Page 16

139037_DTU-avisen_5_2013_final_web

DTU består eksamen Der er flere udmærkelser i DTU’s karakterbog fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Tilsy n   Noget nær topkarakter på alle parametre – på nær ét. Sådan lyder den overordnede konklusion i rapporten efter det årlige møde mellem Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og DTU. Styrelsen gennemfører hvert år tjek af, om Danmarks universiteter lever op til deres udviklingskontrakter på områder som økonomi, personale og studieaktivitet. Rapporten viser bl.a., at DTU-studerende modtager flere undervisningstimer end landsgennemsnittet for det naturvidenskabelige og tekniske område. I alt tilbyder DTU i gennemsnit 19 timers undervisning per uge, hvor gennemsnittet er 18 timer. Den internationale atmosfære på DTU fremhæver rapporten som en stor styrke for universitetet, mens det kritiseres, at for få studerende rejser på udveksling på udenlandske universiteter. I perioden 2011/2012 valgte 649 udvekslingsstuderende at rejse til Lyngby. Lysten blandt DTU-studerende til at rejse ud er dog ikke tilsvarende stor, og blot 191 rejste til udlandet for at studere. Den balance er skæv, fastslås det i rapporten. „Kritikken kommer ikke bag på os. Tallene viser bl.a., at de studerende er rigtig glade for at være på DTU, men vi arbejder på flere tiltag, der skal gøre det endnu lettere at tage et semester eller to i udlandet,“ siger Morten Overgaard, kontorchef i Afdeling for Uddannelse og Studerende. „Mange tror, det er kompliceret at rejse ud, men det har aldrig været lettere, end det er i dag. Og det er en god idé at rejse ud under sin studietid. Det udvikler dig som menneske og ingeniør, og arbejdsgivere lægger vægt på, at man har et internationalt udsyn.“ Hvor de studerende typisk ikke bruger studietid på at rejse til universiteter i udlandet, er de i stedet fokuserede på at afslutte studiet. Det tager i gennemsnit en DTU-studerende 5,9 år at færdiggøre sit studie, og det er 0,2 år hurtigere end landsgennemsnittet for alle andre universiteter. Også ph.d.-studerende ved DTU er hurtigere færdige med deres studie end gennemsnittet, viser rapporten. Hele rapporten om DTU kan læses på fivu.dk - Christian Blomgreen INDKALDELSE AF INDSTILLINGER TIL LUNDBECKFONDENS FORSKERPRIS FOR YNGRE FORSKERE OG TALENTPRISER 2013 Lundbeckfonden Vestagervej 17, 2900 Hellerup Tlf. 39 12 80 00 www.lundbeckfonden.com Lundbeckfonden vil igen i 2013 uddele en pris til en yngre forsker under 40 år, der har præsteret fremragende forskning i Danmark inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Prisen er en personlig hæderspris på 300.000 kr. Ligeledes vil Lundbeckfonden uddele fem talentpriser til forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende forskning i Danmark inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Priserne er personlige hæderspriser, hver på 100.000 kr. Priserne uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter eller højere læreanstalter. Indstillinger bedes indsendt via fondens elektroniske ansøgningssystem, som findes på www.lundbeckfonden.com, og skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 14. juni 2013. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de fortsat opfylder kriterierne. Eventuelle spørgsmål kan rettes til forskningschef, cand. med., ph.d. Anne-Marie Engel på: application@lundbeckfonden.com Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med betydelige aktieposter i datterselskaberne H. Lundbeck, ALK og Falck. Derudover forvalter fonden investeringsaktiver for ca. DKK 11 mia. Afkastet af fondens formue anvendes til støtte af forskning indenfor sundheds- og naturvidenskab. Fonden uddelte 482 mio. kr. til forskningsformål i 2012. Få mere at vide Morten Overgaard Kontorchef, Afdeling for Uddannelse og Studerende moov@adm.dtu.dk Foto DTU 20% er antallet af videnskabelige publikationer fra DTU øget med fra 2009 til 2011. Det er 7 procent mere end danske universiteter under et. 96% af underviserne på DTU er også forskere. Det er den højeste blandt universiteter, der dækker det naturvidenskabelige og tekniske område. 16


139037_DTU-avisen_5_2013_final_web
To see the actual publication please follow the link above