HRH Prince Joachim inaugurates
DTU’s wind tunnel with Dylan quote
WIND The Poul la Cour Wind Tunnel at Risø Campus can
soon be used by researchers and industry.
It was a smiling and joking Prince Joachim of Denmark
who inaugurated the new national wind tunnel at Risø
Campus on 10 April 23. Among other things, he paraphrased
a Bob Dylan song:
FOTO THOMAS SJŸRUP
Prins Joachim klippede den
røde snor, da Poul la Cour Tunnel
på DTU Risø Campus blev
indviet 10. april.
HRH Prince Joachim of Denmark
cut the red ribbon at the inauguration
of the Poul la Cour Tunnel at
DTU Risø Campus on 10 April.
‘The answer is blowin’ in the wind—no, the answer is the
wind’, said the prince in his speech before cutting the red
ribbon which marked the official inauguration of the Poul
La Cour Wind Tunnel at DTU Risø Campus.
Prior to HRH Prince Joachim taking to the rostrum,
Roskilde Mayor Joy Mogensen (S) and DTU President Anders
Bjarklev among others had made speeches.
■ Aktuel ph.d.
Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU
Redigeret af Tore Vind Jensen
Bakterier kan nedbryde pesticider
På vandværker benytter man sig af sandfiltre, som fjerner partikler
og uønskede stoffer, f.eks. ammonium, fra vandet. Disse sandfiltre
kan måske også fjerne pesticider. Mathilde Jørgensen Hedegaard fra
DTU Miljø har undersøgt, hvilke biologiske processer i sandfiltre,
der styrer pesticidnedbrydning, og hvordan disse kan udnyttes
til at behandle forurenet grundvand. Hun har påvist, at naturligt
forekommende metan-oxiderende bakterier kan nedbryde f.eks.
ukrudtsmidlet bentazon, som er et af de hyppigst fundne pesticider
på danske vandværker.
Bentazon kan altså nedbrydes biologisk, især i filtersand fra vandværker,
der behandler grundvand med høje metankoncentrationer.
Den proces foregår sandsynligvis allerede på disse vandværker, men
på vandværker uden metan i grundvandet er det måske muligt at
stimulere væksten af metan-oxiderende bakterier og øge nedbrydningen
af bentazon.
Hvis pesticider kan fjernes i f.eks. biologiske sandfiltre, er det af
stor kommerciel interesse, da det muliggør en simpel, bæredygtig
vandbehandling.
Lovende design-fremskridt inden for
termiske systemer
Termiske systemer, såsom varmelegemer og varmevekslere, bruges
i forskellige tekniske systemer, fra kraftværker og biler til bærbare
computere og smartphones, for at overføre varme. Udformningen
af dem er en kompleks opgave, der har været afhængig af ingeniørernes
viden og eksperimenter.
Men ved hjælp af topologioptimering, som er en matematisk metode,
hvormed man kan udregne det optimale materialeforbrug i
en struktur, kan man automatisere og optimere formen på de termiske
systemer.
Jan Hendrik Klaas Haertel fra DTU Energy har bl.a. anvendt
topologioptimering
til at designe kølekonstruktioner, der kan afkøle
computerprocessorer, og vist, at disse strukturer har en bedre
køleevne end selv topmoderne konventionelle køleapparater. Han
har bl.a. benyttet sig af metalstøbningved hjælp af 3D-print og viser,
at topologioptimering
er velegnet til at udnytte den designfleksibilitet,
som 3D-printteknologier giver.
Små målinger giver kæmpe vinger
Jo længere vingerne på en vindmølle er, jo mere strøm kan de give.
Men længere blade betyder, at materialerne skal tåle højere belastninger.
Derfor er det vigtigt at kende de mekaniske egenskaber, som
i høj grad afhænger af materialets indre struktur lige ned til mikro-
og nanoskala.
Gennem røntgen-computertomografi (CT) er det muligt at observere
mikrostrukturer i fiberkompositter, og hvordan de ændrer
sig under belastning. Monica Jane Emerson fra DTU Compute viser,
at hvis røntgen-CT kombineres med de automatiske billedanalyser,
hun har udviklet, er det muligt at måle fibergeometrien automatisk
og i meget høj opløsning.
F.eks. kunne hun nøjagtigt følge, hvordan hver enkelt fiber bøjer
under belastning, og hun fandt ud af, at fibre begynder at bøje
allerede ved forholdsvis lave belastninger og i en retning, der er
relateret til den endelige skade. Med andre ord er det muligt med
denne metode præcist at forudsige de mekanismer, der leder til
skade på vindmøllevingen.
■ Current PhD
A selection of the
most recent PhD theses at DTU
Bacteria can break down pesticides · Small
measurements give bigger blades · Promising design
advances in thermal systems
FOTO ALL OVER PRESS
Prins Joachim
indviede vindtunnel
med Dylan-citat
VIND Den nye nationale vindtunnel på Risø Campus kan snart tages i brug af
forskere og industrien.
Af Charlotte Boman Hede
Det var en smilende og jokende prins Joachim, der
10. april indviede den nye nationale vindtunnel, Poul
la Cour Tunnel, på Risø Campus. Han parafraserede
bl.a. en Bob Dylan-sang:
”The answer is blowin’ in the wind; nej, the answer
is the wind,” sagde prinsen blandt andet i sin tale, inden
han klippede den obligatoriske røde snor, der markerede
den officielle indvielse af Poul la Cour Tunnel.
Inden prinsen kom på talerstolen, havde Roskildes
borgmester Joy Mogensen (S), CTO i Vestas Anders
Vedel, vicedirektør i Styrelsen for Forskning og
Uddannelse Niels Christian Beier samt DTU’s rektor
Anders Bjarklev holdt taler.
Anders Bjarklev sagde i sin tale bl.a., at den nye
vindtunnel er helt speciel. Ikke kun fordi den er
blandt de største universitetsejede vindtunneler i
verden, og fordi kombinationen af testmuligheder
gør den til den eneste af sin slags, men også på grund
af sit navn:
”Normalt giver DTU sine bygninger numre og
ikke navne. Men Poul la Cour var noget helt særligt.
Han var en pioner. Derfor er navnet Poul la Cour
Tunnel også en meget passende måde at hylde Danmarks
første vindmøllepioner på.”
Selv om vindtunnelen nu er indviet, så kommer
der til at gå endnu nogle måneder med forskellige
test, før industrien for alvor kan tage den i brug.
Vindtunnelen, der har været flere år undervejs,
har kostet 85 mio. kr. Styrelsen for Forskning og Uddannelse
har støttet med 40 mio. og Region Sjælland
med 4 mio., mens DTU har betalt 41 mio. kr.
6 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 3·2018