4 Ingeniør og Danske virksomheder vil gerne have færdiguddannede ingeniører til at være mere forretningsorienterede. DTU’s rektor inviterer til mere samarbejde med erhvervslivet. FORRETNINGSFORSTÅELSE Danske virksomhe- Men hvordan øger et teknisk universitet „Jeg tror meget på, at hvis de studerende der har gennem flere år efterlyst mere for- forretningsforståelsen hos sine studerende? kommer ud og laver et ingeniørfagligt pro- retningsforståelse hos ingeniører – herun- „Det, jeg mener, er ikke, at DTU skal ud- jekt i virksomhedsregi, hvor de kommer ud der DTU’s dimittender. Det er blevet sagt i byde samme slags kurser som på Copenhagen og prøver at være i det miljø og tale med de pressen, det viser flere undersøgelser, og det Business School. Og jeg tror heller ikke på, at mennesker, så kommer der også et mere na- fremgår tydeligt af jobannoncer målrettet in- der findes en hurtig løsning, som bare hand- turligt element af forretningsforståelse ind i geniører, at forståelse for, hvordan en virk- ler om at uddanne en anden slags ingeniører. uddannelsen,“ siger Anders Bjarklev. somhed fungerer, og evnen til at arbejde på Men når man for eksempel laver et computer- tværs af faggrupper står højt på virksomhe- program, så giver det jo ikke nogen mening, Et dansk Silicon Valley dernes ønskelister. hvis man ikke forstår, at der i sidste ende sid- Stanford University ved San Francisco er et DTU Avisen har bedt Peter Røpke, kon- der en bruger, som højst sandsynligt ikke ken- oplagt eksempel på et universitet, der har haft cerndirektør i Grundfos, en af verdens føren- der noget som helst til teknologi. Det er nogle succes med at skabe nye forretningsidéer og de pumpeproducenter, komme med sit syn af de sammenhænge, som de studerende skal øget videnudveksling sammen med erhvervs- på sagen. Og han nikker genkendende til bil- have ind under huden,“ siger Peter Røpke. livet. Og det er da også hér, DTU ifølge Pe- ledet af den fagligt dygtige men knapt så for- ter Røpke kan finde inspiration til, hvordan retningsorienterede ingeniør: Forretning og købmandskab universitetet kan knytte tættere bånd til er- „Jeg synes, der mangler en forståelse for, Rektor på DTU Anders Bjarklev medgiver hvervslivet og øge forretningsforståels en hos hvilke sammenhænge den dybe faglighed Peter Røpke, at DTU’s fokus på forretnings- de studerende: skal indgå i. For at et produkt eller en idé forståelse hos de studerende kan styrkes: „Miljøerne omkring for eksempel Stanford skal løse et samfundsproblem eller skabe en „Peter Røpke har ret i, at det ikke er en University er meget stimulerende for inno- forretning, så er det afgørende, at man har løsning at skifte ingeniørfagskurser ud med vation og forretningsudvikling, og det er helt en forståelse for, hvordan en handelshøjskolemateriale. klart ikke kun, fordi man underviser i det. virksomhed fungerer,“ siger Jeg synes, Det bliver vi ikke bedre Hele miljøet omkring universitetet opildner Peter Røpke, der fortæller, at der mangler ingeniører af, og vi bliver til det – selvfølgelig først og fremmest på Grundfos ofte må opkvalificere en forståelse heller ikke rigtig gode til grund af det nærliggende Silicon Valley, hvor nye medarbejdere, så de er for, hvilke sam- forretning. Det, jeg tror vi der er mange penge til opstartsvirksomhe- klædt på til at arbejde i virk- menhænge den skal gøre, er at holde fast der,“ siger Peter Røpke og uddyber: somheden. dybe faglighed skal indgå i en høj faglighed og så „Jeg tror, man skal se det som et økosystem Peter Røpke er selv uddan- i. For at et produkt eller en tilføje nogle ekstra ingredi- rundt om universitetet, et uformelt netværk net civilingeniør fra DTU og idé skal løse et stort sam- enser i form af innovative uden om uddannelsen. Det handler om at få har arbejdet for Olivetti og No- fundsproblem eller skabe kompetencer og erfaringer de faglige miljøer til at spille sammen, om at kia. Hans egne erfaringer fra en forretning, så er det med at samarbejde med er- blive mere tilbøjelige til at starte nye virksom- sin tid på DTU og senere med afgørende, at man har en hvervslivet,“ siger Anders heder og om at tiltræ kke investeringer – også DTU-uddannede medarbej- forståelse for, hvordan en Bjarklev, der understreger, fra udlandet. DTU er jo et naturligt center for dere er, at fagligheden er meget virksomhed fungerer. at DTU er opmærksom på sådan noget; det er herfra, der bør komme høj, og at den ofte tenderer det pETER RøpKE, KoNCERNDIREKTøR, GRUNDFoS problemet og allerede har kandidater, som starter det næste Facebook. teoretiske og forskningspræ- sat flere initiativer i søen: Men den symbiose mangler,“ siger Peter gede med mindre fokus på det praktiske. „Som et konkret initiativ har vi et samar- Røpke. Ifølge Peter Røpke vil øget forretningsfor- bejde blandt andet med CBS (se faktaboks, Anders Bjarklev er enig i, at DTU kan lære ståelse gøre det lettere for ingeniørerne at red.), hvor de studerende arbejder på nogle meget af blandt andre Stanford, men under- begå sig i virksomhederne og at samarbejde projekter i direkte og tæt dialog med andre streger, at det trods talrige delegationsrejser med andre faggrupper. Han siger også, at det studerende, hvis faglighed er forretning og dertil endnu ikke er lykkedes at skabe noget samtidig vil gøre det lettere for DTU-uddan- købmandskab. Samtidig har vi en konkret lignende i Danmark. Den største forhindring nede medarbejdere at bringe deres dybe fag- målsætning om at øge antallet er ifølge Anders Bjarklev, at den lighed i spil til nye idéer og forretningsmulig- af kurser, specialer, afgangspro- Jeg tror venturekapital, som Stanford har heder, som kan udvikles. jekter og ph.d.er i samarbejde meget på, i sin baghave i form af Silicon med erhvervslivet,“ siger An- at hvis de Valley, er lige så stor som den ders Bjarklev. studerende samlede europæiske. Derfor kan DTU’s rektor synes, at virk- kommer ud det ikke være et mål at kopiere HJæLP TIL INNoVATIVE ENTrEPrENØrEr somhederne generelt er gode og laver et ingeniør- amerikanerne. til at stille sig til rådighed og fagligt projekt i virk- „Vi skal prøve forskellige ting DTU, copenhagen Business School og københavns Universitet har i 2012 lanceret tilbyde idéer til projekter. Han somhedsregi, så kom- og se, om vi kan finde en dansk organisationen cIEL, der skal sikre, at studerende får praktisk erfaring gennem virkelighedsnære cases udviklet af og i tæt samarbejde med virksomheder. vil dog gerne udvide antallet mer der også et mere version; noget der passer i vores cIEL står for the copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab. af projekter, der gennemføres i naturligt element af egen kontekst. Men vi kan be- Læs mere på ciel-lab.dk samarbejde med erhvervslivet, forretningsforståelse stemt lære noget, og jeg mener, sådan at langt hovedparten har ind i uddannelsen. at vi skal kigge på USA, for de Et andet eksempel er BioBusiness & Innovation Program, som er det første forsøg på at bygge bro mellem biotek- og business-studerende. ANDERS BJARKLEV, REKToR, DTU har en mere indarbejdet kultur-et element af virksomhedskon Programmet er et samarbejde mellem DTU, CBS og Københavns Universitet. takt. Derfor opfordrer han virk- omkring de her ting. Det er en Læs mere på www.dtu.dk/sites/Biobusiness.aspx somhederne til i endnu højere grad at kon- kultur, vi gerne vil være med til at skubbe til takte DTU med henblik at skabe samarbejde. ved at skabe meget mere fokus på innovati-
DTUavis0812
To see the actual publication please follow the link above