
til 19.962 gange for en økologisk bomuldspose.
Vævede plastposer står langt
bedre, men det bedste alternativ til
plastposer er de tynde polyesterposer.
Nyt boligprisindeks
Lektor Ismir Mulalic fra DTU Management
Engineering har sammen med
forskere fra Kraks Fond Byforskning
og VU Amsterdam udviklet et nyt
prisindeks, der kan gøre det lettere at
opdage, om boligmarkedet er på vej
mod en prisboble. De officielle tal for
prisstigninger og prisfald på boliger
følger de gennemsnitlige kvadratmeterpriser,
men de bør også tage højde for
udviklingen i boligernes kvalitet, viser
projektet. Med en statistisk model har
forskerne derfor opdelt markedet i kvalitetssegmenter
og dermed skabt et nyt
indeks, som vil give politikerne et mere
retvisende billede af prisudviklingen.
Amerikansk
antibiotikaplan med
dansk fingeraftryk
En ny plan for, hvordan det amerikanske
landbrug mindsker forbruget af
antibiotika, trækker på danske erfaringer.
En kommission bestående af 12
eksperter fra forskellige fagområder har
lavet en køreplan med specifikke anbefalinger
til, hvordan landbruget kan
bekæmpe antibiotikaresistens, og seniorforsker
Valeria Bortolaia fra DTU
Fødevareinstituttet har bidraget.
Selvstyrende køretøjer
skal tøjles med etik
TRAFIK Før førerløse biler slippes løs i trafikken, skal de fodres med værdier og etik, så de
træffer rigtige valg i afgørende situationer, siger etikforsker.
■ News in brief Ethical autonomous vehicles
Wind measurement of new
Norwegian bridges · Which
carrier bag is best for the
environment? · New house
pricing index · American
Antimicrobial Resistance
Action Plan with Danish
contribution
TRAFFIC In the space of a few years, autonomous
vehicles will be a familiar sight on our
streets, and like any other road user, they will
have to make lightning-fast—and sometimes
fateful decisions. Driverless vehicles must
therefore not only be programmed with traffic
regulations and knowledge about behaviour in
traffic—but also ethical standards—according
to Martin Mose Bentzen, Associate Professor,
DTU Management Engineering.
Ethics are necessary so that autonomous
vehicles know how to act if a situation arises
where they must choose between two evils. An
example could be a situation where the vehicle
cannot manage to brake in time and a collision
is inevitable. Should the vehicle, for example,
avoid hitting a cyclist wearing helmet—and
instead hit another cyclist who is not? While
the former has the greatest chance of survival,
such a scenario is hardly likely to endear cyclists
to wearing helmets.
Martin Mose Bentzen, who conducts research
into this type of dilemma and other
ethical aspects of autonomous vehicles, has
Af Søren Ravnsborg
Inden for en overskuelig årrække vil selvstyrende
køretøjer ikke længere være et
opsigtsvækkende syn i gadebilledet, og
præcis som enhver anden trafikant vil de
skulle træffe lynsnare og til tider skæbnesvangre
beslutninger. De førerløse køretøjer
skal derfor ikke kun programmeres
med færdselsregler og viden om adfærd
i trafikken, men også med etik. Det siger
lektor Martin Mose Bentzen fra DTU
Management Engineering.
Etikken er fundamentet for at fortælle
det selvstyrende køretøj, hvordan det skal
agere, hvis der opstår en situation, hvor
det skal vælge mellem to onder. Et eksempel
kunne være en situation, hvor køretøjet
ikke kan nå at bremse, og en kollision
er uundgåelig. Skal køretøjet så f.eks.
undvige påkørsel af en cyklist, der bærer
hjelm, og i stedet ramme en anden cyklist,
der ikke bærer hjelm. Førstnævnte
har størst chance for at overleve, til gengæld
vil det nok ikke tilskynde cyklister
til at bruge cykelhjelm.
Den type dilemmaer og andre etiske
aspekter ved selvstyrende køretøjer forsker
Martin Mose Bentzen i, og han har
de senere år publiceret en række artikler
om emnet. Han undersøger, hvilke etiske
principper, der kan kodes ind i de selvstyrende
køretøjer, og hvilke konsekvenser,
det i givet fald kan få.
Kernen i hans arbejde er formalisering
af etiske teorier. Det vil sige, at han oversætter
de etiske teorier til formel logik.
Dermed får de et nyt sprog, som gør det
muligt at programmere et autonomt system
som et selvstyrende køretøj eller en
robot til brug på plejehjem. De etiske teorier
kan stamme fra ældre filosoffer som
Immanuel Kant (1724-1804) eller John
Stuart Mill (1806-1873) eller fra nyere
tekster om etiske principper.
„Oversættelse til logik er en form for
fortolkning og præcisering. Typisk er
filosofisk
teori ret vag, så jeg gør det mere
stringent. Og når man har gjort det, er det
ikke særlig svært at implementere på en
computer. Den store udfordring ligger i
at dykke ned i eksempelvis Kants tanker
om etik og finde et sprog for det i den
formelle logik,“ uddyber han.
Skal følge menneskets regler
Selvstyrende køretøjer er blevet en realitet
som konsekvens af en rivende udvikling i
kunstig intelligens og stadig mere avanceret
hardware som kameraer og sensorer.
Martin Mose Bentzen anvender også den
bredere betegnelse ’sociale robotter’, fordi
det selvstyrende køretøj interagerer med
mennesker i virkelige situationer.
Robotten eller køretøjet skal handle
på en måde, der er i overensstemmelse
med menneskelige love, regler og værdier.
Fordi de færdes i trafikken og blandt
andre trafikanter, vil de møde etiske dilemmaer,
som de skal programmeres til
at håndtere.
„Selvstyrende køretøjer er ét eksempel.
Men der kan også opstå etiske dilemmaer,
når vi taler om robotter i hjemmet,
på plejehjem og i daginstitutioner. Et
eksempel er en robot, der lyver og siger,
at den vil blive destrueret, hvis ikke den
ældre mand udfører sine øvelser. Det får
MØNSTERBILISTER?
Selvstyrende køretøjer vil aldrig køre spirituskørsel
eller overtræde fartgrænsen for at
nå hjem til en fodboldkamp i fjernsynet. De
vil altid overholde afstanden på motorvejen
og aldrig parkere ulovligt (medmindre de
skulle være programmeret til det).
Men der en hage ved det perfekte, siger
Martin Mose Bentzen. De selvstyrende
køretøjer skal nemlig ikke opføre sig på en
måde, så andre trafikanter bliver forvirrede.
Hvis man er meget regelret i en trafik, hvor
andre opfører sig anderledes, kan man være
til fare for andre og sig selv. Den balance skal
udviklere og programmører være opmærksomme
på.
Også kulturelle forskelle skal kodes ind,
da der kan være afgørende forskelle på trafikmønstre
og adfærd i byer som eksempelvis
Beijing, København og Napoli.