Kom nu i gang med at
lovgive om nanomaterialer
DOKTORAFHANDLING Lektor Steffen Foss Hansens doktorafhandling er et gennemarbejdet forslag til en lovgivning om
brugen af nanomaterialer. For det er på høje tid, mener han.
Start legislating on nanomaterials now!
DOCTORAL DISSERTATION Associate Professor
Steffen Foss Hansen’s doctoral dissertation
is a thorough proposal for legislation on
the use of nanomaterials. For it is high time,
he believes.
Nanotechnology is fantastic. However,
nanomaterials
do not belong in ordinary
consumer products—at least not if there is
no reason for it—and not at all without being
evaluated and regulated in detail by the environmental
authorities.
This is the opinion of Steffen Foss Hansen,
Associate Professor, and his view is based on
a solid foundation. He has, in fact, conducted
research into risk and regulation of nanomaterials
for 10 years, and he has recently
AA Nanoteknologien
og brugen af nanomaterialer
og udvikler sig hele
tiden, men rent
lovgivningsmæssigt
går det utrolig trægt.
Steffen Foss Hansen
earned a doctorate after having defended his
dissertation entitled ‘Registration, Evaluation,
Authorisation, Categorisation and Tools
to Evaluate Nanomaterials – Opportunities
and Weaknesses’. The words in the title obviously
indicate the subject-matter of the thesis,
but they have also been carefully chosen and
combined to form the subtitle ‘REACT NOW’.
blomstrer
“Nanotechnology and the use of nanomaterials
are flourishing and are constantly developing,
but—in terms of legislation—things
are moving incredibly slowly. In fact, manufacturers
are completely free to use nanomaterials—
or simply mention the word nano in the
product name—without the authorities being
able to evaluate the materials.
Af Marianne Vang Ryde
Nanoteknologi er fantastisk. Men nanomaterialer
hører ikke hjemme i almindelige
forbrugerprodukter, i hvert fald ikke
hvis der ikke er grund til det og slet ikke
uden at være undersøgt og reguleret nøje
af miljømyndighederne.
Det mener lektor Steffen Foss Hansen,
og han har virkelig noget at have det i.
Han har nemlig forsket i risiko og regulering
af nanomaterialer i ti år og er netop
blevet doktor efter at have forsvaret en afhandling
med titlen „Registration, Evaluation,
Authorisation, Categorisation
and Tools to Evaluate Nanomaterials –
Opportunities and Weaknesses“. Ordene
siger, hvad den handler om, men er også
omhyggeligt valgt og sammensat for at
kunne danne undertitlen ’REACT NOW’.
„Nanoteknologien og brugen af nanomaterialer
blomstrer og udvikler sig hele
tiden, men rent lovgivningsmæssigt går
det utrolig trægt. Der er faktisk frit slag
for producenterne til at bruge nanomaterialer
eller bare nævne ordet nano i produktets
navn, uden at myndighederne
har mulighed for at evaluere materialerne
eller dokumentere, at de faktisk er
til stede. Min afhandling er både et forslag
til, hvordan lovgivningen kan bygges
op, og ikke mindst et opråb om at gøre
det: ’Kom nu i gang for pokker!’“ siger
den nybagte doktor.
Doktordrømme
Steffen Foss Hansen har drømt om at at
lave en doktorafhandling, lige siden han
afleverede sin ph.d., der også handlede
om risikostyring af nanomaterialer. Men
det kræver jo, at man har en banebrydende
idé, en slags motor, som han siger.
Den første motordel til Steffens disputats
blev den offentligt tilgængelige
database nanodb.dk over alle de produkter
i Europa, som producenterne påstår,
indeholder nanomaterialer. Databasen er
skabt og vedligeholdes af Steffen og hans
kolleger i DTU Miljø, og den indeholder
foreløbig flere end 3000 produkter. Da
databasen først var på plads, begyndte
Steffen af få idéer til, hvordan man kunne
kategorisere produkterne og
evaluere dem i forhold til risiko
for mennesker og miljø.
„I over halvdelen af tilfældene
kan vi ikke engang sige,
hvilket nanomateriale, der er
er tale om. Producenten oplyser
måske, at der er brugt
nanomaterialer, men ikke
hvilke og til hvilket formål.
’Nano’ er simpelthen blevet
et ord, der sælger. Her på DTU Miljø har
vi apparaturet til at lave analyserne, men
vi har ikke kunnet skaffe penge til at gøre
det på alle produkter i basen. Det burde
jo også være en myndighedsopgave,“ siger
Steffen.
Han mener dog ikke, at man helt skal opgive
at evaluere produkterne i forhold til
sundhed og miljø. Her kommer den anden
motordel nemlig ind: Steffen og hans
kolleger har udviklet et visuelt overbevisende
system, hvor hvert produkt tildeles
farven rød, gul eller grøn (eller
grå, hvis man ikke kender
materialet) i fem faste kategorier.
De tre første kategorier
siger noget om graden
af eksponering i forhold til
professionelle, almindelige
forbrugere og miljø og de
to næste om, hvad vi ved
om potentielle effekter på
henholdsvis mennesker og
miljø.
„På den måde kan vi give en vurdering
uden at vide præcis, hvilke koncentrationer
af nanomaterialer, der er i det
enkelte produkt. Og man kan beslutte,
at bestemte kombinationer af farvekoder
fører til et krav om autorisation. Med tre
røde kategorier bør det overvejes, om der
er grund til at sætte visse anvendelsesbegrænsninger
for produktet,“ siger Steffen
Foss Hansen.
Hans database og kategorisering af
produkterne er således et skelet til en kommende
lovgivning for nanomaterialer.
„Jeg er ikke jurist, så jeg kan ikke udforme
lovtekster, men min afhandling er
den første fortælling om, hvordan sådan
en lovgivning kunne være struktureret fra
ende til anden.“
Budskab til politikerne
Doktorafhandlingen er også en måde at
få afleveret budskabet til politikerne:
„Jeg kan se, at der er ekstremt stor interesse
for afhandlingen, både internationalt
og herhjemme. 5000 mennesker har
set opslaget om mit forsvar på LinkedIn
– en videnskabelig artikel havde nok ikke
skabt samme opmærksomhed. Men afhandlingen
ender jo ikke nødvendigvis på
Borgen eller i Europa-Parlamentet.
En af opponenterne arbejder dog for
det europæiske kemikalieagentur. Og det
kan jo være, at han kan lægge den på det
strategisk rigtige skrivebord. Jeg håber da,
at den kan være med til at få bolden til
at rulle.“
■■Få mere at vide
Steffen Foss Hansen, sfha@env.dtu.dk
nanodb.dk, database over alle de nanoprodukter i
Europa, som producenterne påstår, indeholder nanomaterialer.
FOTO BAX LINDHARDT
10 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 3·2018