NR. 7·2018 | FORSKNING / RESEARCH | 7
International Journal of Procrastination Studies, vol 10, No.7, December 2018, pp 176-671
Emerging patterns in non-criminal publishing with limited transparency
affecting approximately many fields of scientific discovery
T.V. Jensen1, K.B. Pedersen2
1Office for Research and Relations, Technical University of Denmark, Lyngby, Denmark.
2Office for Innovation and Sector Services, Technical University of Denmark, Lyngby, Denmark.
Abstract
One can easily be deceived to publish in one of the so-called predatory journals (PJs), also known as "sculptures". Here
are some tips on what to pay attention to. At the end of October (e.g. in the 10th month of 2018, close to the 11th) it was
found in Ingeniøren that over 100 (±) Danish researchers, including from DTU, has published in so-called predatory
journals (e.g. journals of robbery, fake journals, “fuptidsskrifter” etc. etc.), which are paid to bring research articles
without peer review. At DTU you keep a watchful eye on predatory journals - also called robbery or sculpture. In
short, predatory journals of peasant captivating scientists. On the surface, they are similar to the Open Access journals
(see fact box), but when a researcher submits an article, one of two things typically occurs:
1. Introduction
The first option is that the researcher pays the journal
and they bring the article. No quotes are obtained
because the magazine is rarely indexed in eg. Web Of
Science. If others find that you've published in a
robber magazine, it may go beyond your professional
reputation. Another option is that the researcher
discovers the error and instead sends the article to
another journal. The person is now asked to pay a
ransom before the article is released. In particular, the
two publishers OMICS and WASET have been in the
spotlight, and here DTU Library can see that over 20
researchers currently employed at DTU have at one
time published in these publishers' journals.
2. Methods
Kasper Bøgh Pedersen from DTU Library's copyright
team has helped to investigate the extent of the
problem at DTU. He tells you that it's even hard to
find out if you're publishing in a robber magazine:
"Predatory journals operate in a gray zone, and they
conclude that both institutions and researchers have a
need to publish frequently and much. Unfortunately,
there are also some researchers who still can not be
sure of how Open Access journals work, and this
utilizes robbery journals. In addition, these publishers
and journals contain more levels of known spammails
from Nigeria in their inquiries.
3. Detection of fakery
Much will immediately look legitimate until the trap
crashes. And that's too bad. Because there is nothing
wrong with the research that has been described in its
article. The problem is just that when there is no peer
review or any kind of transparency, no one can be sure
that it is true. And that lack of trust should a
researcher - or a university - not live with. " DTU
Library has therefore dedicated a page on the DTU
Library website to tell you what to consider if you are
considering publishing in a magazine that you do not
know in advance. Kasper Bøgh Pedersen comes here
with the five most common signs of whether you are in
contact with a robbery journal: If any of these
questions give rise to skepticism, then there is the
opportunity to confirm or confirm their suspicions
using the validation tools provided by DTU Library.
Eg. Cabell's tool, which includes can see if a journal is
white- or blacklisted.
Af Tore Vind Jensen
I slutningen af oktober kom det frem i Ingeniøren, at
over 100 danske forskere, bl.a. fra DTU, har publiceret
i såkaldte predatory journals, der tager sig betalt
for at bringe forskningsartikler uden peer review.
DTU holder et vågent øje med predatory journals
– også kaldet røvertidsskrifter – der lever af at bondefange
forskere.
På overfladen ligner røvertidsskrifterne almindelige
Open Access-tidsskrifter (se faktaboks), men
når en forsker indsender en artikel, sker der typisk
en af to ting:
Første mulighed er, at forskeren betaler tidsskriftet,
og de bringer artiklen. Der opnås ingen citationer,
fordi tidsskriftet sjældent er indekseret i f.eks.
Web Of Science. Hvis andre opdager, at man har
publiceret i et røvertidsskrift, kan det gå ud over ens
faglige omdømme. En anden mulighed er, at forskeren
opdager fejlen og i stedet vil sende artiklen til et
andet tidsskrift. Vedkommende kan nu blive bedt
om at betale løsepenge, førend artiklen gives fri.
Særligt de to udgivere OMICS og WASET har
været i søgelyset, og her kan DTU Bibliotek se, at
over 20 forskere, som i dag er ansat på DTU, på et
tidspunkt har publiceret i disse forlags tidsskrifter.
Informationskonsulent Kasper Bøgh Pedersen fra
DTU Biblioteks ophavsretsgruppe har været med til
at undersøge, hvor stort problemet er på DTU. Han
fortæller, at det kan være endog meget svært at opdage,
om man er ved at publicere i et røvertidsskrift:
„Predatory journals opererer i en gråzone, og de
lukrerer på, at både institutioner og forskere har et
behov for at udgive ofte og meget. Der er desværre
også nogle forskere, som stadig kan være usikre på,
hvordan Open Access journals fungerer, og dette
udnytter røvertidsskrifterne. Meget vil umiddelbart
se helt legitimt ud, lige indtil fælden klapper,“ siger
Kasper Bøgh Pedersen.
„Og det er synd. For der behøver ikke være noget
som helst galt med den forskning, man har beskrevet
i sin artikel. Problemet er bare, at når der ikke er peer
review eller nogen form for gennemsigtighed, så kan
ingen være sikre på, at det forholder sig sådan. Og
den mangel på tillid bør en forsker – eller et universitet
– ikke leve med.“
Better modelling of
complex winds · New
understanding of intestinal
bacteria · From pig bristles
to high-protein fish feed
DTU Bibliotek har derfor dedikeret en side på
DTU Biblioteks hjemmeside til at fortælle om, hvad
man skal være opmærksom på, hvis man overvejer
at publicere i et tidskrift, man ikke kender i forvejen.
Ifølge Kasper Bøgh Pedersen skal man holde øje
med en række ting for at undgå at komme i kløerne
på et røvertidsskrift:
• Er der peer review og redaktionelt tilsyn?
• Er det dyrt at publicere?
• Sender de mange uopfordrede mails?
• Prøver de at ligne anerkendte tidsskrifter i deres
design?
• Kender dine kolleger tidsskriftet?
Hvis nogle af disse spørgsmål giver anledning til
skepsis, så er der mulighed for at få af- eller bekræftet
sin mistanke ved hjælp af de valideringsværktøjer,
som DTU Bibliotek stiller til rådighed. F.eks. værktøjet
Cabell’s list, hvor man bl.a. kan se, om et tidsskrift
er white- eller blacklisted.
Predatory journals also a problem at DTU
CON At the end of October, it was revealed in the Danish
weekly newspaper ‘Ingeniøren’ that more than 100 Danish
researchers—among others researchers from DTU—
have published articles in so-called predatory journals
that charge money to bring research articles without peer
review. DTU keeps a watchful eye on predatory journals—
also known as fake scientific journals—whose livelihoods
rely on conning researchers.
At first glance, the predatory journals look like Open Access
scientific journals (see fact box), but when a researcher
submits an article, typically one of two things happens:
The first possibility is that the researcher pays the scientific
journal to publish the article. There are no citations
because the journal is rarely indexed in Web Of Science,
for example. If others discover that you have published in
a predatory scientific journal, it may affect your reputation.
■ Aktuel ph.d.
Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU
Redigeret af Tore Vind Jensen
Bedre modellering af komplekse vinde
Efterspørgslen efter bæredygtig energi stiger - og med den steder,
hvor man kan stille sine vindmøller. Derfor bliver de i stigende grad
placeret på steder, hvor vindens mønstre er komplekse – f.eks. ved
bjerge, kyster eller skove. Det er en udfordring for de modeller,
som bruges til at vurdere vindens bevægelser, da de lokale forhold
varierer meget.
Ved byen Perdigão i Portugal, hvor terrænet er bakket, påvirkes
vinden af mange faktorer, og den kan lokalt blive meget stærk. Her
har Bjarke Tobias Olsen fra DTU Vindenergi afprøvet en såkaldt
model-chain-metode, som kan koble modellering af vejrfænomener
i en størrelse på over to kilometer, med fænomener på under
en kilometer.
Metoden var i stand til at fange vindens bevægelser på stedet godt
og gav store forbedringer i nøjagtigheden. Resultatet er opmuntrende
i forholde til at danne grundlag for at modellere betingelserne i
andre komplekse terræner.
Ny forståelse af tarmbakteriers rolle
Det mikrobielle samfund, som koloniserer
den nederste del af menneskets mave
tarmkanal (tarmmikrobiotaen) har
stor betydning for helbredet. Man ved, at
kosten, i særdeleshed kulhydrater og bioaktive
plantestoffer, har en stærk indvirkning.
Men de bagvedliggende mekanismer
er langt fra afklarede.
Mia Christine Theilmann fra DTU Bioengineering
er dog kommet et stykke af vejen og viser, at Lactobacillus
acidophilus, der er almindeligt forekommende i tyndtarmen
(og i A38 red.) vokser exceptionelt godt på sukker-indholdende
plantestoffer fra f.eks. frugt, nødder, vin og mørk chokolade.
Efter at have udnyttet sukkeret, frigiver bakterien bioaktive metabolitter
til tarmsystemet, som har antioxidative, anti-inflammatoriske
og kræftforebyggende egenskaber. Denne interaktion mellem
sukkerstoffer fra planter og tarmbakterier er ikke afdækket før.
Fra svinebørster til proteinrigt fiskefoder
Fjer, horn, uld, hår og børster er en naturlig kilde til proteinet keratin,
som udgør den tredjemest almindelige kilde til fornyelig biomasse
på jorden. Man bruger keratin som proteinkilde i dyrefoder,
f.eks. som svinebørstemel, men omsætningen foregår ved en aggressiv
proces, som bevirker, at aminosyreindholdet i produktet
ikke er tilstrækkeligt højt.
Francesco Cristino Falco fra DTU Kemiteknik har udviklet en teknik,
hvor man ved hjælp af mikroorganismer og enzymer kan nedbryde
f.eks. svinebørster til et proteinrigt mel, der stadig indeholder
de essentielle aminosyrer i et omfang, der
gør det egnet til fiskefoder.
I afhandlingen vurderes det, at der kan
udvindes over 60.000 ton proteiner om året
fra denne vedvarende kilde – i 2014 blev
der slagtet 250 millioner svin alene i EU.
Udnyttelsen er bæredygtig i den forstand,
at den sænker behovet for andre proteinkilder
og sikrer en bedre udnyttelse af slagteriaffald.
Røvertidsskrifter
er også et
problem på DTU
BONDEFANGERI Man kan let blive forledt til at publicere i et af de såkaldte
predatory journals, også kaldet røvertidsskrifter. Her er nogle gode råd.
FOTO BJARKE TOBIAS OLSEN. FOTO ALL OVER PRESS
FOTO FRANCESCO CRISTINO FALCO
OPEN ACCESS
Open Access-publikationer giver umiddelbar, online og
gratis adgang til forskningsresultater uden restriktioner
for slutbrugeren og uden at gå på kompromis med kvalitet
eller forfatterens anerkendelse. DTU understøtter
Open Access, for at den viden, som skabes på universitet,
overføres til samfundet i form af uhindret adgang til de
videnskabelige resultater publiceret i artikler og bøger.
■■Få mere at vide
Kasper Bøgh Pedersen, Informationskonsulent, DTU Bibliotek,
kasb@dtu.dk
Find flere informationer på DTU Biblioteks hjemmeside på
kortlink.dk/vu3b
Send spørgsmål om predatory journals til ophavsret@dtu.dk.
SCAN TO READ
FULL ARTICLES
dtu.dk/1807