■ Over grænsen
Nyt fra DTU’s partnere
Redigeret af Henrik Larsen
40 procent lettere modul til rumflyvning
Der er ikke noget felt, hvor reduktion af vægt har en højere prioritet
end i rumflyvning. Et team fra tyske TUM har udviklet et nyttelastmodul
fremstillet af termoplastisk CFRP (kulfiberforstærket plast)
til den 23. REXUS-raketmission. Lastmodulet er 40 procent lettere
end konventionelle aluminiummoduler, og fremstillingsmetoden
har også fordele: I modsætning
til de fiberforstærkede
polymerer, som allerede anvendes
inden for luftfart, behøver
CFRP-modulet ikke
hærde i en autoklave efter
fremstillingen. Dette er det
første modul af sin art, der
skal lanceres i en raket. Læs
mere på kortlink.dk/xb2w.
Sensor af blæk kan lugte og smage
Forskere fra israelske Technion i Haifa har udviklet et sensorsystem,
der er i stand til at identificere og skelne mellem forskellige typer af
stimuli. Systemet består af integrerede sensorer, skrevet på målobjektet
i ledende blæk, som forskerne har udviklet. Det er en enhed,
der kan opdage fysiske og kemiske stimuli – temperatur, fugtighed,
lys og flygtige organiske partikler – i høj opløsning i tid og rum.
Systemet er baseret på origami (kunsten at folde papir) kombineret
med blæk udviklet af Technion. Læs mere på kortlink.dk/xb2y.
Håndprotese kan føle berøring
Forskere ved schweiziske EPFL har udviklet næste generation af
håndproteser, der gør det muligt for håndamputerede personer at
genvinde en meget subtil, nær-naturlig følelse af berøring. Forskerne
har formået at reproducere følelsen af proprioception, som er
hjernens evne til øjeblikkeligt og præcist at fornemme positionen
af vores lemmer under og efter bevægelsen – selv i mørke eller
med lukkede øjne. Den kunstige
hånd gør det muligt for
patienterne at fastslå en tings
konsistens, form, placering og
størrelse uden at skulle se på
den. Protesen er blevet testet
på flere patienter og virker ved
at stimulere nerverne i armen.
Læs mere på kortlink.dk/xb2z.
På vej til en tsunami af lys
Forskere ved svenske Chalmers og Göteborgs Universitet har skabt
en helt ny strålekilde med ultraintense lysimpulser, der består af en
enkelt bølgebevægelse og kan beskrives som en tsunami af lys. Den
stærke bølge kan bruges til at undersøge interaktionen mellem lys
og materie på en ny måde. „Ved hjælp af denne strålekilde kan vi
se virkeligheden ud fra et helt nyt perspektiv. Det er som at dreje et
spejl og opdage noget helt andet,“ siger Illia Thiele, teoretisk fysiker
ved Chalmers. Læs mere på kortlink.dk/xb32.
Studerende skal hjælpe fodboldklub
med algoritmer
Fodboldklubben Paris Saint-Germain og École Polytechnique præsenterede
i begyndelsen af marts eliteprojektet ’Sports
Analytics Challenge’, der inviterer studerende
fra hele verden til at deltage i en kombineret
datascience
og sportsudfordring. I løbet af
ti uger skal deltagerne studere data og besvare
spørgsmål fra klubbens eksperter om
sportsresultater. De skal demonstrere deres
evne til at udvikle algoritmer, der genererer
rådata, som kan bruges til anbefalinger, der
kan hjælpe klubbens førstehold med at optimere
sine resultater. Læs mere på kortlink.dk/xb2x.
■ Cross borders
News from DTU partners
40 per cent lighter module for space flight · Ink
sensor can smell and taste · Hand prosthesis can
sense touch Tsunami of light · Students to help
football club with algorithms
Laserlastbiler
vedligeholder veje
LASERSYN Virksomheden Dynatest har i samarbejde med DTU udviklet en
lastbil, som analyserer vejenes tilstand med laserteknologi, mens den kører.
Laser trucks help
maintain roads
LASER VISION You cannot always see whether a road
is worn by looking at the surface. Roads consist of many
layers, all of which must be in good condition to provide
adequate load bearing capacity. Load bearing capacity is
normally investigated using a ram—a heavy rod which is
used to strike the asphalt, while sensors measure how many
millimetres the impact causes the road to deform.
■■Få mere at vide
Stine Skov Madsen, postdoc, DTU Mekanik, sskk@mek.dtu.dk
Asmus Skar, postdoc, DTU Byg, asska@byg.dtu.dk
New algorithm makes it easier
to produce e-learning videos
START-UP A video can share knowledge with many
people in a short space of time. However, producing a
quality video can be expensive and time consuming. An
algorithm developed by DTU student Jonas Vollhaase
Mikkelsen can minimize the time and thus the cost of
producing digital learning materials.
FOTO A. HEDDERGOTT/TUM
FOTO DYNATEST Ny algoritme gør det lettere at
producere videoer til e-læring
STARTUP Jonas Vollhaase Mikkelsen er studerende på diplomingeniørretningen
IT og økonomi og samtidig medstifter af firmaet Archon.
Af Sine Ingemann
Med en video kan man bringe viden videre til mange
på kort tid. Men det kan tage tid og koste dyrt at få
den produceret i en ordentlig kvalitet. En algoritme
udviklet af DTU-studerende Jonas Vollhaase Mikkelsen
kan minimere tiden og dermed prisen på produktionen
af digitale læringsmaterialer, og sammen
med en ven fra CBS har han startet firmaet Archon
på det grundlag.
Jonas er på sjette semester af diplomingeniøruddannelsen
IT og økonomi, som DTU udbyder i
samarbejde med CBS, og han skriver i øjeblikket på
sin afsluttende opgave om arbejdet med at udvikle
algoritmen til Archons visuelle produktion.
„Vores e-læringsprodukter adskiller sig ikke væsentligt
fra andres, men vi kan producere dem meget
hurtigere og dermed billigere. Algoritmen tager så at
sige lærerens materiale og spytter det ud i kundens
design,“ siger Jonas.
Archon har eksisteret siden 2017 og har kunder
fra både den private sektor, statslige og kommunale
institutioner. Så Jonas er et glimrende eksempel på,
at også studerende kan omsætte viden til forretning.
Af Jeppe Mølgaard
Man kan ikke altid se, om en vej er nedslidt, ved at
kigge på overfladen. Veje består nemlig af mange lag,
som alle skal være i god stand, for at bæreevnen er
stærk nok. Man undersøger typisk bæreevnen med
et faldlod, som er en tung stolpe, man slår mod asfalten,
mens nogle sensorer registrerer, hvor mange
millimeter nedslaget får vejen til at synke. Jo dybere
vejen synker, jo mere nedslidt er den.
Problemet med denne metode er, at man kun kan
undersøge få kvadratmeter vejstrækning ad gangen,
og man er nødt til at stoppe al trafikken ved hver
måling.
Svaret på den udfordring er ’Raptor’, en lastbil
med lasere i bunden, der kan foretage næsten de
samme målinger af vejes bæreevne – blot med 80 kilometer
i timen. Raptor er blevet til gennem et samarbejde
mellem virksomheden Dynatest og DTU.
Raptor-køretøjet måler ligesom faldloddet vejens
nedsynkning bare med afstandsmålende lasere. De
12 linjelasere genererer gigantiske mængder af data,
som skal behandles, før man kan bruge dem til at sige
noget om vejens tilstand. Det er den software, som
forskere fra DTU har hjulpet Dynatest med at udvikle.
„Vores software indsætter de målte nedbøjninger
i en computersimuleret vejmodel. Herefter regner vi
baglæns og finder styrken af de enkelte lag i vejen,
således at nedbøjningen af den computersimulerede
vej matcher den nedbøjning, som linjelaserne har
målt,“ forklarer Stine Skov Madsen, postdoc ved
DTU Mekanik.
Det er umuligt at foretage målinger med 100 procents
nøjagtighed, selvom linjelaserne har minimeret
de måleusikkerheder, som kommer fra vejens
grove overflade. Derfor har Dynatest hentet yderligere
hjælp hos DTU Byg, hvor postdoc Asmus Skar
har udviklet en algoritme, som kan fortælle, hvad
måleusikkerheder betyder for måden, Dynatest kan
fortolke sine data på.
Siden den vejinspicerende lastbil blev lanceret i
april 2018, har Dynatest lavet demonstrationsmålinger
rundt om i Europa for at vise Raptor-teknologien
frem for europæiske vejdirektorater. Særlig det italienske
vejdirektorat, som længe har kæmpet med
nedslidte veje, fandt teknologien relevant og bestilte
med det samme en opmåling af mere end 1.200 km
motorvej.
FOTO LUCA ROSSINI
Laserlastbilen Raptor inspicerer en italiensk vej.
The Raptor laser truck inspects an Italian road.
■■Få mere at vide
Jonas Vollhaase Mikkelsen, studerende,
s165161@student.dtu.dk
FOTO PANTHERMEDIA
NR. 3·2019 | INNOVATION / INNOVATION | 11