„Israelske Technion har et højt kompetenceniveau og vil ligesom DTU være til gavn for
samfundet,“ siger prorektor Rasmus Larsen.
„The Israeli university Technion has a high level of competence and like DTU of great benefit to
society,“ says Executive Vice President, Provost Rasmus Larsen.
■■Få mere at vide
Rasmus Larsen, prorektor, DTU-provost@dtu.dk
Forskere sender åbent brev til universitetsledelserne
KLIMAPOLITIK Mere end 700 forskere opfordrer universiteterne at gøre noget drastisk for at reducere deres CO2-udledning.
Researchers send open letter to university
management teams
CLIMATE POLICY In the Facebook group
‘Forskernes Klimanetværk’ (Researchers
Climate Network), members discuss climate
challenges and specifically what can be
done to solve them. Here, they came up with
the idea of the open letter which was sent
in mid-November to management teams at
FOTO TECHNION
Danish universities. The letter was initiated
by 12 researchers from different universities,
At the time of writing it has been signed by
701 researchers, 62 of whom are from DTU.
The letter begins as follows: Let us show
the way towards a more ambitious climate
agenda.
Israelske Technion
går med i EuroTech
SAMARBEJDE EuroTech-alliancen får et nyt medlem for
anden gang i år – denne gang israelske Technion.
Israeli Technion joins EuroTech
COLLABORATION The EuroTech University
Alliance can once again add a new elite
university to its member list—namely Israeli
Technion.
„Technion is the leading university in Israel
with a long and proud history in the technical
sciences. Technion has a high competence
level, a tradition of strong business collaboration,
and the university shares DTU’s vision of
benefiting society. We look forward to working
with them,“ says Rasmus Larsen, DTU’s
Executive Vice President and Provost.
The Eurotech alliance was founded in 2011
with the aim of solving societal challenges and
supporting the EU’s vision of smart, sustainable,
and inclusive growth.
Af Jeppe Mølgaard Thomsen
Universitetsalliancen EuroTech kan igen
skrive et nyt eliteuniversitet på medlemslisten;
israelske Technion har tilsluttet sig
samarbejdet.
„Technion er det førende universitet i
Israel med en lang og stærk historik inden
for teknisk videnskab. Technion har
et højt kompetenceniveau, tradition for et
stærkt virksomhedssamarbejde, og så deler
universitetet DTU’s vision om at være
til gavn for samfundet. Vi glæder os til
at samarbejde med dem,“ siger prorektor
Rasmus Larsen.
EuroTech-alliancen blev stiftet i 2011
med det formål at løse udfordringer i
samfundet og understøtte EU’s vision om
smart, bæredygtig og inklusiv vækst. De
oprindelige medlemmer bestod af danske
DTU, tyske Technical University of
Munich
(TUM), hollandske Eindhoven
University of Technology (TU/e) og
senere
schweiziske École Polytechnique
Fédérale de Lausanne (EPFL).
Tidligere på året blev franske École
Polytechnique (L’X) optaget i alliancen,
og nu optager man så endnu et medlem,
israelske Technion.
„Udvidelsen skaber muligheder for
DTU’s forskere i forhold til at danne nye
forskningskonsortier og få adgang til ny
infrastruktur. Det giver også vores studerende
mulighed for at få adgang til endnu
et teknisk eliteuniversitets uddannelseselementer,
kurser og studieophold,“ siger
Rasmus Larsen.
Men det er ikke kun DTU’s uddannelses
og forskningsmiljø, som vil få gavn
af samarbejdet.
„Vi har skabt et innovations-økosystem
omkring vores nu seks universiteter,
som vil give DTU-spinouts og -startups
adgang til flere mentorer samt nye
markeder og kapital i de andre økosystemer.
Israel har eksempelvis et meget
stærkt innovationsmiljø og mange techvirksomheder,
som er centreret omkring
Technion,“ siger han.
Rektorerne for universiteterne i
EuroTech har længe haft en ambition
om at udvide alliancen med omkring to
medlemmer, som kunne matche de fire
oprindelige eliteuniversiteters niveau.
Dem har man fundet nu, og derfor tror
Rasmus Larsen også, at udvidelsen stopper
her.
„Vi mener, at EuroTech skal være en
lille kreds af tekniske universiteter fra den
absolutte europæiske elite, da vi hellere
vil fokusere på at samarbejde i dybden
frem for at udvide for udvidelsens skyld.
Så vi har ingen planer om at blive ved
med at vokse,“ siger han.
I Facebook-gruppen ’Forskernes Klimanetværk’
diskuterer medlemmerne klimaudfordringer,
og hvad der konkret kan
gøres
for at løse dem. Her opstod idéen
til det åbne brev, der midt i november blev
sendt til ledelserne på de danske universiteter.
Brevet er initieret af 12 forskere fra
forskellige universiteter, og det er i skrivende
stund underskrevet af 709 forskere,
62 af dem fra DTU. Brevet lyder således:
Lad os vise vejen mod en ambitiøs
klimapolitik
8. oktober udgav FNs klimapanel, IPCC,
sin seneste rapport. Det burde på nuværende
tidspunkt ikke være nødvendigt
at fremhæve klima-truslens omfang og
alvor, men denne rapport gjorde det om
muligt endnu tydeligere, at temperaturstigningen
bør begrænses til 1,5 grader,
og at det vil kræve radikale politiske og
sociale forandringer på verdensplan at
nå det mål. Hvis ikke vi omgående går i
gang med en verdensomspændende grøn
omstilling, vil det få katastrofale konsekvenser.
Omend masser af forskere på de danske
universiteter forsker i og bidrager til
debatten om klimaforandringerne og
mulige løsninger, er der ingen ambitiøs
og tværgående klimapolitik på de danske
universiteter. Med dette brev vil vi opfordre
universitetsledelsen til omgående at
udvikle og implementere en række vidtgående
tiltag for drastisk at reducere universiteternes
CO2-udledning.
Universiteterne har et særligt tungtvejende
ansvar i forhold til at implementere
en ambitiøs klimapolitik, og det er
der tre grunde til.
For det første medvirker forskere i
kraft af deres arbejde i særlig høj grad til
udledningen af CO2, især i form af flyrejser
til konferencer. Forskernes hverdag
byder på en underskov af lavthængende
frugter, hvis vi vil mindske vores klimaaftryk.
For det andet er videnskabelig troværdighed
et centralt emne i kampen mod
klima-skepsis. Forskere kan ikke forvente
at blive tage seriøst i debatten, hvis ikke vi
selv implementerer de tiltag vi foreslår. Vi
er nødt til at feje for egen dør, hvis vi have
andre til at lytte.
For det tredje har universiteterne
optimale forudsætninger for at gå forrest
i kampen mod CO2-udledninger
og komme med nytænkende, tværfaglige
og videnskabeligt funderede bud på
gode løsninger. Hvis ikke de bud kommer
fra universiteterne, hvorfra skulle de så
komme?
Som alle andre store virksomheder
bør universiteterne tage et socialt ansvar
overfor sine ansatte og lokalområdet.
Dertil har universiteterne som uddannelsesinstitutioner
et enormt potentiale for
at påvirke samfundsudviklingen og skabe
positiv forandring: gennem den pædagogiske
kontakt til tusindvis af unge kan de
præge kommende generationer og skabe
ringe i vandet. Det er på tide, at universiteterne
tager det ansvar alvorligt.
På denne baggrund efterspørger vi
hos universitetsledelsen et svar på, hvilke
mål universitetet har for at reducere CO2-
emissioner, samt hvilke konkrete indsatser
universitetet gennemfører for at nå
disse mål, både med hensyn til tekniske,
administrative og adfærdsmæssige tiltag?
Det er klart, at en ambitiøs og langsigtet
klimapolitik med klare, evidensbaserede
målsætninger for reduktionen
af CO2-emissioner nødvendigvis må indeholde
en bred vifte af vidtgående tiltag,
herunder
1. begrænsning af flyrejser og
massiv støtte til klimavenlige
transportformer på alle niveauer,
2. reduktion af energiforbrug og
investering i vedvarende energikilder,
3. investering i teknologier, der
muliggør fjerndeltagelse og
præsentationer ved internationale
konferencer,
4. prioritering af bæredygtige tilbud i
kantiner og til konferencemiddage,
5. øget kildesortering.
Vi ser med stort håb frem til universitetsledelsens
adressering af disse globale
udfordringer.
Se brevet og universitetsdirektør Claus Nielsens
svar på DTU Inside.
8 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 7·2018