10 Patent er – kort fort alt Et patent er en ret til at forbyde andre at udnytte en opfindelse kommercielt i op til 20 år fra ansøgningen indleveres. Et dansk patent kan anvendes til at: • Beskytte virksomhedens udviklingsomkostninger • Hindre andre i at udnytte opfindelsen • Skabe grundlag for licens- og samarbejdsaftaler • Holde konkurrenter på afstand • Stå stærkere i konfliktsituationer • Skabe grundlag for kvalificerede beslutninger om patentansøgninger i udlandet Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen Patentetsikrer den ide lyse Pat ent Da Apple i 2001 sendte den første iPod på gaden under sloganet ’1,000 songs in your pocket’, var den en sensation fra første dag. Med sin mini-harddisk, sit lcd-display og det såkaldte scroll-wheel gav den begrebet coolness en helt ny betydning. Men i Struer sad der nogen og ærgrede sig. For iPod’ens rullehjul var opfundet hos danske B&O allerede i 1994 – uden at nogen havde tænkt på at tage patent på det. „Vi var for selvtilfredse – det er vores største bidrag til Apple,“ sagde B&O’s daværende administrerende direktør, Torben Ballegaard Sørensen, for nogle år siden til den britiske avis The Sunday Times. Så patentering er en god idé, hvis man har fået en god idé. Og gode idéer er der mange af på DTU – alene i 2012 blev der afleveret tæt ved 150 patentansøgninger til DTU’s Afdeling for Innovation og Sektorudvikling (AIS), der står for patenteringsprocessen og hjælper idémagerne med at gøre deres idéer til virkelighed. „DTU’s mål med at engagere sig i patenteringsprocessen er, at patentet skal blive brugt til noget – enten i en eksisterende virksomhed eller som basis for en spinout. Det er vigtigt at patentere opfindelser, der kan skabe et nyt marked,“ siger Marianne Thellersen, der er koncerndirektør for innovation og entreprenørskab. Patentering er oftest en forudsætning for, at en opfindelse overhovedet kan udnyttes. For hvis ikke der er sikkerhed for, at de intellektuelle rettigheder er sikret, så er der ingen, der vil røre ved opfindelsen, lige meget hvor god den måtte være. „På mange af DTU’s forskningsområder arbejder vi med lange tidshorisonter, og her er det afgørende, at patenteringen er på plads, før kommercialiseringen kan begynde,“ siger Marianne Thellersen. For DTU handler patentering ifølge Marianne Thellersen ikke om den økonomiske gevinst, men om at sikre muligheden for at skabe vækst og forretning – og i nogle tilfælde selvfølgelig også en økonomisk gevinst for forskeren selv. „Patentet kan være en forudsætning for, at opfindelsen overhovedet bliver brugt. I nogle industrier bliver viden nemlig ikke anvendt, hvis den er offentlig, så selv hvis man forærer sin viden væk, kan man ikke være sikker på, at den kommer i anvendelse. I andre brancher, hvor tingene går meget stærkt – f.eks. inden for mobiltelefoni eller udvikling af apps – kan patentet have mindre betydning, fordi konkurrenterne simpelthen ikke kan nå at kopiere produktet, inden det er forældet,“ siger Marianne Thellersen. Kraftig vækst Det så ud som en overkommelig opgave, da Danmarks Tekniske Højskole for 20 år siden begyndte at holde regnskab med antallet af indleverede patentansøgninger. Der kom nemlig kun én det år. Og det gentog sig i årene frem til slutningen af årtusindskiftet, indtil der i år 2000 kom hele 28 ansøgninger. Siden har kurven været næsten uafbrudt stigende, og i 2012 nåede det samlede antal afleverede patentansøgninger fra DTU-forskere siden 1993 op på 1000 (se boks). Hvis en forsker får en ide, der er så god, at den kan omsættes i penge, er der altså ingen vej uden om en patentering. Processen kan være ganske langvarig, men for ophavsmanden til den gode idé er den formentlig mindre bøvlet, end mange forestiller sig. Opfinderen selv skal blot udfylde en formular, få den underskrevet af instituttets patentansvarlige og aflevere den til Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling, som overtager processen derfra. „Vi ser meget på, om forskeren og industrien er klar til at arbejde videre med projektet – det, der ikke må ske, er, at det ender i skuffen og aldrig bliver til noget. Når vi f.eks. gennemfører en spinout, altså stifter en virksomhed, så sætter investorerne deres penge i personkredsen omkring opfindelsen, altså det team, der skal stå for at virkeliggøre patentet. Så det er afgørende for, om vi går videre med patentsagen, at personkredsen er parat til at gå linen ud. Det er sjældent, at en opfindelse er så god, at den kan klare sig uden forskeren,“ siger senior business developer i AIS Claus Jørgen Nielsen. De såkaldte intellectual properties undersøges gennem eksterne patentbureauer, der Hvis en god idé bliver til en opfindelse, er patentering næsten altid nødvendig for at få den ført ud i livet. Og idéerne blomstrer på DTU, hvor antallet af patentansøgninger stiger år for år. Tre krav til opfindels en For at en opfindelse kan patenteres, skal den opfylde disse tre krav. Den skal være ny Indtil patentansøgningen indleveres, må der ikke offentliggøres oplysninger om opfindelsen f.eks. på internettet, i trykte publikationer, ved salg eller fremvisning på messer eller udstillinger. Den skal være original Opfindelsen skal have såkaldt ’opfindelseshøjde’, den skal altså adskille sig væsentligt fra, hvad der i forvejen er kendt. En logisk løsning, som en fagmand kunne have fundet på, er altså ikke tilstrækkelig. Den skal kunne anvendes industrielt Opfindelsens anvendelighed i industrien vurderes individuelt af patentmyndigheden. ’Industrien’ skal forstås i bred forstand, men denne betingelse er der sjældent problemer med at opfylde. 1 2 3
139037_DTU-avisen_5_2013_final_web
To see the actual publication please follow the link above