4 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 4·2018
Ishockeylandsholdet
udsat for blåt lys
Forskere fra DTU Fotonik har udviklet
en specialdesignet lampe, som blev
brugt af det danske landshold under
VM i ishockey. Lamperne har tidligere
været brugt af svømmedamerne ved
OL. Lamperne udsender blåt lys, som
øger præstationsevnen, og de var
hængt op i omklædningsrummet,
så spillerne blev eksponeret
for lyset lige inden
kampen. Det blå lys sænker
hormonet melatonin, som
gør os trætte, og øger hormonet
serotonin, der påvirker vores
humør. Forskning viser, at det blå lys
både kan hjælpe på humøret, sætte
gang i energien og have indflydelse
på kortidshukommelse, indlæring og
døgnrytme.
Mineaffald bliver til
byggematerialer
DTU er partner i et nyt EU-projekt, der
skal nyttiggøre mineaffald i byggematerialer.
Forskningsgruppen ’ZeroWaste
Byg’ fra DTU Byg deltager i projektet,
hvor de sammen med de øvrige partnere
vil fokusere på udvinding af kritiske
råmaterialer fra mineaffald og samtidig
arbejde med at ’opgradere’ materialerne
til nyttige råstoffer, som kan bruges til
produktion af byggematerialer. Udvinding
af råmaterialer som eksempelvis
litium, der anvendes i batterierne til
vores smartphones, er vanskeligt og
miljøskadeligt, derfor er der behov for
at finde alternative metoder til at fremskaffe
dem.
Tangmarken er høstet
Det blev i alt til 1,5 kg sukkertang og
289 gram søl per meter reb, da der for
nylig blev høstet på Dansk Skaldyrcenters
tangmarker i Limfjorden, blandt
andet ved Fur. Tanghøsten er resultatet
af forsøg med at spire de to tangarter
i klækkeriet, før de sættes ud på liner
i Limfjorden. Ph.d.-studerende Peter
Søndergaard Schmedes fra DTU Aqua
siger, at det er et tilfredsstillende høstresultat,
især for sukkertangen, da tidligere
forsøg har vist gennemsnitsudbytte
på ca. 1,1 kg per meter. Målet er at
optimere dyrkning af tang, så det bliver
attraktivt som fødevareproduktion.
Denmark men’s national ice
hockey team exposed to blue
light · Seaweed field harvested
· Mining waste transformed
into building materials
Soon everyone can trade energy with blockchain
PROSUMERS Using blockchain technology,
solar cell owners will in future be able to produce
and sell energy on an equal footing with
the major utility companies.
Traditionally, the sale of energy moves in
one direction only: consumers pay for the energy
the utility companies produce.
But the system is changing, as the growing
use of private solar cells and heat pumps
is opening up the possibility of a new energy
system—one that is decentralized, where everyone
can produce and sell energy through a
blockchain network.
The prospect of a world where all homes with
solar cells and heat pumps are transformed into
miniature CHP plants is not that far off.
Five per cent of the world’s energy transactions
already take place via a decentralized
network where private households with solar
cell capability sell electricity to other households.
According to the World Energy Council,
this figure is expected to rise to 25 per cent
before 2025.
■ Kort nyt
Forskere og resultater
■ News in brief
Snart kan alle
handle energi
med blockchain
PROSUMERS Med blockchain-teknologi vil alle solcelleejere i fremtiden kunne
producere og sælge energi på lige fod med store energiproducenter.
Af Jeppe Mølgaard
Salg af energi går traditionelt en vej:
Energiselskaberne
producerer, og forbrugerne
betaler.
Men systemet er ved at ændre sig, for
den stadigt stigende udbredelse af private
solceller og varmepumper åbner muligheden
for et nyt energisystem. Et decentralt
energisystem, hvor alle producerer
og sælger energi til hinanden på et blockchain
netværk.
Faktisk er en verden, hvor alle boliger
med solceller og varmepumper forvandles
til deres egne små kraftvarmeværker,
ikke så langt ude i fremtiden.
Fem procent af verdens energitransaktioner
foregår allerede på et decentralt
netværk, hvor private boliger med solceller
sælger strøm til andre husholdninger.
Det tal forventes ifølge World Energy
Council at stige til 25 procent inden 2025.
Pierre Pinson fra DTU Elektro forsker i
fremtidens energisystemer, og ifølge ham
er der to årsager til, at vi ser denne udvikling
netop nu:
„Vi får hele tiden flere ’prosumers’, som
er husholdninger, der både forbruger og
producerer energi. Samtidig gør udbredelsen
af blockchain-teknologien, at vi
nu kan fordele energi på en smart måde
imellem dem.“
Danske udfordringer
Hvis vi ser på Danmark, så steg antallet
af aktive solcelleanlæg fra omkring
5.000 i slutningen af 2011 til cirka 80.000
i begyndelsen af 2013. Siden da er udviklingen
gået meget langsomt fremad
til ca. 96.000 aktive anlæg i 2017 ifølge
tal fra Energistyrelsen. Den træge udvikling
herhjemme de seneste år kan ifølge
Pierre Pinson have noget at gøre med, at
det ikke er fordelagtigt
nok at være solcelleejer.
Det er nemlig ulovligt for private at
sælge energi i Danmark.
„Vi skal skabe mere incitament til at
investere i eksempelvis solceller. Det gør
vi, hvis vi lader folk sælge den energi,
som de selv producerer,“ siger han og
understreger, at en økonomisk gevinst til
solcelleejere også vil gavne den grønne
omstilling.
Mens der således stadig findes politiske
barrierer i Danmark for at skabe et
fælles energinetværk, så går udviklingen
hurtigt i udlandet.
I andre lande udnytter man nemlig
blockchain-teknologi til at skabe en ny
måde at holde styr på eksempelvis energitransaktioner
på et elmarked, hvor alle er
i fri konkurrence med alle. Så i stedet for
at forære sine solcellers overskudsstrøm
FOTO DTU FOTONIK
FOTO KASPER LENDA ANDERSEN