Startup vil udfordre
de store med kunstige
cannabis-stoffer
SMERTELINDRING Med sine skræddersyede cannabis-stoffer
er biotek-startuppen Octarine Bio på vej ind på et voksende
marked for smertelindrende lægemidler.
Start-up to challenge big
guns with artificial cannabis substances
PAIN RELIEF A new start-up, Octarine Bio,
is working to modify yeast, causing it to produce
molecules that are better than those
found in nature. The company, which is based
on research from DTU Biosustain and University
of Copenhagen, is already producing
some of the active substances found naturally
in the cannabis plant. Octarine Bio has also
identified around a thousand new substances
with commercial potential.
Bachelorstuderende
Jonathan
Eggertsen
Rørth
undersøger,
om svampen
Penicillium kan
bruges til batteriproduktion.
Undergraduate
student Jonathan
Eggertsen Rørth
will investigate
whether the mould
fungus Penicillium
can be used for
batteries.
Fungal batteries will store alternative energy
POWER Researchers from DTU Bioengineering
and Aalborg University have joined
the quest to find mould fungi that are particularly
good at producing pigments—quinones—
which can be used to store energy.
The researchers have designed a fungal
battery prototype, and with a new donation
of EUR 2 million from Novo Nordisk Foundation,
the researchers will speed up their
search for suitable fungi.
“There is great interest in developing new
batteries to replace batteries using toxic metals
such as lithium, copper and zinc. And
fungal quinones offer a very promising alternative,”
says Jens Christian Frisvad, Professor
at DTU Bioengineering.
Af Anders Østerby Mønsted
En ny startupvirksomhed, Octarine Bio,
arbejder på at modificere gær og få det til
at producere molekyler, der er bedre end
dem, som findes i naturen. Virksomheden
er baseret på forskning fra DTU Biosustain
og Københavns Universitet, og
forskerne kan allerede producere nogle
af de aktive stoffer, som findes naturligt i
cannabisplanten. Og så har de også identificeret
omkring tusind nye stoffer med
kommercielt potentiale.
I løbet af de seneste år har flere indholdsstoffer
i cannabisplanten, der også
kaldes cannabinoider, været omgærdet
med stor interesse. Især stofferne THC og
CBD har tiltrukket sig opmærksomhed,
da det er påvist i flere undersøgelser, at de
har en stærk effekt ved behandling af epilepsi,
kronisk smerte og muskelspasticitet.
Men selvom de fleste synes enige om,
at THC og CBD har stort potentiale i behandlingsøjemed,
er der også udfordringer
ved disse stoffer.
„Stofferne optages ikke særlig godt i
kroppen og de er kun tilgængelige i meget
små mængder i planten. Hos Octarine
Bio stræber vi efter at modificere gærceller
og gøre dem i stand til at producere
nye varianter af disse stoffer, der optages
bedre i kroppen, hvilket resulterer i
et bedre lægemiddel,“ siger medstifter af
Octarine Bio og postdoc på DTU Biosustain
Nicholas Milne.
Går andre veje
Store velfinansierede biotek-virksomheder
som Amyris og Gingko arbejder allerede
på at flytte gener fra cannabisplanten
og indsætte dem i gær for at kunne producere
cannabisplantens indholdsstoffer
ad kunstig vej.
Octarine Bio ønsker dog ikke blot at
fokusere på de allerede eksisterende indholdsstoffer
i cannabisplanten, men vil
også producere helt nye cannabinoider,
der er for svære at lave ved kemisk syntese.
Virksomheden ønsker at kortlægge
de såkaldt biosyntetiske veje og derved
udnytte gærs evne til at producere stoffer
bæredygtigt gennem fermentering
(gæringsprocesser,
red.).
„Vi har identificeret omkring tusind
nye stoffer, som vi kan producere. Øvelsen
bliver nu at udvælge de stoffer med
størst kommercielt potentiale og fokusere
på at lave dem rigtig godt, til gavn
for farmaindustrien og patienterne,“ siger
Nicholas Milne.
Første skridt på vejen
For at ruste virksomheden til at blive en
sund forretning på sigt er Octarine Bio
blevet en del af BioInnovation Institutes
program for forretningsudvikling.
„Lige nu har vi en god idé, en lille
smule IP (intellektuel ejendomsret, red.)
og nogle interessante teknologier, men
vi skal have lavet en forretningsmodel
og blive klogere på, hvad markedet efterspørger,“
siger Nicholas Milne.
Selvom Octarine Bio stadig er en biotek
baby, så kan det blive en interessant
virksomhed at følge, da markedet for
cannabinoider i 2030 forventes at være
50 mia. dollar.
Svampebatterier
skal lagre
alternativ energi
STRØM Forskere fra DTU og Aalborg Universitet får
donation fra Novo Nordisk Fonden til udvikling af biologisk
nedbrydelige batterier.
Med deres kunstige cannabisstoffer vil
Nicholas Milne og Nethaji Gallage søge at
komme ind på milliardmarked.
With their artificial cannabis substances,
Nicholas Milne and Nethaji Gallage are seeking
to enter the billion-dollar pain-relief market.
FAKTA OM OCTARINE BIO
Stiftet i 2018 af Nicholas Milne og Nethaji
Gallage for at kommercialisere udviklingen
af en lang række værdifulde produkter, der
stammer fra planter.
Nicholas Milne er ekspert i at modificere
gær og få det til at producere en række forskellige
stoffer og har samtidig stor erfaring
med fermenteringsprocesser. Nethaji Gallage
er plantebiokemiker og ekspert i at lave
såkaldt biosyntetiske veje for bæredygtig
produktion af stoffer fra planter.
FOTO PETER AAGAARD BRIXEN
FOTO ANDERS MØNSTED
Af Peter Aagaard Brixen
Forskere fra DTU Bioengineering og
Aalborg Universitet er gået ind i jagten
på at finde skimmelsvampe, der er særligt
gode til at producere quinoner, en
gruppe af organiske forbindelser, der
kan bruges til at lagre energi. Forskerne
har konstrueret en prototype af et svampebatteri,
og med en ny donation på 15
mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden
sætter forskerne nu tempoet op i deres
søgen efter egnede svampe.
”Der er stor interesse for, at vi får
udviklet nye batterier, som kan erstatte
giftige metaller som lithium, kobber og
zink i batterier. Svampe-quinoner er et
meget lovende alternativ, og i modsætning
til tilsvarende stoffer udvundet fra
olie er quinoner fra svampe 100 procent
nedbrydelige,” siger Jens Christian Frisvad,
professor på DTU Bioengineering
og medansøger til forskningsprojektet
’Svampebatterier til lagring af bæredygtig
energi’.
Idéen til at bruge svampe i batterier
blev udviklet af forskere på Aalborg
Universitet, men for at sætte farten op
gik forskerne sammen med DTU, hvor
de fik mulighed for at finde egnede
svampe i DTU Bioengineerings store
svampesamling.
Jens Christian Frisvad forklarer, at
forskerne foreløbig har identificeret to
svampe, der producerer store mængder
quinoner, som kan bruges i enten
plus- eller minuspolen af et batteri, hvor
de kan ophobe eller aflade energi. Quinonerne
kommer fra de to skimmelsvampe
Penicillium og Alternaria.
Forskerne på DTU Bioengineering
skal i projektet screene et stort antal
skimmelsvampe og finde de kandidater,
som på en række parametre er de mest
velegnede. Forskerne ser bl.a. på, om
svampene producerer giftstoffer, som
det senere kan være svært at komme af
med. De genomsekventerer svampene
for at afklare, hvilke svampe, der kan
bruges i en industriel produktion, og
endelig undersøger forskerne, hvordan
quinonerne fra svampene kan oprenses.
”Vi har fokus på at fremstille batterierne
så grønt som muligt, når det
gælder produktion og bortskaffelse efter
endt brug. Vi er nødt til at vide, om
skimmelsvampenes quinoner er giftige,
når de siver ned i jorden. Med den viden,
vi har om svampe-metabolitter, så
bliver de nedbrudt i jorden af bakterier,
men disse miljøeffekter skal også beskrives
i projektet,” siger Jens Christian
Frisvad.
Svampebatterierne er såkaldte redox
flow-batterier, der har særligt gode
egenskaber, når det gælder lagring af
store mængder energi. Derudover er
de billige at producere og nemme at
komme af med på en bæredygtig måde.
Derimod vil de være større end almindelige
batterier.
■■Få mere at vide
Nicholas Milne, postdoc, DTU Biosustain,
nicmil@biosustain.dk
Nethaji Gallage, postdoc, KU, nethaji@plen.ku.dk
■■Få mere at vide
Jens Christian Frisvad, professor,
DTU Bioengineering, jcf@bio.dtu.dk
NR. 4·2019 | INNOVATION / INNOVATION | 11
SCAN TO READ
FULL ARTICLES
dtu.dk/1904