NR. 4·2018 | SAMFUND / SOCIETY | 15
Med hjælp fra raketvidenskaben kan forskerne tælle fiskene i havet mere præcist.
Using rocket science, researchers can count the fish in the sea more accurately.
FOTO ALL OVER PRESS
mate change, but these countries also offer the
greatest potential for change.
Much of the work going on in the offices of
UN City and around the world has technology
as its main focus.
UDP, as the centre is commonly referred to,
helps the developing countries—among others—
to analyse their technology needs, potential,
and barriers for implementing technology
for climate adaptation and reducing carbon
emissions.
Since 2009, more than 60 countries have
been involved in this work and in June, a further
23 countries will begin assessing their
technology needs and potential.
Havets fisk
skal tælles med
raketvidenskab
FISKERI Bæredygtigt fiskeri kræver, at de rigtige fisk bliver
fanget i de rigtige mængder. Nyt forskningsprojekt skal
skabe bedre beregningsmetoder.
Fish to be counted
using rocket science
FISHING Sustainable fishing requires that
the right fish are caught in the right quantities.
A new research project will provide better
calculation methods.
One of DTU Aqua’s core tasks is to assess
fish stock levels, so the department can advise
on the sustainable exploitation of the
■■Få mere at vide
Stefan Neuenfeldt, seniorforsker, DTU Aqua,
stn@aqua.dtu.dk
various fish populations. There’s just one
problem: you cannot count all the fish in
the sea.
“We need to know previous, current, and
future fish stock levels based on given fishing
quotas,” says Senior Researcher Stefan Neuenfeldt,
DTU Aqua.
Af Helle Falborg
En af DTU Aquas væsentligste opgaver
er at vurdere, hvor mange fisk, der er
i havet, så instituttet kan rådgive om
bæredygtig udnyttelse af de forskellige
fiskebestande. Der er bare ét grundlæggende
problem: Man kan ikke tælle alle
fiskene i havet.
„Vi skal vide, hvor mange fisk, der er
nu, hvor mange, der har været, og meget
gerne hvor mange, der er fremover,
givet
at der fiskes så og så meget. Men
havet er stort og op til flere kilometer
dybt; man kan højst se ganske få meter
ned under overfladen, og fiskene flytter
sig jo. Så vi kan ikke tælle dem, i stedet
bruger vi beregningsmodeller og avanceret
måleteknologi,“ fortæller seniorforsker
Stefan Neuenfeldt, DTU Aqua.
Han er projektleder på et nyt europæisk
forskningsprojekt, Pandora, der
i samarbejde med forskere, fiskere og
industri har som mål at få mere af den
biologiske viden koblet med flere data
i beregningsmodellerne til brug i både
langsigtede vurderinger og den enkelte
fiskers egen planlægning af arbejdet.
Mange faktorer spiller ind
„Alle siger: ’It ain’t rocket science’, men
ved du hvad – det er det faktisk. Vi arbejder
med state space filters, en avanceret
matematisk tilpasningsmodel,
som blev
udviklet til at beregne rakettrajektorierne
– raketternes mulige baner – i de første
forsøg på at sende nogen ud i rummet.
Det er den statistiske videreudvikling,
vi
benytter til at beregne, hvor mange fisk,
der er i havet i dag, og hvordan det vil
udvikle sig,“ forklarer Stefan Neuenfeldt.
Pandoraprojektet involverer forskere
fra ni europæiske lande i samarbejde
med fiskeriindustrien. Arbejdsmetoderne
er bl.a. interviews med fiskere,
review af eksisterende forskning på
området, matematiske og økonomiske
beregninger af data, som bl.a. samles
ind af de fiskere, der er med i projektet.
Andre forskere i Pandoraprojektet
skal foretage genetiske undersøgelser
af fisk, der kan afsløre, hvilke arter, der
er eller har været for nylig i et givent
område, og give ny viden om arternes
og bestandenes bevægelsesmønstre.
Pandoraprojektet forventes at ende
med en værktøjskasse med forskellige
redskaber, som administratorer, politikere
og fiskere kan bruge til at planlægge
fiskeriet. Det er støttet af EU under
Horizon 2020-programmet og løber
frem til 2022.
Intelligente målere sikrer rent vand
En tredjedel af det vand, der pumpes
ud i Tanzanias byer, når aldrig
ud til forbrugerne. Det går
tabt på grund af utætte rør, installationer,
der går i stykker, og
vandtyveri. I Tanzanias største by,
Dar es Salaam, går helt op til 50 procent
af det rene vand tabt.
Med hjælp fra UNEP DTU Partnership
har Tanzania udarbejdet en handlingsplan
med intelligente vandmålere
som en løsning på problemet.
„Det er en kæmpe udfordring at digitalisere
vandforsyningen i forhold til
investeringer, træning af personale og
management
af systemet. Men hvis
Tanzanias vandsektor skal kunne
imødekomme
klimaforandringer,
der truer hele økosystemet,
er det altafgørende at integrere
bæredygtige løsninger i vandinfrastrukturen,“
siger seniorforsker Sara
Trærup, der har arbejdet med teknologioverførsler
hos UNEP DTU Partnership
siden 2010.
På baggrund af handlingsplanen er
danske Kamstrup, der fremstiller avanceret
måleudstyr, involveret i en projektansøgning
sammen med lokale partnere
i Tanzania.
Adgang til elektricitet ændrer folks liv
Over en mia. mennesker lever
uden adgang til elektricitet, og
afrikanske lande, ngo’er og donorer
har i årevis kæmpet for at
udvide adgangen til grøn elektricitet.
UNEP DTU Partnership har
som en del af denne indsats udviklet
metoder til at analysere resultatet af mindre
energiprojekter med EU-midler.
Formålet er at identificere og undersøge
virkningerne af energiprojekter i
forbindelse med forbedring af adgangen
til elektricitet og fattigdomsbekæmpelse
og at anvende de oplysninger til at
forbedre igangværende og fremtidige
projekter.
„De fleste energiprojekter
slutter, når anlægget er installeret,
og kunden får adgang til
energi. Men vi var interesserede i at
undersøge og dokumentere konsekvenserne
af adgang til energi. Det var enormt
lærerigt at besøge projekterne og opleve,
hvordan energiadgangen havde ændret
folks liv,“ siger programleder Gordon
Mackenzie.
Grøn energi til flygtninge gavner bredt
Som de første i verden har UNEP
DTU Partnership lavet en cost/
benefit-analyse af madlavning
i forbindelse med humanitært
arbejde. Analysen er lavet i Nyarugusu
flygtningelejren i Tanzania
og ser på brugen af gasbrændere
i stedet for brænde. Lejren er en af Afrikas
ældste og største og huser ca. 135.000
mennesker.
Sammen med UNHCR har UNEP
DTU Partnership udarbejdet en forretningsmodel
for udbredelsen af gas. Seniorforsker
James Haselip var hovedansvarlig
for indsamling og analyse af data:
„Vores status som FN-samarbejdscenter
gav os mulighed
for at arbejde med UNHCR, og
endnu vigtigere betyder det, at
vores resultater og anbefalinger
bliver hørt og implementeret.“
LPG (flydende gas) er ti gange
mere effektiv end brænde. Beregningerne
viser, at hver enkelt gasbrænder vil spare
miljøet for 3,7 tons CO2 hvert år, og at
der over ti år vil blive fældet 216,7 km2
mindre skov. Det vil også medføre bedre
sundhed og sikkerhed for kvinder og
børn, der ellers må lave mad i røgfyldte
køkkener og gå ud for at finde brænde.
Klimatilpasning over mobilen
Klimaforandringer har allerede
gjort livet sværere for Ghanas
bønder. Tørke og uregelmæssige
regnmønstre har betydet, at bønderne
ikke længere kan dyrke deres
jord, som de har gjort i generationer.
Med støtte fra Danida har UNEP DTU
Partnership i samarbejde med det socialøkonomiske
mobilselskab Votomobile
udviklet en service, der hjælper bønder
med klimatilpasning.
Gennem telefonen kan modtagerne på
lokale sprog få vejrudsigter, information
om markedspriser og vejledning
i, hvornår man skal så og sprede
gødning, og hvordan man skal
bekæmpe skadedyr. Indtil videre
har over 20.000 bønder tilmeldt
sig den mobile service.
„Det er utrolig vigtigt, at de klimaløsninger,
vi udvikler, kommer helt ud
til de mest udsatte bønder. Det gør vi med
det her projekt, og håbet er, at modellen
kan sprede sig og udvides,“ siger seniorforsker
Todd Ngara.
SCAN TO READ
FULL ARTICLES
dtu.dk/1804