Stor tilfredshed med
High Tech Summit
Der var et rekordstort antal deltagere til
DTU’s årlige digitaliseringskonference
High Tech Summit. Op mod 5000 forskere,
studerende og virksomheder og
en enkelt statsminister lagde nemlig
vejen forbi bygning 101 for at blive
inspireret på fremtidens teknologier.
Og tilfredsheden blandt deltagerne var
stor. Cirka 9 ud af 10 har efterfølgende
udtrykt i en spørgeskemaundersøgelse,
at de var tilfredse eller meget tilfredse
med afviklingen af konferencen.
Dambrug fjerner kvælstof
med træflis
Efter et års drift med positive resultater
har ph.d.-studerende Mathias von
Ahnen fra DTU Aqua med sit pilotprojekt
erfaret, at træflisfiltre kan fjerne
store mængder kvælstof fra udledningsvandet
i dambrug. Man har brugt
et træflisfilter i mere end 20 år til at behandle
afløbsvandet fra landbruget for
kvælstof, hvilket gav inspiration til at
forsøge at rense dambrugsvand på en
lignende måde. Efterfølgende har tre
dambrug valgt at bygge et fuldskalaanlæg
efter Mathias’ model.
Ny teknologi skal
overvåge patienter bedre
Et samarbejde mellem en forsker fra
DTU Elektro og to overlæger vil revolutionere
overvågningen af højrisikopatienter,
som er indlagt på hospitalet. De
bruger en ny teknologi (WARD), der
kontinuerligt måler eksempelvis blodtryk,
iltmætning, hjertekardiogram og
åndedræt med sensorer på patientens
krop. Den store mængde data skal aflæses
og fortolkes ved hjælp af kunstig intelligens.
Softwaren lærer, om de målte
data fra patienten er normale, eller om
der er tale om en afvigelse, der kan udvikle
sig til en komplikation, som kræver
hurtig behandling.
Ny teknologi til Marsmission
Forskere fra DTU Space har færdiggjort
en teknologi, der skal lede efter
tegn på liv i NASA’s kommende Mars
2020-mission. PIXL-instrumentet, som
udstyret hedder, er et røntgenspektrometer
med et kamera og navigationssystem,
som monteres på et robotkøretøj
- en såkaldt Mars-rover. Instrumentet
skal benytte en røntgenstråle til at undersøge
grundstofsammensætningen af
klipperne. Hvis der har levet biologiske
mikroceller på Mars, vil udstyret kunne
finde spor fra dem i form af aflejringer
på stenene. Mars-roveren med det nye
udstyr bliver sendt mod Mars i sommeren
2020 og lander omkring seks
måneder senere.
High satisfaction with High
Tech Summit · Fish farm
removes nitrogen with
woodchips · New technology
for improved patient
monitoring · New technology
for Mars mission
Blue jeans på
den grønne måde
CELLEFABRIK En ny metode til at producere den blå indigofarve har potentiale til at
revolutionere denim-produktionen og gøre den langt mere bæredygtig end i dag.
Blue jeans go green
CELL FACTORY A new method to produce the
blue indigo colour has the potential to revolutionize
denim production, making it far more
sustainable.
By Anders Østerby Mønsted and Anne
Wärme Lykke
How many pairs of jeans do you have in
your closet? And have you ever wondered how
jeans and dyed and whether or not colouring
process is sustainable? In fact, the denim staining
process using so-called indigo colour is
highly toxic for the environment. Currently,
up to 50,000 tonnes of indigo blue colour are
produced every year by means of chemical
synthesis—a production method which is environmentally
hazardous, as it involves chemicals,
heavy metals, substantial amounts of acid
waste—and high water consumption.
However, Ditte Hededam Welner, Enzyme
Researcher and Group Leader from DTU Biosustain,
is determined to do something about
the problem.
■ Kort nyt
Forskere og resultater
■ News in brief
Af Anders Østerby Mønsted og Anne Wärme Lykke
Hvor mange par blå jeans har du liggende
i skabet? Og har du nogensinde tænkt på,
hvordan man farver jeans, og om processen
mon er bæredygtig eller ej? Faktisk
sviner denim-farvning med såkaldt indigofarve
ret meget. I dag fremstilles op
mod 50.000 tons blå indigofarve om året
ved kemisk syntese – en produktionsmetode
som er skadelig for miljøet, fordi
den involverer kemikalier, tungmetaller,
meget syreaffald og et stort vandforbrug.
Men det er enzymforsker og gruppeleder
Ditte Hededam Welner fra DTU
Biosustain med til at gøre noget ved. Forskere
fra University of Berkeley og Joint
BioEnergy Institute, hvor hun arbejdede
en periode, har udviklet en metode til
at fremstille indigo ved brug af genetisk
modificerede
bakterier.
Indigo er et uopløseligt farvestof, som
ved kemisk syntese fremstilles i store
blokke. Det kræver et såkaldt reducerende
kemikalie at gøre det vandopløseligt,
så det kan bruges til farvning.
For at producere indigo i bakterier
begyndte forskerne at undersøge, hvordan
de kunne efterligne naturens måde
at fremstille den blå farve på. De brugte
bl.a. en snedig omvej til at stabilisere et
ellers ustabilt mellemprodukt med et enzym
fra den japanske indigoplante, og
gennem en række processer lykkedes det
dem at fremstille et stof, der kan give den
indigoblå farve.
Efterfølgende afprøvede forskerne
metoden
på små stykker stof og et tørklæde.
Det hvide stof blev først sprayet
med det biologisk fremstillede mellemprodukt,
og efterfølgende blev det dyppet
i et bestemt enzym. Til sidst blev stoffet
hængt til tørre for at blive iltet. Og vupti
– blå farve udviklede sig!
Ny måde men samme udseende
Et af de vigtigste spørgsmål har været, om
man ville kunne se forskel på, om et par
blå Levi’s Jeans var produceret bæredygtigt
eller konventionelt.
„Hvis de ikke ser helt ens ud, vil folk
ikke købe produktet. I vores studier har vi
farvet forskellige bomuldsprodukter, og
der er stort set ingen forskel, fordi farvestoffet
er præcis det samme,“ siger Ditte
Hededam Welner.
Den nye metode til fremstilling af
indigo
er endnu ikke testet i stor skala,
og i øjeblikket kan den give et udbytte
på omkring 4-7 gram pr. liter ’bakteriesuppe’.
For at blive interessant for industrien
skal forskerne gerne op på at producere
mindst 100 gram farve pr. liter.
Med et så begrænset udbytte kan blå
jeans af bio-indigo umiddelbart synes
som et uopnåeligt mål, både i praksis og
rent økonomisk. Imidlertid brander flere
og flere sig som bæredygtige trendsættere.
Og forskningen er støttet af Levi’s
Jeans, der har stort fokus på at gøre deres
tøjproduktion grønnere og mere bæredygtig.
Stærk symbolværdi
Med så stort et fokus på bæredygtighed
i tøjbranchen har bio-indigo måske alligevel
gode chancer for at vinde indpas,
vurderer Richard Jones, professor i Brand
Management og Brand Governance ved
Copenhagen Business School:
„Mærkevarefirmaer har generelt stor
interesse i at kommunikere, at de ikke
kun tænker på profit, men også ser sig
selv som en del af en værdikæde, hvor
de hjælper samfundet til at løse problemer.
Det har en meget stærk symbolsk
værdi, hvis du kan lave en historiefortælling
om at være bæredygtig og miljøvenlig.
Så jeg vil helt sikkert sige, at
mange mærker vil finde det interessant
at være frontløbere på et stort marked
som dette,“ siger han.
På nuværende tidspunkt har industrielle
partnere også givet udtryk for interesse
i den nye metode, og næste skridt
er derfor at optimere metoden.
Fremgangsmåden er blevet beskrevet
i det velansete tidsskrift Nature Chemical
Biology.
Ditte Hededam Welner har været med til at finde et enzym, der kan få bakterier til at
producere den karakteristiske indigofarve.
Ditte Hededam Welner has helped to find an enzyme that can make bacteria produce the characteristic
indigo colour.
HVAD ER INDIGO?
For mere end 7800 år siden fandt et folkefærd
i Peru ud af, at de kunne farve bomuld
blåt med pigment fra bladene fra den såkaldte
indigo-plante.
For omkring 6000 år siden begyndte
indere at udtrække det mørkeblå farvestof
i større stil. Snart efterspurgte hele verden
det dyrebare farvestof, som fik navnet
indigo.
Efterspørgslen blev faktisk så stor i
1800-tallet, at det var umuligt at dyrke nok
indigo-planter.
I 1870’erne fandt fysikeren, matematikeren
og amatørkemikeren med det beskedne
navn Johann Friedrich Wilhelm Adolf von
Baeyer ud af, hvordan indigo kunne fremstilles
ved kemisk syntese. I 1905 modtog
han Nobelprisen i kemi for sit arbejde med
at forbedre den organiske kemi og kemiske
industri gennem sit arbejde med farver og
hydroaromatiske stoffer.
FOTO: BAX LINDHARDT ■ ■Få mere at vide
Ditte Hededam Welner, gruppeleder,
DTU Biosustain, diwel@biosustain.dtu.dk
4 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 7·2018