8 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 3·2019
Personalized medicine leads to improved
cancer treatment for children
HEALTH Personalized medicine is now a reality
for Danish children with cancer. If children
can be prevented from dying from the disease,
receive a better treatment effect, and avoid serious
side effects from treatment, this adds to
both quality of life and a longer life.
According to the Danish Cancer Society,
approx. 170 children under 15 years of age are
diagnosed with cancer each year in Denmark,
and cancer causes 20 per cent of all deaths
among children aged 1 or older. Under the
project, all families are being given the offer
to have their child’s complete genome mapped.
Approx. 85 per cent accept this offer.
Lille undervandsdrone
skal hjælpe
fiskere
FISKERI Ung forsker
bidrager til udviklingen af
et autonomt undervandsfartøj,
der skal hjælpe med
at identificere fiskestimer.
Small underwater drone to help fishermen
FISHING Rungsted-based company ATLAS
MARIDAN develops autonomous underwater
vehicles and is developing a new product
which will initially have fishermen as the
main target group. It is an underwater drone
which is so small that it can easily be carried
by a single person. The drone technology is
being developed with assistance from Jesper
Haahr Christensen—who is employed as an
industrial PhD—in a partnership between
DTU Electrical Engineering and ATLAS
MARIDAN.
Af Morten Andersen
Første skridt i brugen af personlig medicin
er nu en realitet for danske børn med
kræft. Kan man undgå, at børn dør af
sygdommen, få bedre behandlingseffekt
og slippe for alvorlige bivirkninger af behandlingen,
er det både leveår og livskvalitet,
der vindes. Men det er faktisk kun
en del af forklaringen på, at netop denne
gruppe af patienter er valgt ud.
„Når ældre får kræft, er der typisk
mange forskellige gendefekter og miljøfaktorer
på spil samtidig, og genskaderne
har hobet sig op over mange år. Men når
børn får kræft, er der større chance for
at finde en specifik genfejl, der er den
dominerende årsag. Derfor har det særlig
stor værdi at gennemføre en komplet
genomkortlægning for børn med kræft,“
forklarer professor Kjeld Schmiegelow,
overlæge på Rigshospitalet.
Kortlægningen sker i et samarbejde
mellem BørneUngeKlinikken og Klinisk
Genetisk Afdeling på Rigshospitalet samt
DTU Sundhedsteknologi. DTU-forskerne
står for selve sekventeringen af børnenes
genomer. Databehandlingen sker på
DTU’s supercomputer Computerome.
Siden projektet startede for to år siden,
har man koblet sygdommen til en
genetisk disposition hos ca. hvert syvende
undersøgte barn.
De børn og deres nærmeste slægtninge,
som får konstateret en genetisk
disposition for kræft, bliver tilbudt regelmæssig
kontrol. Det kan f.eks. være
en årlig MR-skanning. På den måde kan
man opdage nye udbrud af sygdommen
tidligt og dermed forbedre chancerne for
helbredelse.
Billigere på langt sigt
Lektor Ramneek Gupta fra DTU Sundhedsteknologi
vurderer, at personlig medicin
allerede er teknisk muligt, men at
der er behov for bedre involvering af patienter,
læger forskere og industrien.
„Meget snart kommer vi til at se
genom-profiler blive knyttet til patienters
elektroniske journaler. Tidligere var teknologi
en flaskehals, men ikke længere. I
dag er det f.eks. muligt at kortlægge arvematerialet
for den enkelte patient, hvilket
genererer store datamængder, men nu er
computerkraften stor nok til at håndtere
disse data,“ siger Ramneek Gupta.
Han mener også, at de etiske og sikkerhedsmæssige
problemer, der kan knytte
sig til de genetiske data kan løses.
„Efter min mening er løsningen at
involvere patienterne mere og forklare
fordelene ved personlig medicin. For at
tage kræft som eksempel er det velkendt,
at en given dosis af et givent lægemiddel
kan være effektiv for den ene patient, men
uvirksom eller måske lige frem giftig for
en anden.“
Af Anne Kirsten Frederiksen
Virksomheden Atlas Maridan i Rungsted
udvikler autonome undervandsfartøjer
og arbejder på at udvikle
en undervandsdrone, der er så lille,
at den nemt kan bæres af en enkelt
person. Udviklingen af teknologien
i dronen sker med hjælp fra Jesper
Haahr Christensen, der er ansat som
erhvervs-ph.d. i et samarbejde mellem
DTU Elektro og virksomheden. Produktet
har i første omgang især fiskere
som målgruppe.
„Tanken er, at man fra fiskerbåden
kan kaste dronen i havet. Den vil
selv kunne finde vej til stimer af fisk i
nærheden af båden og afgøre, hvilken
slags fisk, det drejer sig om, antallet af
fisk og deres størrelse. Med den viden
kan fiskeren, der måske er ude efter
sild, vurdere, om det er fornuftigt at
fiske, eller om han risikerer en for stor
bifangst af andre fisk, eller at sildene
er for små,“ siger Jesper Haahr Christensen.
Dronen gør brug af noget af det
samme tekniske udstyr, som kendes
fra selvkørende biler. Den er forsynet
med både kamera og sonar, der gør det
muligt at identificere, hvor i havet en
fiskestime er, og genkende, om det er
sild eller makreller.
„Mit arbejde består i at udvikle algoritmer,
der kan håndtere de store
mængder data, som både kameraer og
sonarer indsamler fra det øjeblik, dronen
bliver kastet i vandet. De mange
data skal hurtigt kunne omsættes til
forståelige oplysninger og vises på displayet
på en tablet, som fiskeren kan
aflæse og handle ud fra,“ siger Jesper
Haahr Christensen.
■■Få mere at vide
Jesper Haahr Christensen, erhvervs-ph.d.,
DTU Elektro, jehchr@elektro.dtu.dk
Lars Valdemar Mogensen, afdelingsleder,
Atlas Maridan, lvm@atlasmaridan.com
Forskerne har konstateret, at hvert syvende af de undersøgte børn er genetisk disponeret for kræft.
The researcher have found that one in seven of the children examined have a genetic predisposition for cancer.
FOTO RIGSHOSPITALET
Personlig medicin giver
bedre behandling af
kræftramte børn
SUNDHED I et samarbejde mellem Rigshospitalet og DTU får forældrene til samtlige danske
børn med kræft tilbud om at få børnenes arveegenskaber kortlagt.
■■Få mere at vide
Ramneek Gupta, gruppeleder, lektor,
DTU Sundhedsteknologi, ramg@dtu.dk