NR. 1·2019 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 23
var en parallelverden’
anything. In other cultures, time is a circular
process in which errors are repeated. I believe
time is like a spiral with a linear and cyclic
component. My understanding of time also relates
to my research. If I adhere to some specific
patterns and research in the same way as
everyone else, I fall in the same pitfalls. For
me it’s about free fall—falling into something
without knowing precisely where I land. It’s
naive, but rewarding.”
It is hardly surprising to learn that as a child
Fatima was always the one who climbed highest
in the trees. Her ambitions are similarly
high. As early as primary school, she showed
an interest in science. When she was finished
technical college in Sydhavn, Denmark, she
chose to study physics and nanotechnology
at DTU, complementing her studies with biomedicine
and molecular biology.
In her spare time she reads books on history
and politics, making the most of short
breaks during the day. It may be in a S-tog
train from one destination to another—or in
a clean room with an e-book. At 14, she made
her writing debut with the book ‘When World
War III Broke Out’—a science fiction story
about a class that destroys itself in cliques and
enmity, culminating in the start of WWIII.
These days, she mostly writes fiction.
Fatima is married to Jafar Noori, who is a
PhD student at DTU.
Fatima er gift med Jafar Noori, der er
ph.d.-studerende på DTU. Han har også
sin egen virksomhed, hvor han udvikler
teknologier til at måle
forurening i vores
drikkevand.
Parret mødte hinanden
som børn. Sammen
nyder de at diskutere
videnskab
og iværksætteri.
„Jeg synes, det er vildt,
at man kan tænke sig frem
til en uset verden gennem
videnskab. Selv det,
vi ikke kan se, kan vi være meget præcise
om, fordi vi har vores teorier og eksperimenter.
F.eks. ved vi alt muligt om,
hvad der foregår i universet – men der
er ingen, der har været der. Det synes
jeg, er fascinerende. Og lidt magisk.
Jeg kan godt forstå, hvorfor oldtidens
kloge kvinder blev kaldt for hekse,“
siger Fatima.
Det er magi
Hun føler også, at det er magi, når
hun med nanosensoren detekterer
bakterier, før man kan se symptomerne.
Resultaterne er bekræftet
i kliniske undersøgelser på cystisk
fibrose-patienter på Rigshospitalet
i København.
Sensoren har hun udviklet
ved hjælp af nano- og mikroteknologi.
Den er ultrasensitiv
og fungerer ved, at den kan genkende
de kommunikationssignaler,
bakterier udsender, når de er ved at
gøre sig klar til at etablere en infektion.
Det store problem med den eksisterende
diagnostik af bakterielle infektioner er, at
den nuværende metode ikke er sensitiv
nok til at identificere dem i deres tidlige
fase.
Mange patienter går derfor hjem fra
lægen med besked om, at de ikke er inficerede,
selvom de faktisk har en infektion
– med den konsekvens, at infektionen
først bliver opdaget
mange måneder senere.
Og til den tid, kan den være
voldsomt svær at få has på.
Det har Fatima mærket
på sin egen krop. Kort efter
hun fødte sit første barn,
blev hun indlagt med en
blodinfektion og mistede
bevidstheden. Der gik en uge, før lægerne
fandt ud af hvilken bakterie, der var årsagen,
og kunne behandle hende med det
rigtige antibiotikum.
Behovet for nye redskaber til at bekæmpe
bakterielle infektioner er stort,
akut og verdensomspændende. Bakterieinfektioner
er en af de største årsager
til dødelighed i verden.
„Det er vigtigt for mig, at min forskning
løser et reelt problem. Det koster
mange penge at uddanne en ph.d. Men
ofte ender ph.d.-afhandlingerne på en
hylde frem for at hjælpe andre. Forskere
skriver hele tiden ansøgninger om, at
de vil redde menneskeheden. Men når
forskningen er overstået og publiceret,
gælder det ofte om at komme videre
i
karrieren for forskerne. Det er dobbeltmoralsk,“
siger Fatima.
Kan ’se’ bakteriernes sprog
Hendes ph.d.-projekt tager udgangspunkt
i fænomenet ’quorum sensing’, der
dækker over et særligt trick, som bakterier
bruger til at snyde immunsystemet.
Bakterierne befinder sig i en slags dvale,
der varer, lige indtil de i fællesskab beslutter,
at det er tid til at bryde ud i sygdom.
Ved hjælp af små signalmolekyler
informerer
bakterierne hinanden om
deres
samlede antal. Så længe bakterierne
ikke er mange nok, forsvinder signalerne
i det omgivende miljø, men så snart de
når op på et tilstrækkeligt antal, ophobes
de. Bakterierne fornemmer, at der er
sket en ændring af signalkoncentrationen
i deres omgivelser, hvorefter de udløser
biokemiske reaktioner for at sikre deres
overlevelse
– reaktioner, der gør os syge.
Selv om der har været forsket i quorum
sensing de seneste ti år, er det første
gang, at nogen har målt bakteriernes signaler
så præcist i patientprøver.
„Da jeg begyndte på min ph.d., lod jeg
som om, der ikke var nogen litteratur på
området. Jeg startede fra scratch. Først
senere gik jeg tilbage og læste litteraturen.
Det viste sig, at jeg var gået i en helt
anden retning end de andre forskere, der
havde overhørt bakteriernes signaler,“
fortæller Fatima.
„Som forsker får man ofte at vide, at
man skal læse al den litteratur, der er – og
bygge videre på den. Men på den måde
fastlåser man sig i de samme problemstillinger
som de andre forskere. Jeg lod, som
om min forskning var et ubetrådt område.
Den tilgang har resulteret i, at jeg
nu ved, hvilke bakterier, der er i patienten,
fordi jeg kan ’se’ det sprog, de taler.“
FOTO JOACHIM RODE.
BLÅ BOG
Fatima AlZahra’a Alatraktchi er 29 år. Hun
bor i Greve med sin mand Jafar og deres to
døtre Judy og Mayasa.
• Oktober 2018: Modtog pris for årets
ph.d.-afhandling ved DTU
• Oktober 2018: Holdt TEDx talk: ‘Hacking
into the secret conversations (…) of
bacteria’
• Juni 2018: CEO ved PreDiagnose
• Januar 2018: Forsvarede ph.d.-
afhandling
• December 2017: Postdoc på DTU
• November 2017: Modtog
Lundbeckfondens Talentpris
• Juni 2016: Modtog Bugges Forfatterpris
for skønlitterære værker
• September 2013: Forsvarede
kandidatafhandling
• August 2011: Forsvarede
bachelorafhandling
AA Da jeg begyndte på
min ph.d., lod jeg som
om, der ikke var nogen
litteratur på området.
Jeg startede fra scratch.
Fatima AlZahra’a Alatraktchi
FATIMA OG TIDEN
Fatima er besat af tid
og bærer et mekanisk
ur, som hun synes er
ren ingeniørkunst. Det
drives af god gammeldags
kinetisk energi i stedet
for batterier. Uret fik hun
overrakt som gave for årets
ph.d.-afhandling ved ph.d.-
receptionen på DTU i 2018.
SCAN TO READ
FULL ARTICLES
dtu.dk/1901