Page 8

139037_DTU-avisen_5_2013_final_web

Grib knoglen, forsker ? Filippo Bosco, er du sælger eller forsker? ! „Jeg er forsker. Det er teknologien, der først og fremmest er vigtig, og det er den, der skal kunne tale for sig selv. Men jeg synes, det er sjovt at opsøge virksomheder og finde samarbejdspartnere. Jeg har stået i et laboratorium i fem år, og det er rart også at komme ud og præsentere det, der foregår på universitetet. Jeg holder stadig af at stå i laboratoriet, og kombinationen passer mig godt. For cirka fem år side besluttede professor Anja Boisen, der leder forskergruppen, at vi skal være mere proaktive og selv opsøge virksomheder, og det synes jeg er med til at gøre min forskning bedre.“ ? Du har også opholdt dig på universiteter i USA og Italien. Hvor god er DTU til at skabe kontakt til virksomheder? ! „Generelt er min vurdering, at vi er rigtig gode til at samarbejde med virksomheder. Jeg oplever, at der er gode muligheder for at blive klædt på til at skabe kontakt til virksomheder på DTU. Samtidig er der også god støtte fra myndigheder og universitetet til at komme ud med sin forskning. Det gælder især, hvis man sammenligner med Italien, hvor jeg kommer fra. Jeg oplever, at mange godt kan lide, at man er entusiastisk omkring sin forskning. Det kommer man langt med.“ ? Hvad skal der til, før virksomhederne bliver interesserede i din forskning? ! „Man skal selvfølgelig have nogle formidlingsevner og et vist gåpåmod for at få andre til at byde ind på et forskningsprojekt. Især stiller det krav til at kunne forklare sin forskning så simpelt, at potentielle virksomheder bliver interesserede. De tænker anderledes end forskere og er typisk meget praktisk orienterede, når jeg kontakter dem og præsenterer vores teknologi. De vil se potentialet i din forskning, og du skal gå direkte til sagen og ikke forklare om baggrunden for forskningen. Detaljerne kan man altid forklare, når først dialogen er etableret.“ ? Hvornår kontakter du virksomheder i projektfasen? ! „Det gør vi meget tidligt, og det er en vigtig pointe, at de kommer tidligt med i projektet. På den måde undgår vi at udvikle teknologi, der ikke er behov for. Har du et femårigt projekt kan du ikke vente til det fjerde år med at opsøge virksomheder. Så er løbet mere eller mindre kørt. Vi kan som forskere godt lide af ’the scientist syndrome’, hvor vi bliver for fokuserede i vores forskning og kigger på detaljer. Detaljer, som imponerer os i laboratoriet, men som ikke er målrettet et behov i markedet, og som ikke kan anvendes i praksis.“ ? Hvad får du ud af at arbejde med virksomheder? ! „Det er meget forskelligt. Ofte stiller de penge, prøver, mere mandskab, strategiplanlægning osv. til rådighed. Jeg oplever, at virksomheder er meget effektive, når de først er kommet ombord i et projekt, og den effektivitet smitter af på forskningen, der kan foregå i et højt tempo. Virksomhederne er desuden typisk rigtig gode til at definere konkrete behov på markedet. Langt bedre end vi er i laboratoriet, hvor vi ikke nødvendigvis fokuserer på anvendelse. Det skal vi naturligvis heller ikke altid, og jeg har fuld respekt for, hvor vigtig grundforskning er for os alle sammen.“ ? Hvor meget tid bruger du på at opsøge virksomheder? ! „Det bruger jeg en del tid på. Jeg har netop besøgt fire virksomheder i Taiwan, som vi håber, kan blive medspillere i den fremtidige forskning og udvikling af vores teknologi. Virksomheder ved typisk ikke, hvad der foregår i den akademiske verden, hvor vi forsker og udvikler. De læser ikke videnskabelige artikler, som kan være indforståede og svære at forstå. De ringer langt fra altid selv, så det er ofte op til os at tage initiativ til den første kontakt.“ ? Hvordan forbereder du et møde med en virksomhed? ! „Jeg undersøger og analyserer det specifikke marked meget nøje. Jeg kigger på, hvordan virksomheden agerer på markedet, hvem dens målgruppe er, og i hvilken retning virksomheden bevæger sig. Det er ikke altid enkelt, men med lidt research får man en idé om, hvem man skal snakke med, og hvad de gerne vil høre. Researchen giver også en idé om, hvordan man skal præsentere sine tanker omkring en forretningsplan. Jeg taler typisk ikke om, hvor smart vores teknologi er, men om, hvad den kan tilbyde af værdi for virksomheden. Der er sikkert mange gode måder at gøre det på. Og heldigvis er der god hjælp at hente på DTU, hvis man ikke er den udadvendte type, der kan lide at sælge idéer og forskning til virksomheder. Det vigtigste er, at vores forskning i størst muligt omfang bliver brugt til at løse udfordringer i virkelighedens verden.“ - Christian Blomgreen Erhvervsliv   „Brug forskning til at skabe vækst“. Udsagnet er næsten blevet et mantra for et væksthungrende Danmark, og der stilles i stigende grad krav til, at forskning skal kunne anvendes direkte i virksomheder og skabe arbejdspladser. Postdoc Filippo Bosco fra DTU Nanotech er en af de forskere, der har stor succes med at samarbejde med en række virksomheder. Det har han bl.a. modtaget en pris for fra Det Strategiske Forskningsråd. Filippo Bosco er sammen med sine kolleger i gang med at udvikle en teknologi, der ved hjælp af en håndholdt sensor kaldet Xsense kan spore sprængstoffer. Forhåbentlig kan den også snart spore hormoner i vand. Teknologien er yderst interessant for flere virksomheder, og Filippo Bosco er netop vendt hjem efter en tur til Taiwan, hvor han har besøgt flere virksomheder og investeringsfonde for at sælge sin forskning. - Christian Blomgreen Få mere at vide Filippo Bosco Postdoc, DTU Nanotech filippo.bosco@nanotech.dtu.dk Foto Mikal Schlosser Pris for fremragende fors kning Filippo Bosco modtog i marts Det Strategiske Forskningsråds ”Strategic Research Award” for fremragende tværfaglig forskning. Haiyan Ou fra DTU Fotonik modtog ved samme lejlighed en tilsvarende pris for forskning med særlig højt innovationspotentiale. Ifølge Fillippo Bosco er formidlingsevner og gåpåmod nøglen til at få andre til at byde ind på et forskningsprojekt. Forskere skal i højere grad selv opsøge virksomheder og sælge deres forskning. Det vil gøre det lettere at ramme reelle behov i markedet. Det siger postdoc på DTU Nanotech, Filippo Bosco, der har modtaget en hovedpris fra Det Strategiske Forskningsråd. 7 spørgsmål til Filippo Bosco Jeg taler typisk ikke om, hvor smart vores teknologi er, men om, hvad den kan tilbyde af værdi for virksomheden. Filippo Bosco, postdoc på DTU Nanotech 8


139037_DTU-avisen_5_2013_final_web
To see the actual publication please follow the link above