Page 21

AnnRep_web_2013

19 Derudover har universitetet som en udløber af regeringens energiforlig 2012- 2020 igangsat aktiviteter på tværs af universitetets fagområder i forhold til modeludvikling i relation til energieffektivisering. Case: Opdateret evidensgrundlag for de danske kostråd For at sikre fortsat overensstemmelse mellem de officielle kost- og næringsstofanbefalinger og den nyeste ernæringsforskning, besluttede Fødevarestyrelsen i 2011 at opdatere de eksisterende kostråd fra 2005. Universitetet fik derfor til opgave at lede opdateringen af det videnskabelige grundlag for kostrådene. På baggrund af dette evidensgrundlag præsenterede fødevareministeren den 17. september 2013 de 10 officielle danske kostråd. Universitetet foretog en ernæringsmæssig helhedsvurdering, hvor en international anerkendt systematisk fremgangsmåde er anvendt. Arbejdet bygger på systematisk dataindsamling om sammenhænge mellem indtaget af forskellige fødevarer og forekomsten af livsstilssygdomme. Endvidere blev der inddraget litteraturstudier om fysisk aktivitet, samt viden fra de nationale kostundersøgelser og om fødevarernes betydning for næringsstofindtaget. Samlet set er den videnskabelige evidens bag de nye kostråd styrket. Case: Landstrafikmodellen - Nøglen til Danmarks trafik Universitetet har i 2013 leveret et væsentligt bidrag til det politiske beslutningsgrundlag om udmøntningen af Togfonden og fremtidens investeringer i den trafikale infrastruktur. Det er med data og resultater fra Landstrafikmodellen, at universitetet for Transportministeriet har etableret et beslutningsstøtteværktøj, der kan give politikere og myndigheder svar på væsentlige spørgsmål om den mest samfundsoptimale placering af de kommende investeringer i trafikal infrastruktur. Landstrafikmodellen kan på baggrund af enorme datamængder om transportmønstre, infrastruktur og økonomi forudsige effekterne af trafikpolitiske beslutninger. Sektorudvikling Universitetet samarbejder med brancheorganisationer, virksomheder og myndigheder om at analysere og skabe overblik over sektorers fremtidige teknologiske behov og muligheder. Målet er at styrke konkurrenceevnen i danske teknologiintensive erhvervssektorer. Universitetet har i 2013 gennemført to sektorudviklingsinitiativer: • Satellitbaserede tjenester og produkter: I de kommende år står EU over for store investeringer i rumprogrammet Galileo og jordobservationsprogrammet Copernicus. For at accelerere anvendelsen af rumteknologi har universitetet og industriklyngen CenSec sammen med virksomheder og myndigheder indkredset en række områder, hvor der er et stort potentiale for danske virksomheder til at opbygge eller styrke deres position som leverandører af satellitbaserede tjenester og ydelser. • Materialer og processer for industrielle anvendelser: I samarbejde med DI har universitetet holdt en række workshops, hvor virksomheder og forskere fra universitetet i fællesskab har indkredset centrale, teknologiske materialeudfordringer og materialeløsninger med udgangspunkt i


AnnRep_web_2013
To see the actual publication please follow the link above