Havet i en petriskål Havet er med sin utrolige rigdom på mikroorganismer et oplagt sted at lede efter fremtidens anticancer- og antibiotiske stoffer og nye enzymer. Problemet er bare at få dem til at gro i laboratoriet. bakt erier Blandt forskere er der bred enighed om, at mikroorganismer og de stoffer, som de producerer, kan blive nøglen til fremtidens sygdomsbekæmpelse og energiproduktion. Og her kan havet komme til at spille en afgørende rolle. For i bare en milliliter havvand lever omkring en million mikroorganismer og måske tusind forskellige arter. Så når 70 procent af vores klode er dækket af hav med en gennemsnitlig dybde på fire kilometer, så er potentialet i marine mikroorganismer til at få øje på. Men indtil nu er det kun lykkedes at dyrke under en procent af de mikroorganismer, som findes i havet. Derfor starter nu et stort EU-projekt med DTU som partner, som skal udvikle metoder til at forbedre dyrkning af marine mikroorganismer. DTU-professor Lone Gram og hendes forskningsgruppe er en ud af i alt 23 universitets- og industripartnere i projektet, som har fået titlen ’Marine Microorganisms: Cultivation Methods for improving their Biotechnological Application’ eller i daglig tale MaCuMBa. Der er en enorm genetisk og funktionel diversitet i havets mikroorganismer. Derfor er det ifølge Lone Gram ikke svært at forestille sig, at de gemmer på superspændende egenskaber, enzymer og stoffer. Men hvis forskerne skal gøre sig håb om at udnytte dette potentiale, så må de kunne få bakterierne til at gro i laboratoriet. „Alt andet lige er det 100 gange nemmere at få pillet ting ud af mikroorganismer, hvis vi kan håndtere dem på petriskåle og i fermentorer (beholdere med vækstmedier, red.). Spørg bare et hvilket som helst biotekfirma,“ siger Lone Gram. At efterligne havet i en petriskål Opgaven for DTU-forskerne er at undersøge, hvad der skal til for at få de marine bakterier til at vokse under kontrollerede laboratorieforhold. Problemet er, at bakterier i havet indgår i et nøje tilpasset økosystem, der slet ikke minder om de forhold, man normalt dyrker bakterier under i laboratoriet. Men ved at anvende den viden, man allerede har om marine bakterier og deres levevis, kan man måske efterligne de betingelser, som bakterierne er vant til fra havet. Det kan f.eks. ske ved at dyrke dem under ekstremt næringsfattige forhold og så acceptere, at man måske skal vente i måneder i stedet for dage på at bakterierne vokser frem. Der skal også eksperimenteres med at tilsætte forskellige bestanddele fra havet, såsom algeekstrakter eller kitin, for at se, hvilken betydning dette har for bakteriernes vækst. Eftertragtede kompetencer Når Lone Gram og hendes forskningsgruppe er en efterspurgt forskningspartner og deltager i flere store EU-projekter, så skyldes det, at de gennem de senere år har opbygget en unik kombination af kompetencer, metoder og erfaringer. Som deltager i Galathea 3-ekspeditionen indsamlede de havbakterier fra hele verden, og disse bakterier danner stadig grundlag for intensiv forskning. Gruppen beskæftiger sig ikke kun med de marine bakterier. Deres viden om bakteriers økologi og fysiologi omfatter også sygdomsfremkaldende bakterier som listeria, stafylokokker og salmonella og bekæmpelse af disse med antimikrobielle stoffer. Og netop kombinationen af viden om det, man kunne kalde ’de gode’ og de ’dårlige’ bakterier, har vist sig frugtbar, idet den ene slags kan bruges til at bekæmpe den anden. Gruppen er f.eks. involveret i projekter, hvor man ved at tilsætte levende marine bakterier til fiskeopdræt kan bekæmpe angreb fra sygdomsfremkaldende bakterier, som er et voksende problem. Lone Grams gruppe flyttede 1. januar 2013 fra DTU Fødevareinstituttet til DTU Systembiologi for at blive en del af det team af mikrobiologer, der findes her. - Iben Julie Schmidt Foto iben julie schmidt Få mere at vide Lone Gram Professor, DTU Systembiologi gram@bio.dtu.dk Om MaCuMBA MaCuMBA er en forkortelse af projekttitlen ’Marine Microorganisms: Cultivation Methods for improving their Biotechnological Application’. Det er et fireårigt forskningsprojekt med et budget på over 12 millioner euro, heraf 9 millioner fra EU's 7. rammeprogram. Projektet har 23 partnere fra 11 EU-lande og ledes af professor Lucas Stal fra The Royal Netherland Institute for Sea Research. Professor Lone Gram, DTU Systembiologi, leder et af programmets workpackages og indgår i flere andre. Læs mere på: www.macumbaproject.eu Ved at anvende den eksisterende viden om marine bakterier og deres levevis håber Lone Gram og hendes gruppe at kunne efterligne bakteriernes vante betingelser fra havet. 14
139037_DTU-avisen_5_2013_final_web
To see the actual publication please follow the link above