NR. 1·2019 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 21
SYNLIGT STUDIEMILJØ
Man skal have en oplevelse af, at arkitekturen
understøtter socialt samvær og bidrager til
at skabe optimale lærings- forsknings- og
innovationsmiljøer.
Når der bygges ved et torv,
vil stueetagerne for eksempel skulle rumme
udadvendte funktioner som f.eks. spise, møde-
og studiefaciliteter. Arkitekturen skal generelt
være med til at synliggøre aktiviteterne inde i
bygningerne, så DTU opleves som det innovative
Mobilitet
DTU ønsker at udvikle en effektiv og bæredygtig mobilitet på campus. Beslutningen
om at få letbanen ind gennem campus og beslutningen om at prioritere
færdsel til fods og på cykel betyder, at der er behov for en ny mobilitetsinfrastruktur,
der kan ændre transportvaner og styrke den bæredygtige mobilitet.
Nye letbanestop, ny cykelinfrastruktur, parkering i parkeringshuse samt et nyt
rumligt netværk af forbindelser og uderum skal gøre det nemt at komme til
DTU med miljøvenliage transportformer og gøre det til en god, tryg og inspirerende
oplevelse at bevæge sig til fods og på cykel på campus.
RUMLIGT NETVÆRK
AF UDERUM OG
FORBINDELSER
Campusstrøget er en bilfri, central
forbindelse for fodgængere og
cyklister, der løber gennem hele
campus fra syd til nord. Tværstrøgene
kobler campus fysisk, visuelt
og landskabeligt sammen fra øst
til vest og skaber en tværgående
forbindelse mellem campus og
DTU’s naboer. Gang- og stiforløb
mellem bygninger, pladser, torve
og landskab skal skabe oplevelser
til fods, når man bevæger sig fra et
sted til et andet.
BILER I PARKERINGSHUSE
I fremtiden vil der være mindre biltrafik på
campus og ingen parkering på torve og mellem
bygninger. Privat bilkørsel minimeres ved
at placere nye parkeringshuse i periferien
ved de nye ankomstpunkter til campus. Da de
fire kvadrantveje lukkes for biltrafik, vil man
i fremtiden komme ind på DTU via Lundtoftevej,
Lundtoftegårdsvej, Akademivej, Kollegiebakken
og Nordvej. Parkeringshusene kobles
direkte til fodgænger- og cykelnetværket,
så det bliver nemt at komme videre rundt på
campus. Derudover vil nogle af parkeringshusene
også have udadvendte funktioner,
f.eks. indkøbsmuligheder, cafe eller butik i
dele af underetagen.
eliteuniversitet, det er.
LETBANE
Letbanen får tre stop på campus:
Akademivej, Anker Engelunds Vej
og Rævehøjvej. De bliver alle centrale
ankomstpunkter for kollektiv
transport, både for DTU’s brugere
og for de omkringliggende bolig-
og erhvervsområder. Stoppestederne
kobles til fodgænger- og
cykelnetværk, og der skabes et
attraktivt og trygt miljø omkring
stationerne. Letbanestoppet ved
bygning 101 bliver det centrale
ankomstpunkt på DTU og et visuelt
fikspunkt. Letbanen indvies
efter planen i 2025.
BYGGEFELTER
DTU planlægger at øge bebyggelsen,
så bebyggelsesprocenten bliver over
100 procent. Trods muligheden for de
mange nye kvadratmeter bliver DTU ved
med at være en landskabelig campus
med masser af luft, da det bebyggede
grundareal kun vil vokse fra 17 procent
til 36 procent. De stiplede bygningsvoluminer
viser større og mindre fremtidige
byggefelter
ved en fuldt udbygget
campus. Byggefelterne, der vil blive underdelt
i flere bygninger, rummer 25-30
procent landskab. Fordi byggefelterne
allerede nu er fastlagt og underordnet
landskabet og det rumlige netværk af
forbindelser til gående og cyklister,
kan vi sikre et attraktivt og inviterende
campusmiljø mellem husene.
C1
C1
A1
A1
A2
A2
C2
C2
C3
C3
C3
Campussen er et
konkurrenceparameter
Studerede og forskere opfører sig i stigende grad som turister,
der vælger destination, når de vælger universitet.
De går efter
unikke kvaliteter, attraktive offentlige rum og mødesteder,
der
giver stedfølelse. I den sammenhæng er de fysiske campusser
et afgørende konkurrenceparameter, når DTU skal tiltrække
de bedste studerende og forskere fra hele verden. Forskning
i campusplanlægning peger på, at en variation i funktioner
skaber de bedste campusser målt på liv, aktivitet, tryghed,
tilfredshed og attraktivitet. Det betyder, at der skal være det
rette miks af akademiske funktioner, studieboliger
og overnatningsmuligheder,
plads til erhvervsorienterede funktioner,
detailhandel, service, sport, kultur og infrastruktur.