■ Kort nyt
Rådgivning og projekter
Argentina får hjælp til at
spare energi
UNEP DTU har aftalt et nyt samarbejde
med den argentinske sammenslutning
af kommuner, som ønsker at
gøre argentinske byer mere bæredygtige
og energieffektive. Sammen skal
man arbejde med at udvikle et centralt
kommunalt system til opvarmning
og afkøling af boliger og virksomheder.
Gadebelysningen skal gøres mere
energieffektiv, og der skal udvikles nye
systemer, som kan gøre offentlige bygninger
og transport mere bæredygtige.
Havvand og fremtidens
kystbyer
Et nystartet forskernetværk skal samle
viden om, hvordan danske byer, især
kystbyerne, kan planlægges, sikres og
udvikles i forhold til fremtidens klimaforandringer.
Netværket er tværfagligt
sammensat og består af en kernegruppe
på tre forskere fra henholdsvis DTU,
Københavns og Aarhus Arkitektskole.
Fra DTU deltager professor Karsten
Arnbjerg-Nielsen, DTU Miljø.
Overvågning af
svinebesætninger
SOS (Svin: Objektiv Sundhedsovervågning)
er et nyt diagnostisk system udviklet
på Center for Diagnostik DTU til
overvågning af svinebesætninger. Systemet
giver løbende dyrlægen oversigt
over, hvilke sygdomme og infektioner,
der florerer i besætningen. Det giver
dyrlægen mulighed for på et informeret
grundlag at beslutte, hvilke vacciner
der skal gives hvornår, og dermed vil
antibiotikaforbruget kunne reduceres.
Centeret håber, at systemet med tiden
bliver en ny overvågningsstandard i
Danmark.
Råd om børns digitale
dannelse
Bliver børn afhængige af deres skærme?
Udsættes de for digital kriminalitet på
nettet? Hægtes pigerne af udviklingen?
Og hvordan bliver det barnet, der styrer
teknologien, og ikke omvendt? Den
slags spørgsmål skal et nyt advisory
board hjælpe Odenses politikere med
at besvare, så de kan lægge en strategi
for digital dannelse af byens børn. Koncerndirektør
for innovation og entrepreneurskab
Marianne Thellersen er et
af rådets otte medlemmer.
Fire år mere i Klimarådet
Professor Poul Erik Morthorst, DTU
Management, er blevet genudpeget til
regeringens Klimaråd.
De grønne poser
med bioaffald fra
københavnernes
husholdninger
skal bruges til at
producere proteiner.
The green bags
with bio-waste from
Copenhageners’
households will be used
to produce proteins.
Københavnernes bioaffald kan
blive til bøffer eller dyrefoder
CIRKULÆRT Ny teknologi vil kunne udvinde protein fra organisk affald, der så kan anvendes
som tilskud til mennesker eller i foder til husdyr.
■ News in brief Copenhageners’ biowaste may become steaks or animal feed
Argentina gets help to save
energy · Sea water and
coastal towns of the future
· Monitoring pig herds ·
Advisory board on children’s
digital literacy · Four more
years in Danish Council on
Climate Change
CIRCULAR ECONOMY As the global population
grows, there is increasing demand for
sustainable, climate-friendly food products.
This applies—not least— to the production of
vital proteins.
A new project based on circular economy
examines the possibility of utilizing Copenhageners’
biowaste to produce single-cell proteins
which can be used as a protein supplement
for humans—or be included in animal
feed for cattle, pigs, poultry, fish, etc. as a substitute
for the climate-damaging alternatives
of fish meal and soya beans currently in use.
The project will be run by a team of researchers
at DTU.
“Our idea is to combine existing technology
FOTO MADS NISSEN, RITZAU SCANPIX
already being used for biogas production with
new technology based on the gases and wastewater
resulting from biogas production,” says
Panagiotis Tsapekos, who is part of the team
of researchers. The project will use biogas produced
from organic waste from Copenhagen
households, but—in principle—it may equally
be biogas produced from e.g. wastewater.
Af Anne Kirsten Frederiksen
I takt med at verdens befolkning vokser,
øges efterspørgslen på fødevarer, der er
produceret bæredygtigt og klimavenligt.
Det gælder ikke mindst produktionen af
de livsnødvendige proteiner.
Et nyt projekt vil med baggrund i den
cirkulære økonomi se på muligheden for
at udnytte bioaffald fra københavnerne til
at producere encellede proteiner, der kan
anvendes som proteintilskud til mennesker
eller indgå i dyrefoder til kvæg, svin,
fjerkræ, fisk m.v. som erstatning for de
klimatunge alternativer, fiskemel og sojabønner,
der anvendes i dag.
Projektet bliver drevet af et team af
forskere på DTU.
„Vores idé er at kombinere eksisterende
teknologi, som allerede anvendes
til produktion af biogas, med en ny baseret
på de gasser og det spildevand, der
bliver resultatet af biogasproduktionen,“
siger Panagiotis Tsapekos, der er en del af
forskerteamet.
Projektet vil anvende biogas produceret
af organisk affald fra københavnske
husholdninger, men det kan i princippet
lige så godt være biogas produceret af
spildevand eller organisk industriaffald.
Fra produktionen af biogas udskilles
gassen metan. I projektet anvendes metan
som vækstmiddel til mikroorganismer,
methylotrofer. Disse mikroorganismer
har en rigtig god proteinsammensætning
og er godkendt af EU som proteintilskud
til mennesker samt til anvendelse i dyrefoder.
I processen med at dyrke de mehtylotrofe
bakterier anvendes ud over metan
også næringsstoffer som kvælstof og fosfor.
Begge dele findes i rigelige mængder
i spildevandet fra biogasproduktionen.
„Vi vil anvende en helt ny elektrokemisk
teknologi til at trække næringsstofferne
kvælstof og fosfor ud af spildevandet
for at anvende dem i produktionsprocessen
af proteiner,“ siger lektor
Yifeng Zhang, som også er en del af
DTU-teamet.
Både metan og de udskilte næringsstoffer
fra biogasproduktionen kommes
i en reaktor, hvor de methylotrofe bakterier
producerer encellede proteiner.
Proteinerne kan herefter høstes fra reaktoren,
frysetørres og anvendes som proteintilskud
eller i dyrefoder som erstatning
for det fiskemel eller sojabønner, der i
øjeblikket udgør proteinkilden.
„Der er store perspektiver for en fremtidig
mere klimavenlig fødevareproduktion,
hvis det lykkes os med de nye teknologier
at anvende organisk affald til
at udvinde proteiner. Vi genanvender
med vores metoder både det organiske
materiale og næringsstofferne fra husholdningsaffaldet,
så intet går til spilde.
Dermed belastes miljøet mindst muligt,“
siger professor Irina Angelidaki, der er
overordnet ansvarlig for projektet.
En pilotdemonstration af metoderne
vil blive opbygget på Renseanlæg Avedøre
i samarbejde med Unibio, Envidan og
Biofos. Projektet er støttet af MUDP og
har en varighed på halvandet år.
■■Få mere at vide
Panagiotis Tsapekos, postdoc, DTU Miljø,
ptsa@env.dtu.dk
Yifeng Zhang, lektor, DTU Miljø, yifz@env.dtu.dk
Irini Angelidaki, professor, DTU Miljø, iria@env.dtu.dk
16 | SAMFUND / SOCIETY | NR. 3·2019