Damptørring med
overhedet damp
NR. 2·2018 | FORSKNING / RESEARCH | 5
Vådt slam ind Pyrolysegasbrænder
Røggaskredsløb med
energiforsyning til
pyrolyse og damptørrer
Tørrekammer
Varmeveksler
Varmeveksler
Varmeveksler
Kondensvand ud
Biokoks ud
Blæser
Blæser
Røggas ud
Kølevand
ind
Kølevand
ud
Pyrolysekammer med
snegletransportør
Brændkammer
Luftindsugning
market for wastewater and bio gasification. In
principle, the technology can be used everywhere
where sludge is produced—e.g. cruise
ships, festivals, refugee camps, and military
bases.
That said, the entrepreneurs are also getting
calls from interested parties wanting to
know whether they can be steam-dry liquid
Når det forurenende slam har været gennem
AquaGreens maskineri, kan det uden
risiko spredes ud på markerne.
Once the pollutant sludge has been through
AquaGreen’s machinery, it can be spread onto
the fields without risk.
manure, prawns, salmon louse, seaweed, mash
from breweries—and apple cores.
■ Aktuel ph.d.
Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU
Redigeret af Jeppe Mølgaard
Bygninger bindes
stærkere sammen
I Danmark bruger man ofte
præfabrikerede betonelementer
til nybyggeri. Den primære
fordel ligger i, at bygningerne
kan opføres hurtigere.
De præfabrikerede betonelementer
bindes sammen af
pladsstøbte samlinger, som
sikrer strukturel sammenhæng
og overordnet stabilitet.
Når større laster overføres,
f.eks. i højhusbyggeri eller
ved utraditionelle design,
udfordres de traditionelle samlinger, både med hensyn til styrke og
deformationskapacitet.
Jesper Harrild Sørensen fra DTU Byg har i sin afhandling undersøgt
et nyt design af forskydningssamlinger mellem vægelementer,
som er udviklet og testet. Resultaterne afslørede et stort potentiale,
da der både kan opnås en større styrke per samling og i særdeleshed
bedre formbarhed. En forbedring af nuværende best practice kan
føre til bedre og mere økonomiske design.
Alternativ energi via celler
Samfundets stærke afhængighed af fossile brændstoffer og de mange
miljømæssige konsekvenser, de har, motiverer forskere til at finde
bæredygtige alternativer. Et af alternativerne kan meget vel blive
mikroorganismer, når de omdannes til såkaldte mikrobielle cellefabrikker.
I stedet for eksempelvis råolie bruger cellefabrikker vedvarende
ressourcer eller affaldsprodukter til at skabe energi.
Udfordringen er, at mikrobiel produktion ikke er økonomisk
bæredygtig
nok til at konkurrere med den klassiske kemiske produktion.
Udviklingen af en mikrobiel cellefabrik tager typisk op til
otte år og koster 50 millioner dollar.
Maja Simone Rennig fra DTU Biostustain bidrager med sin afhandling
til en grundlæggende viden om proteinbiosyntese. Hun
har også udviklet nye optimerings- og udvælgelsesværktøjer, som
skal bidrage til at fremskynde dannelsen af nye cellefabrikker. Målet
er, at dannelsen af cellefabrikker skal være et økonomisk rentabelt
alternativ til at bruge fossile brændstoffer, så vi minimerer den
skade, vi påfører naturen i jagten på energi.
Mindre støj til svagt hørende
For mange mennesker, især høreapparat- og høreimplantatbrugere,
kan det være en udfordring at forstå tale i støjfyldte omgivelser.
Derfor arbejdes der på at finde støjreduktionsstrategier, som kan
forbedre taleforståeligheden i apparaterne.
Effektiviteten af strategierne er afhængig af, hvor godt talens og
støjens karakteristika kendes. Derfor er
det nødvendigt med automatiske
metoder, der kan adskille talen
fra støjen så nøjagtigt som muligt.
I disse metoder beregner
man ofte med avanceret software
en tids-frekvens-maske,
der indeholder taleinformation.
Thomas Bentsen fra DTU
Elektro har i sin afhandling
undersøgt tre af disse
metoder og evalueret
dem med henblik på at
øge taleforståeligheden
for især høreapparat-
og høreimplantatbrugere
i støjfyldte miljøer.
■ Current PhD
A selection of the
most recent PhD theses at DTU
Buildings bound together stronger · Alternative
energy via cells · Less noise for the hearing impaired
FOTO JESPER HARRILD SØRENSEN
stars-programmet, det Miljøteknologiske
Udviklings- og Demonstrationsprogram
(MUDP) og InnoBooster-fonden. Sideløbende
har den deltaget i hardwarekonkurrencen
Danish Tech Challenge
på Scion DTU.
Stor interesse i Norge
„Det spændende var, at Claus kom med
en businesscase og nogle hurtige idéer,
mens jeg og mine kolleger sad med 30 års
knowhow om biomasse. Pludselig kunne
vi se, at vi kunne bruge nogle af de teknologier,
som vi har arbejdet med de sidste
25 år. Hvis vi bare koblede en damptørrer
sammen med en pyrolyseenhed, kunne
vi lave et simpelt og effektivt anlæg, der
damptørrede og pyrolyserede slam i stedet
for træflis,“ siger Jesper Arenfeldt.
Procesanlægget har især skabt stor interesse
i Norge, hvor man gradvist er ved
at flytte dele af produktionen af laks fra
havet op på land. Samtidig har de norske
myndigheder forbudt udledning af slam
fra lakseopdræt direkte i havet, fordi det
skaber store problemer.
Et andet voksende marked er spildevandsslam,
der i dag anvendes som gødning
direkte på markerne i kommercielle
landbrug. I Holland og Tyskland er der
dog en lovgivning på vej, som betyder,
at man ikke må smide spildevandsslam
på markerne, fordi man vil undgå rester
af plast, hormonforstyrrende stoffer og
tungmetaller – til gengæld er der i loven
krav til recirkulering af næringsstoffer.
En sådan lov kan sandsynligvis brede
sig til hele EU og skabe et endnu større
marked for innovative løsninger til at nedbryde
de forurenende stoffer og muliggøre
en sikker recirkulering af næringsstoffer.
Derudover håber AquaGreen at få deres
rensede biokoks godkendt til økologiske
landbrug.
Ulrik Birk Henriksen, der er seniorforsker
på DTU Kemiteknik, byder ind:
„Jeg kan godt lide, at vores startupvirksomhed
er lidt omvendt. Normalt
begynder man med at udvikle en teknik,
som man derefter prøver at sælge til en
virksomhed. I vores situation har vi kontakt
til markedet fra begyndelsen. Vi ved,
at der er et stort behov. Kunderne står i
kø. Det giver et helt andet drive.“
■■Få mere at vide
Claus Thustrup, administrerende dirktør,
clth@aquagreen.dk
AQUAGREENS PROCESANLÆG
FOTO ALL OVER PRESS
SCAN TO READ
FULL ARTICLES
dtu.dk/1802