DTU’s supercomputere
er i superligaen
REGNEKRAFT Supercomputere gør en forskel for forskere
og studerende og er ofte en forudsætning for, at
forskningsprojekter kan lade sig gøre.
DTU boasts top-performing
supercomputers
PROCESSING POWER Over a five-year period,
DTU will invest close to DKK 70 million
in upgrading and innovating the University’s
computer processing power—and this year
will see an additional upgrade. Among other
things, a new version of the supercomputer
Computerome used for life science research
will have three times more processing power
than its predecessor.
“Expected to be ready for use after the summer
holidays, the new version of the Computerome
will probably be Denmark’s most
powerful computer,” says Steen Pedersen, CIO
and Deputy Director at DTU.
Af Tom Nervil
Over en femårig periode investerer DTU
næsten 70 mio. kr. i opgradering og fornyelse
af universitetets computerregnekraft,
og i år lægges der yderligere til.
Bl.a. vil en ny version af supercomputeren
Computerome, der bruges til life scienceforskning,
få tre gange større regnekraft
end forgængeren.
„Den nye udgave af Computerome,
som vi forventer at kunne tage i brug
efter
sommerferien, bliver nok Danmarks
kraftigste computer,“ siger Steen Pedersen,
underdirektør og it-chef på DTU.
DTU’s park af kraftige supercomputere
eller HPC-klynger (High Performance
Computing) består af en række
servere, der er forbundet i et højhastighedsnetværk.
En af supercomputerne
befinder sig på Risø Campus,
hvor DTU har investeret i en
HPC-klynge, som kaldes Sofia.
Den erstatter en klynge,
som har stået på Risø siden
2014. Sofia har fået plads på
1. sal i en ny container, og den
bruges til forskning på DTU
Vindenergi og DTU Mekanik.
En anden supercomputer har fået navnet
Niflheim og er specielt indrettet til
forskning i materialer og energi.
En tredje udgøres af computere, der
indgår i DTU’s fælles regnefacilitet. Den
anvendes i stor stil af studerende og benyttes
til afprøvning af ny teknologi og
pilotprojekter samt til at sikre backup og
lagring af forskningsdata mv.
Følsomme data
Og så er der DTU’s berømte supercomputer
’Computerome’, som anvendes til life
science-data af bl.a. DTU, Københavns
Universitet, Aarhus Universitet, hospitaler
og private virksomheder. Derudover
skal den nye Computerome II behandle
data om alle danskeres dna, der håndteres
af Nationalt Genom Center. Life
science-forskning stiller særlige krav til
mængden af data, der behandles, samt
til overførselstiden mellem lagrings- og
databehandlingsressourcer
og størrelsen
af lokal opbevaring.
„Computerome II vil få en kapacitet,
der er tre gange så stor, som den vi kender
i dag,“ fortæller Steen Pedersen.
„Den skal håndtere sundhedsdata,
som per definition er personfølsomme, så
der vil blive stort fokus på datasikkerheden,
og dermed giver den os også mulighed
for at demonstrere DTU’s ekspertise
på det område.“
De nye investeringer i supercomputere
giver et boost til DTU’s data-infrastruktur,
som kan være med til at trække forskere
og studerende til universitetet.
Investering i forskning og uddannelse
Ifølge universitetsdirektør Claus Nielsen
er der flere forhold, som gør det nødvendigt
at konsolidere og samle DTU’s itinvesteringer
på store HPC-anlæg.
„For det første er mængden af forskningsdata
eksponentielt voksende, og det
samme gælder kompleksiteten i de beregninger,
som vore forskere skal kunne gennemføre.
Det er helt afgørende, at vi kan
understøtte vores forskere i deres beregningsopgaver
– i øvrigt på lige fod med
anden forskningsinfrastruktur, som stilles
til rådighed,“ siger han.
„For det andet er det ud fra både en teknologisk,
drifts- og miljømæssig samt økonomisk
betragtning nødvendigt
at konsolidere og samle
universitetets it-ressourcer
på et antal platforme. For det
tredje er det også en måde at
foruddiskontere og forberede
sig på en udvikling, der
uvægerligt vil kræve flere
og større it-investeringer på
universitetet. Hertil hører
ændringer af de måder, hvorpå vi finansierer
forskernes ’kørsel’ på store anlæg,
stiller datalagring til rådighed, håndterer
datasikkerhed mv.“
Universitetsdirektøren er enig i, at investeringerne
kan synes meget store.
„Men man skal også være opmærksom
på, at de erstatter en masse mindre og tidligere
spredte investeringer. Desuden afspejler
investeringer i it og digitalisering
den samfundsmæssige udvikling med
ændringer i processer og arbejdsmåder,
som også kommer til udtryk i DTU’s
forskningsdiscipliner og undervisning.“
Da teknologien udvikler sig så hurtigt,
som den gør, har HPC-anlæg typisk kun
en levetid på fire-fem år, så der vil også i
en forholdsvis nær fremtid være behov
for nye investeringer.
SCAN TO READ
FULL ARTICLES
dtu.dk/1902
Følg os på LinkedIn og læs mere på cgjensen.dk
Send os din ansøgning på info@cgjensen
AA Computerome II
vil få en kapacitet,
der er tre gange så
stor, som den vi
kender i dag
Steen Pedersen, underdirektør
og it-chef på DTU
SE VIDEO
Se video om DTU Computerome
kortlink.dk/wyxe
NR. 2·2019 | FORSKNING / RESEARCH | 11