4 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 2·2018
Akustikken i et rum
påvirkes af lyset
Et samarbejde mellem Henning Larsen
Architects, en lysdesigner fra Kunstakademiets
Arkitektskole og akustikingeniører
fra DTU har for nylig påvist,
at støjniveauet i en folkeskoleklasse
påvirkes af belysningens karakter.
Forskerne gennemførte en række forsøg,
hvor de fandt ud af, at børnenes
støjniveau bliver markant nedsat, når
de sidder i koncentreret lys fra opsatte
pendler over bordene i modsætning til
ensartet loftlys fra traditionelle institutionslamper.
Resultaterne af forsøgene
på folkeskolen vil betyde, at belysning
fremover vil indgå som et parameter,
når man skal skabe god akustik i et rum
til forskellige formål.
Organismers egenskaber
afsløres hurtigere
Det er nemt at finde ud af, hvilke stoffer
en organisme producerer, men det
er svært at finde frem til, hvordan den
producerer dem. Ph.d.-studerende ved
DTU Bioengineering, Inge Kjærbølling,
har udviklet en ny metode til hurtigere
at finde frem til organismers potentialer
for at producere bestemte stoffer. Resultaterne
kan bruges til at lave nye og
bedre cellefabrikker og kan også afsløre
sygdomsfremkaldende egenskaber i organismer,
vi troede var uskadelige.
Virtual reality i kampen
mod demens
It-virksomheden Pactor og forskere fra
DTU Compute vil skabe et it-værktøj,
som skal bruges i ældreplejen til at stimulere
hjerneaktiviteten hos demente
for at træne deres kortidshukommelse
og taleevne. I projektets første del vil
forskerne undersøge livsminderne hos
en gruppe ældre med demens og integrere
dem i forskellige VR-oplevelser.
Målet er at se, hvor godt demenspatienter
reagerer på virtuel reality som
en hukommelsesudløser sammenlignet
med fotografier, som ofte bruges
i dag. Efterfølgende gennemføres test
og stimulering af hukommelse og minder
ved hjælp af VR-spil og kognitive
øvelser.
Bedre adgang til
havforskning i Arktis
Europæiske forskere har svært ved at
udforske Arktis, fordi der ikke er ret
mange forskningsisbrydere til rådighed.
Ligeledes er der mangel på samarbejde
om at udnytte de få polargående
forskningsskibe, der findes. Men det
kan blive bedre nu, for DTU Aqua går
med i det EU-finansierede Arctic Research
Icebreaker Consortium (ARICE).
Femten partnere fra forskellige
lande skal forbedre koordineringen af
den eksisterende polarforskningsflåde.
Room acoustics affected by
light · Organism characteristics
revealed faster · Virtual reality
in the fight against dementia ·
Better access to Arctic marine
research
Stinking sludge becomes energy and fertilizer
PYROLYSIS Found everywhere, sludge is difficult
to dispose of and poses a global challenge.
It is active, ferments, has a high water
content—and can be hazardous to health.
Now, the newly started cleantech business
AquaGreen has found an innovative solution
that eliminates all forms of noxious germs in
the sludge, rendering it inert, odour-free, and
at the same time removing the water, which is
otherwise a costly and difficult process. Customers
are already queuing up at AquaGreen.
AquaGreen’s solution consists of a processing
plant which by means of steam drying
and pyrolytic treatment (digestion of organic
compounds by heating without oxygen) can
extract natural fertilizers for agriculture and
thermal energy for heating. All from foulsmelling
mud.
Sludge de-watering and stabilizing is costly
and energy-intensive, but often the calorific
value of the sludge’s organic ingredients may
be sufficient to justify the process.
The start-up is currently focusing on the
aquaculture industry—and subsequently the
■ Kort nyt
Forskere og resultater
■ News in brief
Stinkende slam bliver
til energi og gødning
PYROLYSE DTU-startup udnytter slam fra fiskeopdræt og spildevand til at producere
varme og næringsstoffer til markerne.
Af Christina Tækker
Slam er en global udfordring. Det findes
overalt og er svært at komme af med.
Det er aktivt, gærer og indeholder meget
vand – og det kan også være sundhedsfarligt.
Nu har den nystartede cleantechvirksomhed
AquaGreen fundet en innovativ
løsning, der fjerner alle former for
sygdomskim i slammet, gør det inaktivt
og lugtfrit og samtidig fjerner vandet,
der ellers er dyrt og besværligt at komme
af med. Kunderne står allerede i kø hos
AquaGreen.
AquaGreens løsning består af et procesanlæg,
der ved at koble tørring med
damp og pyrolyse (spaltning af organiske
forbindelser ved opvarmning uden ilt)
kan udvinde naturlig gødning til landbruget
og termisk energi til varmeforsyningen.
Alt sammen fra ildelugtende mudder.
Afvanding og stabilisering af slammet
er omkostningsfuldt og energikrævende,
men ofte vil brændværdien af slammets
organiske bestanddele være tilstrækkelig
til at drive processen.
I dag fokuserer startuppen på akvakulturindustrien.
Dernæst følger markedet
for spildevand og bioforgasning. I princippet
kan teknologien bruges alle steder,
hvor der genereres slam, som f.eks.
krydstogtskibe, festivaler, flygtningelejre
og militærlejre.
Men iværksætterne får også opringninger
fra interesserede, der spørger, om
de kan damptørre gylle, rejer, lakselus,
tang, mask fra bryggerier og æbleskrog.
„Hvis du kommer med en teknologi,
der kan lave et problem om til et produkt
med værdi, har du en god businesscase.
I dag er den norske akvakultur-industri
den absolutte driver for os. Her anvender
vi den termiske energi til procesvarme fra
landbaserede fiskeopdræt, mens restaffaldet
fra processen – nemlig biokoks – kan
bruges i landbruget på grund af en høj
gødningsmæssig værdi i form af plantetilgængeligt
fosfor,“ siger Claus Thulstrup,
der er administrerende direktør i
AquaGreen.
Svært at slippe af med slammet
Idéen til startuppen kom en aften, da
Claus sad sammen med en god ven, der
er direktør for en af verdens førende virksomheder
for landbaserede opdrætsanlæg.
Vennen fortalte, at det største problem
med anlæggene var at komme af
med det slam, der blev skabt fra fiskenes
afføring og rester fra fiskefoder. De to
venner udviklede en idé om at anvende
det organiske materiale i slammet til at
drive en tørrings- og forbrændingsproces
på baggrund af pyrolyse.
Via en bekendt fik Claus Thulstrup
kontakt til seniorforsker Jesper Ahrenfeldt
på DTU Kemiteknik, som forsker
i pyrolyse og forgasning af biomasse.
Sammen blev de enige om, at idéen godt
kunne lade sig gøre.
Siden har virksomheden sammen
med DTU fået bevillinger fra bl.a. Euro-
FOTO BAX LINDHART
Seniorforskerne Jesper Ahrenfeldt og Ulrik Birk Henriksen fra DTU Kemiteknik med CEO Claus Thulstrup (th).
Senior Researchers Jesper Ahrenfeldt and Ulrik Birk Henriksen from DTU Chemical Engineering with CEO Claus Thulstrup (right).