16 | SAMFUND / SOCIETY | NR. 6·2018
■ Kort nyt
Rådgivning og projekter
VL-årsmøde blev holdt
på DTU
Dansk Selskab for Virksomhedsledelse
holdt 4. oktober sit årsmøde og generalforsamling
hos DTU Business i Lyngby.
Selskabet bag VL-grupperne, der har
mange erhvervsledere som medlemmer,
holdt for første gang sit årsmøde
på DTU, hvor et af hovedemnerne var
„FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter“.
Rektor Anders Bjarklev
holdt i den forbindelse en tale om universitetets
arbejde med verdensmålene.
Årsmødets andet hovedemne var „Disruption
ledelse i fremtidens arbejdsmarked“.
Hjælp til måling af
verdensmålene
FN’s 17 mål for en bæredygtig udvikling
og de tilhørende 169 delmål sætter
en ambitiøs dagsorden for hele verden.
For at sikre, at der sker fremskridt og
handles på målene, har FN nedsat ekspertgrupper
til at udvikle indikatorer,
som dels kan vise, hvor langt man er
nået, dels være et redskab til landene,
når de skal lægge strategier og afsætte
ressourcer til at opfylde dem. Seniorforsker
Sara Lærke Meltofte Trærup fra
UNEP DTU Partnership, DTU Management,
deltager i en af dem.
Advisory board for Digital
Hub Denmark
For at styrke det digitale vækstmiljø i
Danmark og gøre det førende i Europa
har regeringen nedsat det offentligt-private
partnerskab Digital Hub Denmark.
Professor og vicedirektør Jan Madsen,
DTU Compute, er blevet medlem af
partnerskabets advisory board.
Taskforce om
udlandsdanskere
I august lancerede Copenhagen Capacity
sammen med Udenrigsministeriet og
Danes Worldwide en særlig taskforce,
der skal se på, hvordan Danmark kan
styrke båndet til danskere i udlandet og
drage nytte af deres internationale netværk
til at promovere Danmark, styrke
eksporten og tiltrække udenlandske
investeringer, turister og specialiseret
arbejdskraft. Flemming Besenbacher
er formand, og DTU’s rektor Anders
Bjarklev er et af de 20 medlemmer.
Naturvidenskabens ABC
Professor og institutdirektør på DTU
Fysik Jane Hvolbæk Nielsen er blevet
medlem af en ekspertgruppe, som undervisningsministeren
har nedsat til at
udarbejde ’Naturvidenskabens ABC’ til
folkeskolen. Gruppen på otte fremtrædende
forskere inden for naturvidenskab
skal komme med et bud på, hvordan
man bedst opbygger naturfagligheden
i grundskolen.
Lit reperae lautatis re nihitatur, se maior sequae quunt occae iundi optatur estias animosant a di to ipsapissum
Lit reperae lautatis re nihitatur, se maior sequae quunt occae iundi optatur estias animosant a di to ipsapissum
■ News in brief Plastic bag media storm taught researchers valuable lesson
Danish Management Society
annual meeting held at DTU ·
Help measuring sustainable
development goals · Advisory
board for Digital Hub Denmark
· Danish expat task force · The
Natural Sciences’ ABC
MEDIA MANAGEMENT A year ago, DTU Environment
received a request from the Danish
Environmental Protection Agency who
wanted to know what kind of carrier bag was
best for the environment. However, the conclusions
presented in the spring resulted in
a media storm which, if anything, made the
choice more difficult for consumers.
Communication was the problem, says senior
Senior Researcher Anders Damgaard—one
of the researchers behind the study.
“In the press release issued by the Danish
Environmental Protection Agency, our analyses
were boiled down to plastic carrier bags
being the best choice from an environmental
standpoint—and of course everyone immediately
thought of the thin plastic bags you can
buy in the supermarket. In actual fact, we had
concluded that the slightly thicker recycled
plastic carrier bags were best.
In our summary, we had stated that our
findings were based on a study of 13 different
environmental impact categories. Cotton bags
performed well on the ‘scale’, but scored poorly
MEDIEHÅNDTERING Da DTU Miljø blev
bedt om at miljøvurdere forskellige typer
bæreposer endte seniorforsker Anders
Damgaard i en sand mediestorm. Her er
hans beretning om nogle hektiske uger.
Af Marianne Vang Ryde
For et års tid siden tikkede en opgave
ind til DTU Miljø. Miljøstyrelsen ville
en gang for alle have afklaret, hvilken
type bærepose, der er det bedste miljøvalg.
Men da konklusionerne blev fremlagt
i foråret, afstedkom det en voldsom
diskussion i medierne, som nok snarere
gjorde valget sværere for forbrugerne.
Det var netop formidlingen, der var
problemet, fortæller seniorforsker Anders
Damgaard, der var en af forskerne bag
undersøgelsen.
„I den pressemeddelelse, der blev sendt
ud fra Miljøstyrelsen, var vores analyser
kogt ned til, at plastikbæreposer er det
bedste valg ud fra miljøhensyn, og så
tænker alle jo på de tynde poser, man kan
købe i supermarkedet. Men vi havde faktisk
konkluderet, at de lidt tykkere genbrugsplastposer
var de bedste.
Vi havde skrevet i vores resumé, at
resultaterne var baseret på en vurdering
af 13 forskellige miljøpåvirkningskategorier.
Bomuldsposerne lå længst nede
på skalaen, men faldt ekstra dårligt ud
på grund af kategorien ‘ozonnedbrydning’,
og i rapporten havde vi derfor også
vist resultater, hvor der blev set bort fra
denne kategori. I Miljøstyrelsens pressemeddelelse
stod der, at bomuldsposerne
skulle genbruges ca. 7.000-20.000 gange
for at svare til en almindelig plastikpose,
men værdierne svarede kun til ca. 50-150
gange for kategorien ’klimaændringer’.
Vi havde på forhånd forestillet os,
at debatten ville gå på papirposer i forhold
til plastikposer, men det blev altså
bomuldsposer
over for de tynde plastikposer.
Vores konklusion var jo ikke, at
man bare skal bruge løs af plastikposerne
og ikke bruge de stofposer, man allerede
har, men vi ville gøre opmærksom på,
at stofposerne skal ses som en langtidsinvestering.
Og i øvrigt anbefalede vi også
at bruge plastikposerne flere gange, og til
allersidst fylde dem med affald og sende
dem til forbrænding med det.“
Stormvejr
Rapporten kom under kraftig beskydning,
blandt andet fra Danmarks Naturfredningsforening,
som oven i købet betalte
en forsker fra Syddansk Universitet
for at gennemgå DTU’s analyse.
For at lægge låg på den voldsomme
debat indkaldte Miljøstyrelsen til et møde
mellem DTU-forskerne og de interesseorganisationer
og akademikere, som
havde kritiseret rapporten i medierne.
Det blev til en konstruktiv videndeling og
diskussion, som endte med bred enighed
om, at de overordnede konklusioner var
ok, og derefter aftog mediestormen også
markant.
Før mødet udførte DTU supplerende
analyser, som kunne underbygge konklusionerne
på baggrund af den kritik, der
havde været. Gennem to en halv måned
var Anders Damgaard mere eller mindre
lagt ned af pressearbejdet. Og alt i alt vurderer
Anders, at han har brugt fire til fem
arbejdsuger ekstra på sagen.
Og hvad kan man så lære af det?
„I fremtiden vil jeg være meget mere opmærksom
på de formuleringer, myndighederne
kommer med i deres pressemeddelelser.
Og hvis jeg opdager noget, jeg
synes er for skarpt vinklet, vil jeg naturligvis
gøre opmærksom på det.
Det bliver nemt meget vanskeligt at
skulle forklare de mange detaljer, der
FOTO MIKAL SCHLOSSER
Mediestorm om
plastikposer
gav forsker
værdifuld lærdom