„I’m really fond of puzzles—both scientific ones and those made of cardboard“
HENRI POTTER Doing puzzles was a family
sport in Henri Jansen’s childhood home. Large
puzzles with 10,000 pieces. Two- and threedimensional
puzzles. And crossword puzzles
where letters had to be organized. It was a
fight to lay down the most puzzle pieces—especially
the last piece, which Henri and his
siblings would often embrace and hide from
the others, to ensure the most important finishing
touch. Sometimes, when bedtime was
ordered, the children would even use a hammer
to make a piece fit before going to sleep.
Henri just really likes the concept of puzzles.
„Puzzles have a well-defined solution, so
it’s just a question of finding the right place
for all the pieces. You almost feel like a magician
when you’ve finished a difficult puzzle,“
he says.
Many users of DTU’s clean room also view
Henri as a magician who is always able to
get the machines to work, and who does not
mind resorting to unconventional means to
get there.
„It doesn’t really feel like a job, because it
will never become routine. I just really like it.
If the machines, or their processes, are acting
weird, it’s exciting to take a look at them and
figure out what the problem is, or whether
there might be several different problems. It’s
like solving a complicated puzzle. Even though
I realize that I will never be able to solve this
Af Marianne Vang Ryde
I Henri Jansens hjem var det en familiesport
at lægge puslespil af den helt store
slags med 10.000 brikker og i både to og tre
dimensioner. Man kæmpede om at lægge
flest brikker; både Henri og hans søskende
kunne finde på at bemægtige sig en og
gemme den for at sikre sig muligheden for
at afslutte spillet. Og lige før sengetid blev
børnene nogle gange så ivrige, at de greb
til en hammer for at få en brik til at passe.
Henri kan simpelthen godt lide puslespil
som koncept.
„Puslespillet har en veldefineret løsning,
det gælder bare om at finde den rigtige
plads til alle brikkerne. Man kan næsten
føle sig som en troldmand, når man
har samlet et rigtig svært et,“ siger han.
Mange brugere af DTU’s renrum opfatter
også Henri som en troldmand, der
altid kan få maskinerne til at fungere og
gerne bruger utraditionelle midler for at
nå målet.
„Det føles egentlig ikke som et arbejde,
for det bliver aldrig rutine – jeg kan simpelthen
godt lide det. Hvis en maskine opfører
sig underligt, er det spændende at gå
en tur rundt om den og finde ud af, hvad
der er problemet – eller om der måske er
tale om flere forskellige problemer. Det er
ligesom at lægge et kompliceret puslespil.
Selv om man nok aldrig vil kunne løse
den slags videnskabelige puslespil fuldstændigt,
er det meget tilfredsstillende
bare at få dele af dem til at fungere.
Nogle gange er der ikke tid til at løse
problemet til bunds. Så sørger jeg for hurtigt
at få tingene til at virke, for at brugeren
kan komme videre. Men bagefter
går jeg tilbage til maskinen for at finde ud
af, hvad der virkelig skete. Jeg går dybere
og dybere ned i problemet for at forstå,
hvorfor det opstod, og forebygge nye forsinkelser,“
fortæller Henri.
Nye græsgange
Henri Jansen er hollænder og uddannet
på University of Twente, hvor han også
indtil 2014 var ansat som lektor. Og det
var han egentlig godt tilfreds med.
„Jeg var omgivet af forskere, som
tænkte fleksibelt ligesom jeg selv gjorde,
der var midler nok, og vi kunne gøre nærmest,
hvad der passede os. Men midt i
nullerne kom der færre penge i systemet
„Jeg holder
meget af
puslespil
– både de
videnskabelige
og dem af pap“
HENRI POTTER Henri Jansen er kendt som ’Troldmanden i renrummet’. Han er fabelagtig til at løse
problemer med maskinerne hos DTU Danchip og bruger gerne utraditionelle metoder.
FOTO MIKAL SCHLOSSER
22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | NR. 7·2018