Mogens founded Roskilde Festival and created Denmark’s first website
DEVELOPMENTAL DRIVING FORCE The
year is 1971 and as vice-chairman of Roskilde
Cathedral School’s student council and a
member of the Union of Danish Upper Secondary
School Students, 17-year-old Mogens
Sandfær is fully engaged in the process of
reforming upper secondary schools in Denmark.
The spirit of the 1960s is still very much
alive, and he and fellow student representatives
have big ideas on how teaching can be
improved and made more relevant.
However, the work requires money and to
raise funds, he organizes lot of concerts and
parties with music and beer sales. Things are
going really well, so when a booking agent
suggests expanding their activities with a festival
à la Woodstock, they jump at the idea.
“It was actually what we’d been waiting
for. We wanted to bring people together on a
large scale in the hope that they would discuss
how society could be improved,” says the now
63-year-old and slightly less rebellious Head
of Research Analytics, Office for Research and
Relations, who ended up sponsoring Roskilde
Festival.
The festival attracted far more people than
the organizers could ever have dreamed of and
despite the socio-critical discussions taking a
back seat to the holiday camp atmosphere, the
festival itself proved incredibly viable—much
to Mogens’ surprise. And he still goes there
every year.
Mogens startede
Roskilde Festivalen
og lavede Danmarks
første hjemmeside
UDVIKLINGSMOTOR Som gymnasieelev var Mogens Sandfær stærkt involveret i den
allerførste Roskilde Festival, og senere skabte han Danmarks første hjemmeside. Nu er
han i færd med at forny forskningsanalysen og lette vejen frem mod åben forskning.
Af Marianne Vang Ryde
Året er 1971, Mogens Sandfær er 17 og
som næstformand for Roskilde Katedralskoles
elevråd og medlem af Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning i
fuld gang med at reformere gymnasierne
i Danmark. Ånden fra 60’erne lever stadig,
og han og de andre elevrødder har
store tanker om, hvordan undervisningen
kan omlægges, så den bliver bedre
og mere nyttig.
Men arbejdet kræver penge, og for at
skaffe dem arrangerer de en masse koncerter
og fester med musik og ølsalg. Det
går rigtig godt, så da en af booking-agenterne
foreslår, at de skal udvide det til en
festival a la Woodstock, er de straks med.
„Det var faktisk lige det, vi havde gået
og ventet på. Vi ville bringe folk sammen
i større stil og forestillede os, at de så ville
snakke om, hvordan samfundet kunne
forbedres,“ siger den nu 63-årige og knap
så rebelske chef for Forskningsanalyser i
Afdelingen for Forskning og Relationer,
der altså kom til at stå fadder til Roskilde
Festivalen.
Den trak mange flere mennesker til,
end arrangørerne i deres vildeste fantasi
havde forestillet sig, og selv om de store
samfundskritiske diskussioner druknede
lidt i sommerlejrrusen, så viste festivalen
sig altså – til Mogens’ overraskelse – at
være yderst levedygtig. Og han kommer
der stadig hvert år.
Livets skole
Efter gymnasiet meldte Mogens sig til filosofistudiet.
Han var egentlig meget interesseret
i molekylærbiologi, men med
en opvækst på Risø og en far inden for
landbrugsgenetik syntes han, der var mere
oprør i at se det hele ’fra oven’.
„Men jeg løb træt i den formelle filosofi.
Jeg var mere interesseret i at ændre
verden, og det virkede ikke, som om det
ville ske med udgangspunkt i det studium
inden for de næste par år,“ smiler han.
Han droppede ud og blev arbejdsmand,
samtidig med at han spillede politisk
teater i Brecht Gruppen, et ambitiøst
omrejsende amatørteater med basis
i Lejre.
„Det var ikke noget problem at få
arbejde, man kunne nærmest vælge og
vrage. Og det var også en måde at komme
ind i arbejderklassens verden. Jeg har
siddet i mange skurvogne og prøvet at
snakke om alvorlige ting. På den måde
fandt man ud af, hvor mange af ens tanker,
der gav resonans, og samtidig lærte
man noget om andres virkelighed. Det
har været meget gavnligt, og jeg ville ønske,
det stadig var en mulighed for unge
mennesker.“
Virkeligheden indhentede Mogens
i form af 70’ernes arbejdsløshedsbølge,
og i stedet for job blev han tilbudt tre
måneder
på Krogerup Højskole. Det gav
ham nye indsigter i kunst og debat – og
mødet med bibliotekaren på stedet gav
ham lyst til at uddanne sig som folkebibliotekar.
Karaktererne
rakte dog ’kun’
til forskningsbibliotekslinjen,
og det var
i grunden ikke så galt, for her lærte han
om edb, som det hed dengang, og det triggede
noget
i ham, som han siden har haft
svært ved at lægge fra sig.
World Wide Web
Sit første job fik han på Danmarks Fiskeri
og Havundersøgelser (senere DTU Aqua),
hvor han opbyggede et database- og bibliotekssystem.
Men han så tydeligt, at dér
hvor det virkelig sneede, var på DTH, og
i 1987 blev han ansat til et større projekt
med at forny Danmarks Tekniske Biblioteks
it-systemer.
Nogle år senere fik han orlov for at
gøre det samme hos CERN, Den Europæiske
Organisation for Højenergifysik
i Schweiz. Han eksperimenterede med
hyperlinks mellem databaserne, og da
han præsenterede det for CERN’s ansatte,
kom en herre ved navn Tim Berners-Lee
hen og sagde, at han havde nogle idéer,
der måske kunne interessere.
„Over en frokost forklarede han os, at
hyperlinks kunne ekstrapoleres i alle retninger
ved hjælp af internettet. Det var
meget grønt på det tidspunkt og kunne
ikke så meget, men det var let at forestille
sig, hvordan Tims tanker kunne løse ufattelig
mange problemer og binde informationsrigdomme
sammen.
Med World Wide
Web, som Tim altså
sad og udviklede nede
i CERN’s kælder sammen
med nogle studentermedhjælpere,
kunne
alle bidrage med information
og selv skabe de
links i det fælles informationsunivers,
som de ville; det var i sin
essens demokratisk.“
Mogens blev så begejstret for tanken,
at han tilbød CERN’s biblioteksbestyrelse
at opbygge deres systemer efter www-metoden.
Men de købte ikke idéen, så
det endte med at blive et fritidsprojekt
for ham og hans team.
„Kantinen fungerede 24/7, så man
kunne bare arbejde så meget, man orkede
og havde lyst til, og det er jo ganske
meget, når man er ung og har set lyset.
Men vi kunne altså ikke frigive systemet
på CERN. I stedet kom
DTU’s biblioteksdirektør
forbi og spurgte,
om ikke vi ville lave det
her.“
Og således gik det
til, at DTU fik den første
kloning af Tim Berners
Lees www-miljø,
Mogens og hans team
fik skabt Danmarks første hjemmeside,
og DTU som det første universitet i verden
fik et søgbart bibliotek på webben.
Derefter kom nogle år, hvor han som
chef for Nordisk Net Center drog rundt i
de nordiske lande med overheads og kas-
BLÅ BOG
Mogens Sandfær er 63 år og bor i Roskilde
med sin kone. Har to voksne børn.
• 2017- : Chef for Forskningsanalyser i
Afd. for Forskning og Relationer
• 2015-2017: Chef for Bibliometri og Data
Management i Afd. for Innovation og
Sektorudvikling
• 2008-2015: Direktør,
Danmarks Tekniske Bibliotek
• 1999-2008: Vicedirektør,
Danmarks Tekniske Bibliotek
• 1997-1999: Head of Documentary
Information, Europarådet, Strasbourg
• 1993-1997: Udviklingsdirektør,
Danmarks Tekniske Bibliotek
• 1991-1993: Head of Database and Systems
Section, CERN Scientific Information
Service
• 1982-1988: Chefbibliotekar, Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser
AA Tidligere har jeg været
meget mere optaget af at
arbejde end at sove, men nu
er jeg blevet bedre til at sove –
det er slet ikke så tosset. Man
får så mange gode idéer.
26 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | NR. 2·2018