Fremtidens DTU
Lyngby Campus
Landskab
DTU Lyngby Campus er en campus med stærke landskabstræk, og
landskabet er en del af universitets identitet, der skal fastholdes og
styrkes i campusudviklingen. En landskabelig campus har positiv
indvirkning på læring og trivsel, den kan medvirke til stressreduktion
og er desuden en gevinst i forhold til klimatilpasning. Selv fuldt udbygget
vil DTU være en landskabelig campus. Hver gang, der fældes
et træ, plantes der et nyt, og nyt byggeri skal forholde sig til forskellige
definerede typer at landskaber, som på hver deres måde bidrager
til et attraktivt, varieret og grønt campusmiljø. Samtidig skal biodiversiteten
øges til gavn for både natur og mennesker.
TORVE
Torvene er en vigtig del af campusmiljøet og er
både urbane og landskabelige uderum. Campusmiljøet
opleves mest intenst på torvene, og derfor
skal bygninger, der vender mod torve, have åbne
og inviterende stueetager og belægninger, og
beplantning skal være med til at understøtte deres
funktion som aktive opholds- og mødesteder.
PARKER
Campus vil i fremtiden have
otte store landskabelige
parker. De skal både fungere
som lommer til pauser og
rekreation og have plads til
aktiviteter, sport, kultur og
events.
RANDSKOVEN
Randskoven har en stor værdi som et naturligt pusterum for studerende,
forskere, ansatte og DTU’s naboer. De ca. 50 år gamle træer i
randskoven skal fortættes i underskoven, så der kan udvikle sig en
frodig og varieret underskov. Det skal blandt andet fugle og egern
sørge for ved at sprede frø. I de nye områder mod nord plantes ny
randskov langs matrikelgrænsen, og der etableres nye områder med
randskov i tracéet mod øst langs Helsingørmotorvejen.
Arkitektur
DTU’s bygninger skal danne en god, sund
og inspirerende ramme om dagligdagen
for de mange studerende, ansatte, forskere
og besøgende, og arkitekturen skal understøtte
trivsel, interaktion og samarbejde.
Arkitekturen skal være både bæredygtig,
robust og inspirerende. Når vi bygger nyt på
DTU, skal det være i menneskelig skala og
af høj kvalitet, og udviklingen skal ske med
respekt for den eksisterende sammenhæng
og den arkitektoniske arv. Arkitekturen skal
være med til at understøtte, at man oplever
at være på et teknisk universitet, og når vi
bygger mere og tættere, skal det altid ske
med kvaliteten af campusmiljøet i højsædet
og med respekt for landskabet.
Forsyning
DTU har et unikt tunnelsystem, som sammenkobler og forsyner
hele campus i systemer og tekniske netværk for el, varme og køl.
Når campus udvikles med nye bygninger og arealer, skal forsyningsinfrastrukturen
understøtte dette ved at integrere fleksible, bæredygtige
og nytænkende forsynings- og energisystemer. Og vi skal
i endnu højere grad bruge vores forsyningsinfrastruktur til
eksperimentel undervisning og forskning. DTU er
allerede i front inden for living lab og smart
campus-integration. I fremtidens
udvikling af campus vil vi se
mange flere initiativer
inden
for dette felt.
DTU har udarbejdet en strategisk campusplan,
der sætter retningen for, hvordan universitetet
ønsker at udvikle de fysiske rammer, så DTU
også i fremtiden
bliver et attraktivt valg for studerende,
forskere og ansatte fra hele verden. Der
er flere grunde til, at DTU har behov for et langsigtet
planlægningsværktøj netop nu:
• Letbanen kommer til DTU og betyder nye
muligheder og rammer.
• Campus er arealmæssigt blevet større med
nye udviklingsområder mod nord og øst.
• Samfundet har brug for flere ingeniører,
og vi har brug for mere plads til de mange
studerende og forskere, der ønsker at
uddanne sig og forske på DTU.
DTU’s campusplan udstikker en retning for,
hvordan mobiliteten, arkitekturen, landskabet
og forsyningsinfrastrukturen kan styrke DTU
som attraktivt eliteuniversitet. I det kommende
år vil der blive udarbejdet en strategisk campusplan
for DTU’s campus i Ballerup og dernæst
planlægges en for Risø Campus sammen med
Bygningsstyrelsen.
B3
B3
B2
B2
B1
B1
B1
C1
A1
C2
C3
20 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | NR. 1·2019