Page 24

aarsrapport_2015

2.3 VÆSENTLIGE RESULTATER FRA ÅRET Kommunikation Universitetet var vært for tre arrangementer i forbindelse med Forskningens Døgn 2015: Det officielle åbningsarrangement med deltagelse af H.K.H. Kronprinsesse Mary, et campusarrangement for skole- og gymnasieelever og et arrangement i aftentimerne for alle. Samlet set deltog 4.200 elever og gæster i arrangementerne. Også Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, der er adjungeret lektor på DTU, deltog i et stort arrangement på DTU i efteråret og fortalte 1.400 studerende og gæster om sin mission og de teknologiske og menneskelige udfordringer. Universitetets rekrutteringsaktiviteter tilpasses løbende mod en bredere målgruppe af potentielle studerende. For eksempel arbejdes der med en opgradering af DTU’s tilbud til unge med interesse for naturvidenskab og teknik samt øget fokus på DTU’s uddannelsestilbud til bachelorer fra andre universiteter i ind- og udland. Som tidligere år blev der afholdt et succesfuldt Åbent Hus i marts. Den styrkede indsats på de sociale medier har betydet, at antallet af følgere på Facebook og Twitter passerede hhv. 14.000 og 3.500. DTU’s Facebook side er målrettet potentielle og nuværende studerende, mens Twitter er målrettet pressen, beslutningstagere og studerende. Universitetet fik i 2015 en Instagram profil, hvor målgruppen især er udenlandske studerende. Universitetet deltog for tredje år i træk på Folkemødet på Bornholm. Repræsentanter fra DTU deltog i mere 24 LEDELSESBERETNING end 30 debatter og events omhandlende en bred vifte af universitetets aktiviteter. Målet med deltagelsen er bl.a. at styrke det politiske fokus på teknisk videnskab og dets bidrag til vækst og beskæftigelse. DTU havde fælles telt med Ingeniørforeningen, IDA. Der blev også i efteråret afholdt et uddannelses- og forskningspolitisk topmøde med deltagelse af uddannelses- og forskningsministeren samt en række ordførere på området, herunder to tidligere ministre. Universitetets profilmagasin Dynamo er blevet relanceret. Målet er at gøre magasinet mere indbydende for kernemålgruppen af eksterne interessenter ved bl.a. at introducere en række nye elementer. Andreas > Mogensen besøger DTU. SE VIDEO www.dtu.dk/ AR201518 (kort optagelse). www.dtu.dk/ AR201519 (lang optagelse).


aarsrapport_2015
To see the actual publication please follow the link above