10 | INNOVATION / INNOVATION | NR. 1·2019
■ Kort nyt
Idéer og forretning
Nyt elektromagnetisk
testcenter
DTU har besluttet at udvide sine eksisterende
testfaciliteter til elektromagnetiske
systemer væsentligt. Det sker
med opførelsen af en helt ny centerbygning,
der både kommer til at rumme
flere nye radiodøde laboratorier og undervisningslokaler.
Det nye center betyder,
at DTU fremover vil kunne foretage
flere typer målinger af antenner og
kredsløb i hele mikrobølgefrekvensområdet,
fra 300 MHz til 300 GHz, hvilket
er unikt i international sammenhæng.
Værn mod hormonforstyrrende
kemikalier
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har
i mange år undersøgt hormonforstyrrende
stoffers skadelige effekter. Den oparbejdede
erfaring og ekspertise skal nu
bringes i spil i to nye projekter under
EU’s
støtteprogram for forskning og innovation,
Horizon 2020. Det ene projekt,
Freia, skal undersøge, hvordan miljøkemikalier
kan forstyrre kvinders evne
til at få børn. Det andet projekt, Athena,
har fokus på bedre screening for kemiske
stoffer, der påvirker skjoldbruskkirtlens
produktion af stofskiftehormoner.
Farvel til multirotoren
på Risø
Multirotorvindmøllen med fire sæt
vinger, der blev sat op på Risø Campus
for lidt mere end to år siden, er nu taget
ned. Vestas, der står bag opsætningen
af vindmøllen, er sammen med DTU
færdig med at teste på konceptet. Testresultaterne
bliver publiceret i Wind
Energy Science i 2019.
Nyt måleudstyr
kan spare penge
Ph.d.-studerende Asger Hansen har udviklet
et måleinstrument, der kan nedbringe
udgifterne til at måle temperatur,
strømninger og tryk i vand nær kysten
markant. Måleren består af en datalogger,
som er placeret i et plastikrør, der
sænkes ned i havet og forbindes til sensorer,
som sidder fast på glasrøret. På
den måde er det muligt at måle eksempelvis
temperatur, strøm og tryk i vandet
lettere end normalt.
107 patentidéer er indberettet på
DTU fra årsskiftet og frem til 20.
november 2018. I samme periode
sidste år blev der indberettet 112
patentidéer.
Unge forskere i lære
som entreprenører
FORRETNING To forskere fra DTU Biosustain har været på kursus hos BioInnovation Institute
for at lære, hvordan man skaber en bæredygtig virksomhed.
■Få mere at vide
Jenny Landberg, ph.d.-studerende, DTU Biosustain,
jenla@biosustain.dtu.dk
Maja Rennig, postdoc, DTU Biosustain,
rennig@biosustain.dtu.dk
Food-computer skal sikre mere ■■ News in brief Young researchers train as entrepreneurs
New electromagnetic test
centre · Protection against
endocrine-disrupting chemicals
· Goodbye to multi-rotor at Risø
· New measuring equipment
can save money
BUSINESS In the course of a ten-week long
programme at BioInnovation Institute, Maja
Rennig and Jenny Landberg from DTU Biosustain
have swapped their white lab suits and
bacteria-filled petri dishes for black blazers
and calculation models.
For the two researchers, expressions such
as mutations, DNA manipulation, and cell
factories are an integral part of everyday life.
However, at BioInnovation Institute they
have learned to create a business analysis and
a strong sales pitch and say ‘of course’ instead
of ‘perhaps’. The programme has helped them
to learn more about how to transform the biotech
start-up Mycropt into a viable business.
“We are used to presenting scientific data
where we make a lot of reservations, but when
we present Mycropt to investors and others, it’s
very much about selling yourself and the product
and not shaking hands and doubting—
even though you may only be ninety-five per
cent certain. It has been a completely new way
of thinking,” says Maja Rennig, who is CTO
of Mycropt and postdoc at DTU Biosustain.
Af Anders Mønsted
I løbet af et ti uger langt program hos
BioInnovation Institute har Maja Rennig
og Jenny Landberg fra DTU Biosustain
byttet hvide laboratoriedragter og bakterier
i petriskåle ud med sorte blazere og
regnemodeller.
For de to forskere er udtryk som
mutationer,
DNA-manipulation og cellefabrikker
en fast del af hverdagen. Men
hos BioInnovation Institute har de lært
at lave en forretningsanalyse og en stærk
salgstale og at sige ’naturligvis’ i stedet for
’muligvis’. Programmet har hjulpet dem
til at blive klogere på, hvordan de får gjort
biotek-startuppen Mycropt til en bæredygtig
virksomhed.
„Vi er vant til at præsentere videnskabelige
data, hvor vi tager en masse forbehold,
men når vi præsenterer Mycropt for
investorer og andre, handler det i høj grad
om at sælge sig selv og sin vare. Du skal
ikke ryste på hænderne og tvivle, selvom
du måske kun er 95 procent sikker. Det
har været en helt ny måde at tænke på,“
siger Maja Rennig, der er CTO i Mycropt
og postdoc på DTU Biosustain.
Biotek-startuppen er en ud af otte
virksomheder, der har været en del af
BioInnovation Institutes BAA-program,
som støtter spæde life science-projekter
og -selskaber i Danmark med fokus på at
kommercialisere gode idéer.
„Mycropt tilbyder en teknologiplatform,
som kan hjælpe med at optimere
produktion af proteiner i mikrober. Vi er
i vores ’comfort zone’, hvad angår forskningen,
men vi har skullet besvare mange
nye spørgsmål, som vi normalt ikke reflekterer
over. Hvordan gør vi investorer
interesserede i produktet, hvad er vores
budget, og hvilken salgsmodel er den rigtige?
Pludselig er det ikke kun forskningen
i sig selv, der skal tages højde for,“
siger Jenny Landberg, der er forskningsassistent
hos Mycropt og ph.d.-studerende
på DTU Biosustain.
På jagt efter partnere og
investorer
Maja og Jenny er sammen med resten af
holdet bag Mycropt på udkig efter investorer
og kunder, da deres teknologiplatform
allerede nu vil kunne benyttes af industrielle
biotekvirksomheder. Derfor deltog de
på den store internationale biotekmesse
BIO-Europe i november i Bella Centret,
hvor over 2000 virksomheder fra life
science- og farma-sektoren var til stede.
På konferencen mødte de stor interesse
for virksomheden og oplevede
samtidig, hvordan det er at stå på egne
ben med en startup, hvor man også bliver
tvunget til at forholde sig til kritiske
røster.
„Det er helt vildt motiverende at have
muligheden for at vise sin ’lille baby’ frem
til omverdenen og have følelsen af, at ens
forskning rent faktisk kan komme ud og
leve i den virkelige verden. Men det ville
være forkert at sige, at det ikke også er
hårdt, fordi du konstant befinder dig i en
position, hvor du skal få andre til at tro
ligeså meget på projektet, som du selv gør.
Med forskning er det mere ligetil. Der har
du enten dine fakta på plads eller ej,“ siger
Jenny.
De mange salgstaler, økonomiske analyser
og møder har dog langtfra skræmt
de to iværksættere, der arbejder ufortrødent
videre med Mycropt, mens de samtidig
passer deres arbejde hos DTU Biosustain.
Det kan dog ændre sig for Maja
i fremtiden, hvis det inden for de næste
måneder lykkes for Mycropt at få en millioninvestering
hevet i land.
„Nu har vi jo lært i løbet af det her
program, at man skal have ja-hatten på og
være villig til at gå langt for at få sin virksomhed
til at blive en succes. Så hvis vi
får en større investering i Mycropt, vil jeg
formentlig gå all in og droppe min postdoc
stilling. Det er en lidt skræmmende
tanke lige nu, men det handler også om
at gribe de muligheder, der kommer,“ siger
hun.
Af Miriam Meister
Danske 10-17-årige spiser i gennemsnit
kun cirka en fjerdedel af de anbefalede
600 gram frugt og grønt om dagen, viser
tal fra DTU Fødevareinstituttet. De går
dermed glip af værdifulde næringsstoffer,
hvilket kan påvirke deres sundhed. Et nyt
projekt, ’Ha(c)k dit grønt’, har som mål at
gøre unge danskere interesserede
i at spise
flere grøntsager ved at lade dem designe og
dyrke grønt i en specialbygget computer.
„Vi ved, at frugt- og grøntindtaget hos
teenagere er lavt. Ha(c)k dit grønt projektet
er en ny måde at koble undervisning
om grøntsagers vej fra jord til bord med
sjov ny teknologi. Vi regner med, at det
kan være med til at fremme sundere madvaner
hos netop denne aldersgruppe, at vi
flytter dyrkning af grønt ind i biologilokalet,
hvor de kan udforske og lege med
det,“ forklarer seniorforsker og projektleder
Rikke Andersen fra DTU Fødevareinstituttet.
Computeren kaldes en food-computer
og er inspireret af en prototype udviklet
af eksperter på det tekniske universitet
MIT i USA. Ingeniørstuderende vil videreudvikle
prototypen, så den kan bruges
i danske skoler.
Food-computeren vil blive koblet til
en webbaseret
platform, hvor eleverne
kan programmere, eller ’hacke’, og designe
planter ved at påvirke deres vækstbetingelser,
så de på den måde får lyst til
at smage på grøntsager.
Til brug i 7.-9. klasse
Det toårige ’Ha(c)k dit grønt’-projekt er
et samarbejde
med Københavns Professionshøjskole,
Center for Playware ved
BIOINNOVATION INSTITUTE
BioInnovation Institute er finansieret af
Novo Nordisk Fonden og har netop åbnet for
ansøgninger til BAA-programmet for 2019.
SUNDHED Danske skoleelever får mulighed for at lege
med maden i et nyt projekt, hvor de med en computer
kan dyrke grønt i biologitimerne.