Page 9

DTUavis0812

9 iLLUSTRAT io N B EV i S , 2009 GNET Greenland GPS Network (GNET) er blevet etableret over en treårig periode fra 2007, hvor der blev bygget 46 nye, permanente gps-stationer. Desuden er 10 ældre stationer blevet inddraget i netværket. DTU Space opererer og vedligeholder stationerne i sam- arbejde medohio State University, USA, og det universitetsledede nonprofit-konsortium UNAVCo, USA. Helikopterpilotinge Fast fra Norge og sektionsleder Finn Bomadsen ved en gps-antenne, der netop er blevet repareret. „Vi har nogle stationer, som isbjørne driller os lidt med at gå Operationen i 2012 var planlagt til at skulle foregå mellem Den oprindelige plan var et besøg hos 13 GNET-stationer. løs på. Vi har blandt andet set, at bjørnene ødelægger solcel- Narsarsuaq i Sydgrønland og Sødalen i Østgrønland. Der er Fejlen i modtagerkortene betød, at feltturen endte med at om- lerne, der forsyner stationen med strøm, eller tager fat i led- imidlertid sket det, at der fatte et besøg hos 28 stationer. Heldigvis var Finn Bo Madsen ninger på gps-antennen med poterne eller tænderne og river blev sat nogle forkerte kort i Vi har blandt andet set, og resten af serviceholdet godt rustet til en forlængelse af turen. til,“ fortæller Finn Bo Madsen. modtagerne på de stationer, at bjørnene ødelægger „Området mellem Narsarsuaq og kulusuk, som Helheim- „De kan også finde på at tage strømkablerne, selv om der er der blev besøgt i 2011. solcellerne, der forsyner gletsjeren ligger lige nord for, er et ret øde område af Grønland. ret meget strøm på. Der er 600 amperetimer i en batteriboks, „De stationer ligger mellem stationen med strøm, eller Vi havde derfor allerede planlagt, at vi skulle ligge i teltlejr på men det er bjørnene åbenbart ligeglade med.“ Station Nord i Nordøstgrøn- tager fat i ledninger på gps- dette stykke. Det betød, at vi havde lejrudstyr med os i heli- land og Nuuk i Vestgrønland. antenne med poterne eller kopteren. Derfor var vi gearede til at kunne fortsætte nord om Fejl forlængede feltarbejde Fejlen betød, at stationerne tænderne og river til. Grønland,“ lyder det fra Finn Bo Madsen. Finn Bo Madsen og hans amerikanske samarbejdspartnere er simpelthen holdt op med at FINN Bo MADSEN, SEKTIoNSLEDER, DTU SpACE Efter den forlængede servicetur er GNET igen fuldt rustet hvert år på reparations- og vedligeholdelsestur til et udvalg af fungere efter cirka 220 dage. til at fortsætte som indlandsisens gps-stationerne. Alle stationerne får besøg med et par års mel- Stationerne kan ikke komme til at fungere igen, før de modtager badevægt og veje forandringerne i Få mErE aT vIDE lemrum, og den normale praksis er at besøge et mindre antal et servicebesøg. Derfor fortsatte missionen, som egentlig skulle indlandsisens masse over tid. Finn Bo Madsen ad gangen. I år kom turen ikke til at følge den plan, der var slutte ved Sødalen på østkysten, op nord om Grønland for at bm@space.dtu.dkSektionsleder, DTU Space lagt hjemmefra. ende i Nuuk på vestkysten,“ fortæller Finn Bo Madsen. – SABINA ASKHoLM LARSEN størst udlængsel „Det, det handler om for en ørred, er at bli- blodprøve og påsat et såkaldt PIT-mærke, forklaring, at fisk, der vandrer, stiller højere fedtprocent end de potentielle havørreder. ve klar til at få afkom så hurtigt som muligt. som er et elektronisk mærke, der, når det krav til kosten. De placerer sig i vandløbet, Det tyder på, at en lavere mængde kropsfedt, Hvis forholdene var optimale i bækken for påvirkes af et magnetfelt, udsender en unik hvor der kommer mest føde, og det gør der, altså en lavere energireserve, får ørrederne alle individerne, så ville de nok vælge at blive kode, der kan registreres af skannere og an- hvor strømmen er stærkest. Ulempen er, at det til at stoppe vandringen på et tidligere tids- der. Når nu ikke alle bliver i bækken, så må tenner ved søens tilløb og udløb. Det giver koster meget energi at stå midt i strømmen. punkt,“ fortæller han. det skyldes, at de kan optimere processen ved mulighed for at registrere, hvor mange og Vandrende fisk vokser generelt hurtigt, Mikkel Boel havde cirka 60 fisk med i sin at vandre. Altså blive klar til at få afkom hur- hvilke fisk der vælger at blive i bækken, og men kommer de så i en situation med føde- analyse, men der er i alt mærket flere end tigere ved at drage ud,“ siger Mikkel Boel. hvilke der vandrer videre til søen eller havet. mangel, så vil de på grund af deres høje stof- 5.000 ørreder i Hald Sø-systemet. Fiskene er Mikkel Boel udførte sine undersøgelser i Da Mikkel Boel havde tilstrækkeligt med skifte være nødt til at vandre videre. mærket dels for at afdække deres vandrings- Hald Sø lidt syd for Viborg. Søen er kendt for data, krydstjekkede han for forskellige fak- mønstre, dels for at finde ud af, hvor stor en at huse en af Danmarks stærkeste bestande af torer som næringsstatus, stress, vævsskader Sø- eller havørred andel der ender som føde for skarven, som er søørreder. Søørreden findes kun i få danske og smoltifikation – det vil sige fysiologisk til- Indtil nu har ingen kunnet give et forsknings- en ivrigt fiskespisende beboer ved Hald Sø. søer, da den kræver koldt vand med et højt pasning til saltvand, hvor fiskene skifter farve baseret bud på, hvorfor nogle ørreder bliver Mikkel Boels forskning kan på sigt forbed- iltindhold. fra en spraglet ungdragt til at være sølvskin- søørreder og andre havørreder, men det har re mulighederne for at optimere forvaltnin- nende blanke.  Mikkel Boels forskning nu ændret på. gen af de danske søørredbestande. Høje krav til kosten Ørreder med højt fedtindhold i blodet var „Når jeg kiggede på blodprøverne fra ørre- Forskeren satte en fælde op i bækken, og de mere tilbøjelige til at vandre fra bækken end derne i søen og ørrederne, der vandrede mod – STEEN poULIN NIELSEN fangede ørreder blev målt, vejet, fik udtaget de tyndere slægtninge. Mikkel hælder til den havet, så jeg, at søørrederne havde en lavere


DTUavis0812
To see the actual publication please follow the link above