NR. 7·2018 | UDDANNELSE / EDUCATION | 17
Praktikophold blev
min bedste sommer
UDLÆNGSEL Studenterorganisationen IASTE
arrangerer praktikophold i udlandet for teknologi- og
naturvidenskabsstuderende. Amalie Vang Høst læser kemi-
og bioteknik og var i Tjekkiet i sommeren 2018.
■■Få mere at vide
Amalie Vang Høst, studerende på
Kemi- og bioteknik, s154222@student.dtu.dk.
Web: iaeste.dk. Facebook: IAESTE Denmark.
Instagram: IAESTE_Copenhagen
Internship was my best summer
WANDERLUST The student organization
IASTE organizes internships abroad for technology
and natural sciences students. Amalie
Vang Høst is studying Chemical and Bio Engineering
and was in the Czech Republic in
summer 2018.
„H.C. Andersen said: „to travel is to live“—
something I didn’t truly understand until I
found myself sitting on the edge of a fountain
in Vienna last summer surrounded by my
new friends from Ecuador, Spain, Sweden, the
United States, you name it. A friend suggested
that I apply for an internship through the
non-profit organization IAESTE, and before I
knew it found myself attending an information
meeting.
Af Amalie Vang Høst
H.C. Andersen sagde: „At rejse er at leve“,
hvilket jeg egentlig ikke havde forstået,
indtil jeg i sommers sad på kanten af et
springvand i Wien omringet af mine nye
venner fra Ecuador, Spanien, Sverige,
USA, you name it.
I februar sad jeg til en grupperegning og
snakkede med mine venner om vores studieplaner,
og om hvordan jeg lige pludselig
havde tre måneders sommerferie.
Min
ven foreslog, at jeg skulle søge et praktikophold
gennem nonprofit-organisationen
IAESTE, og pludselig fandt jeg mig selv til
et infomøde.
Senere samme dag sad jeg foran min
computer og skrev en ansøgning. Det var
egentlig først, da jeg sad i flyveren i starten
af juni og var på vej til otte ugers praktikophold
i Brno i Tjekkiet, at det rigtig
gik op for mig. På dette tidspunkt havde
jeg ingen idé om, at jeg ville få mit livs
sommer, og hvor spontan jeg egentlig er
villig til at være.
I Brno foregik min praktik på universitetets
kemiske fakultet. Her deltog jeg i
et forskningsprojekt, hvor jeg forberedte
prøver og foretog en række målinger på
dem. Det gav mig også indblik i, hvor
forskellige laboratorievaner kan være fra
land til land.
Selvom arbejdet var den primære
grund til, at jeg tog afsted, er det slet
ikke det, der fylder mest, når jeg tænker
tilbage. Jeg drømmer mig tilbage til badeferie
i Split og Varna, til storbyferie i
Prag, Wien og Budapest og til at feste natten
lang på klubber i Bratislava og Sofia.
IAESTE holdt nemlig weekendarrangementer
i det meste af Europa, som jeg
rejste rundt til på interrail.
Jeg mødte et utal af sjove og interessante
mennesker og fik åbnet øjnene for
nye kulturer og menneskesyn; i Europa
er en ny kultur kun en times togtur væk.
Og jeg er sikker på, at mine nye venskaber
vil holde.
Praktikopholdet var lønnet, hvilket
dækkede huslejen i Brno. Derhjemme
havde jeg lejet mit kollegieværelse ud
igennem IAESTE, så jeg havde et økonomisk
overskud til at rejse rundt til
IAESTE-weekenderne hele sommeren,
efter at praktikopholdet var afsluttet.
Det var uden sammenligning den
bedste sommer nogensinde, og jeg ved
allerede nu, at jeg vil søge et nyt praktikophold
til næste sommer. IAESTE er en
fantastisk organisation, der giver studerende
en masse muligheder og uforglemmelige
oplevelser. Derfor er jeg nu selv
blevet medlem, så jeg også kan hjælpe
andre studerende med at komme af sted.
Amalie og hendes nye venner ved Schönbrunn-slottets springvand i Wien.
Amalie with her new friends at Schönbrunn Castle fountain in Vienna.
Min mening / My opinion
Mere handling mod
klimaforandringer
BEVÆGELSE Klima og etik er emner, der optager
de studerende meget.
Af Anjila Clara Wegge Hjalsted, læser kandidat i Miljøteknologi på 3. semester.
Flere og flere studerende efterspørger handling fra deres universiteter
i forhold til klimaforandringerne. Dette er også tilfældet
på DTU, hvor nye initiativer blandt studerende spirer
frem. Både den nyopstartede gruppe SDG Ambassadors og
det voksende antal af DTU-studerende i Den Grønne Studenterbevægelse,
som jeg er aktiv i, er eksempler på dette.
To af de forhold, som studerende på DTU interesserer sig
for, er, hvor pengene til forskningen kommer fra,
og hvad der bliver forsket i. Det er almindeligt
kendt, at DTU står stærkt i udviklingen af bæredygtige
teknologier inden for alt fra vindenergi
til fødevarer. Samtidig forskes der eksempelvis i
udvinding af olie fra undergrunden, ikke mindst
på Center for Olie og Gas, til trods for at afbrænding
af olie og gas bidrager til klimaforandringer.
Imidlertid meddelte rektor Anders Bjarklev i
april i år, at FN’s 17 verdensmål for bæredygtig
udvikling skal danne grundlag for DTU’s forskning
og uddannelse. Dette er selvfølgelig glædeligt,
og vi er ivrige efter at høre rektors bud
på, hvad tilslutningen til verdensmålene konkret
kommer til at betyde for DTU. Deriblandt hvad
det kommer til at betyde for DTU’s forskning i
udvinding af fossile brændsler i Nordsøen.
Et andet emne, der optager flere og flere studerende,
er universiteternes investeringer i aktier
og obligationer. Her kunne man forestille sig, at
universiteterne på lige fod med pensionskasserne
frasolgte investeringer i eksempelvis virksomheder, der baserer
deres omsætning på kul, våbenproduktion, børnearbejde
osv.
Faktisk vedtog KU i 2016 en etisk investeringsprofil på
baggrund af en underskriftsindsamling fra en række fastansatte.
Vi mener, at det ville være interessant, om DTU havde
planer om at gøre det samme. Vi glæder os til at følge DTU
og de øvrige universiteter i disse spørgsmål.
Den Grønne Studenterbevægelse afholder debatarrangementer
om problemstillinger som netop disse, vi demonstrerer
hver torsdag foran Christiansborg for at minde politikerne
om klimakrisen, og vi tilrettelægger klimaaktioner og
-arrangementer rundt om i landet. Vores møder er åbne og
finder sted hver anden mandag på Studenterhuset i København.
(Efter at denne avis var gået i trykken, holdt Den Grønne Studenterbevægelse
27/11 et debatmøde om forskning og klimaforandringer
med deltagelse af bl.a. Anders Bjarklev, red.).
More action
against climate change
MOVEMENT More and more students are calling for action from their
universities in relation to climate change. So, too, at DTU, where new student
initiatives are seeing the light of day. Examples of this are the newly
established group SDG Ambassadors and the growing number of DTU
students in The Green Student Movement, in which I am active.
Two of the areas DTU students are particularly interested in are where
research funding is coming from—and the areas being researched.
PRIVATFOTO
PRIVATFOTO
AA Dette er
selvfølgelig
glædeligt, og vi er
ivrige efter at høre
rektors bud på,
hvad tilslutningen
til verdensmålene
konkret kommer til
at betyde for DTU.
SCAN TO READ
FULL ARTICLES
dtu.dk/1807