Page 11

AnnRep_web_2013

9 Ad 3.1 Universitetsbestyrelsens strategiske opgaver, ansvar og sammensætning: - Som led i budgettet beslutter bestyrelsen en årlig anlægs- og renoveringsplan for de af universitetet ejede bygninger og arealer. Bestyrelsen har i 2010 tilsluttet sig en plan for udviklingen på Lyngby Campus, men anbefalingen om, at bestyrelsen vedtager en samlet plan for ejendomsanvendelsen, har ikke siden fusionen i 2007 kunnet gennemføres, idet betingelserne for universitetets overtagelse af ejendommene ikke har kunnet fastlægges endegyldigt. (Ad 3.1.1.d) - Bestyrelsens forretningsorden indeholder ikke regler om stemmeprocedurer eller regler for tilbagekaldelse af beslutninger, idet behovet skønnes at være ikke eksisterende. Fra 2010 er der indført en årlig gennemgang af forretningsordenen. (Ad 3.1.3 a) - Hovedparten af den nuværende bestyrelse tiltrådte 1. januar 2013 og bestod af 6 medlemmer fra den foregående bestyrelse og 3 nye medlemmer. Bestyrelsen har i den forbindelse drøftet tilrettelæggelsen af sit arbejde og antallet af møder. Bestyrelsen har i 2013 gennemført en evaluering af sit arbejde. Det forventes, at der vil blive foretaget regelmæssige evalueringer, men der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en beslutning om at foretage årlige evalueringer. (Ad 3.1.10) - Bestyrelsen har ikke kunnet gennemføre anbefalingen om, at alle bestyrelsesmedlemmer aflønnes ens, idet de statslige regler ikke muliggør dette og særligt for så vidt angår de studerende ikke hjemler en honorering til det enkelte medlem. Universitetet har gjort opmærksom på behovet for en ændring af reglerne dels i forbindelse med en række høringer over udkast til lovforslag om ændring af universitetsloven, ligesom bestyrelsesformanden har fremsat ønsket over for uddannelsesministeren. (Ad 3.1.11) - Bestyrelsens møder er i henhold til universitetslovens regler som altovervejende hovedregel åbne, men enkelte punkter afholdes for lukkede døre. Bestyrelsen har således ikke kunnet følge anbefalingen om, at bestyrelsesmøderne holdes for lukkede døre. (Ad 3.1.12.b) - Bestyrelsen har ikke opstillet retningslinjer og officielle mekanismer for ”whistle blowing”, men har i 2013 anmodet den daglige ledelse om at vurdere behovet for dette. Retningslinjer for dette skal imidlertid afspejle de nuværende mekanismer, der omfatter den eksterne revision og Rigsrevisionens kontrol af universitetets dispositioner og procedurer, som vurderes at være i stand til at afdække ulovligheder. Herudover giver moderne kommunikationsværktøjer mulighed for at tage kontakt til bestyrelsesformanden, hvis man nærer mistanke om ulovlig forvaltning. En effektiv ”whistle blowing”- funktion vil fordre etablering af en intern undersøgelsesorganisation med særligt defineret ansvars- og kompetenceområde. Det skal dog slås fast, at der er konkret erfaring for, at fraværet af officielle mekanismer ikke har afholdt "whistle blowing" i at finde sted - også om forhold, der var af mindre væsentlighed. (Ad 3.1.12.d) Ad 3.2. Universitetsbestyrelsens relation til universitetets eksterne interessenter: - En delpolitik for universitetets kommunikation med omverdenen er udarbejdet i forlængelse af DTU’s strategi, jf. bestyrelsens vedtagelse den 23. april 2008 (AD 3.2.1.c.) - Bestyrelsen overvejer løbende, hvorledes den i sine relationer med staten kan fremme den tilsigtede styrkelse af universitetets frihedsgrader, en smidig og effektiv behandling af universiteternes forhold, samt at staten regelmæssigt præsenterer en samlet politik for statens rolle i.f.t. universiteterne. (Ad 3.2.2.c) Det strategiske ledelsesgrundlag består for 2013 af bestyrelsens ”DTU Strategi 2008-13”. Universitetet har desuden indgået en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren for 2012-2014, der som følge af universitetets fusion med Ingeniørhøjskolen i København (IHK) er blevet genforhandlet i 2013. Universitetets målopfyldelse i forhold til udviklingskontrakten gennemgås i årsrapportens kapitel 2.


AnnRep_web_2013
To see the actual publication please follow the link above