Page 4

134837_DTUavis_0912_final

4 Bioenergien har Den globale opvarmning har sat de Co2-neutrale biobrændstoffer i centrum. Men måske skader produktion af energi fra f.eks. biomasse mere, end det gavner. Ny analyse viser, at bioenergiproduktion påvirker miljøet på mange flere og værre måder end hidtil antaget. BIOBRÆNdSeL I jagten på nye, rene energikil- 2050 er behov for betydelige mængder ny der spiller de CO2-neutrale biobrændstoffer biomasse for at opfylde målsætningerne. en vigtig rolle. Men har vi lukket øjnene for, Desuden bliver en stor del af restbiomas- at bioenergien også har negative sider? Det sen i forvejen udnyttet, f.eks. som strøelse i mener lektor Thomas Astrup fra DTU Miljø, stalde eller foder til husdyr. Hvis biomassen som har nærstuderet fremtidens energisyste- bruges til energi, skal der altså findes alterna- mer. Behovet for biomasse kan nemlig føre til tiver for de eksisterende anvendelser. Det vil en massiv rovdrift på jordens ressourcer, som også medføre miljøpåvirkninger og dermed vil ramme fremtidige generationer i nakken. mindske miljøgevinsten ved at anvende rest- Thomas Astrup og ph.d.-studerende biomassen. Davide Tonini har i samarbejde med Syd- „Når man bruger biomasse til energifor- dansk Universitet og Aalborg Universitet ud- mål, så kommer det typisk fra jord, som i dag arbejdet livscyklusvurderinger, som giver et enten bruges til at dyrke fødevarer eller til detaljeret billede af det danske energisystem andre landbrugsaktiviteter. Hvis man bruger nu og frem til 2050. I modsætning til mange den til energifremstilling, er der mindre til at andre beregninger og fremtidsvurderinger ta- lave fødevarer af. Det vil medføre øget pres ger denne analyse mange andre mil- på de naturressourcer og landarealer, som i Vi kan nå rigtig jøfaktorer end CO2-udledning med fremtiden kan bruges til at producere føde- langt med vindenergi, i sine konklusioner. Og resultatet er varer til de anslåede ni milliarder mennesker, men vi kommer ikke ikke opmuntrende: FN vurderer vi vil være i 2050,“ fortæller uden om at skulle „Det ensidige fokus, mange har Thomas Astrup. bruge energiafgrøder på CO2-udledning, giver et skævt Flere marker er lig med større belastning af til at dække behovet billede,“ fortæller lektor Thomas jorden, mere gødning, øget belastning med for biomasse. Astrup og fortsætter: CO2 og næringssalte. Disse og mange andre LEKTor THoMAS ASTrUp „Man mangler eksempelvis at ind- faktorer er talt med i Thomas Astrups livs- drage de indirekte udledninger fra cyklusvurdering af det danske energisystem, rydning af naturlig vegetation, gødning og som dermed giver et mere reelt og detaljeret håndtering af restprodukter fra energipro- billede af miljøkonsekvenserne ved energi- duktionen, når man skal se på miljøkonse- produktionen end f. eks. regeringens og Kli- kvenser ved bioenergi.“ makommissionens beregninger. Indregner man alle faktorerne i en livscyk- lusvurdering, tegner der sig et noget mindre Lastbiler og fly skaber problemer entydigt billede end det ellers politisk kor- Transportsektoren skal ifølge regeringen rekte biomasseglansbillede. gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til for eksempel el og biomasse. Supplement til vind og sol Det vil blive en kæmpe udfordring, for nuti- Ifølge regeringens nye energiaftale med stør- dens biobrændstoffer kan miljømæssigt ikke stedelen af Folketingets partier, skal Danmark konkurrere med fossile brændsler til lastbils- satse meget mere på vind, biomasse og bio- og skibstrafik. Thomas Astrups livscyklus- gas. I 2050 skal al vores energi være baseret vurdering tegner et tydeligt billede af, at især på vedvarende energi. Hvis regnestykket skal transportsektoren er et stort problem. gå op, får vi brug for tre til fire gange så meget Personbiler kan godt køre på de grønne et forholdsvis lille udbytte på marken. Energi- biomasse i 2050, som vi bruger i dag. alternativer som for eksempel el og bioetha- afgrøder som for eksempel piletræ giver mere „Vi kan nå rigtig langt med vindenergi, nol, men den tunge trafik har stadig brug for biomasse og er derfor at foretrække. Piletræ men vi kommer ikke uden om at skulle bruge diesel på grund af dette brændstofs store yde- kan omdannes til flydende brændstof via den energiafgrøder til at dække behovet for bio- evne. Der er heller ikke fundet en løsning på, såkaldte Fischer-Tropsch-metode, som er op- masse. Vi skal overveje anvendelsen af bio- hvordan man kan fremstille et flybrændstof kaldt efter dens opfindere. masse meget nøje, hvis vi vil undgå at skabe fra biomasse, der er effektivt nok. Ifølge Thomas Astrups 2050-fremtidssce- yderligere miljøproblemer og samtidig kunne „Ensidig satsning på biobrændstofferne vil narie vil brugen af pil omdannet til biomasse brødføde kommende generationer,“ mener medføre en øget miljøbelastning både i Dan- betyde, at transportsektoren vil lægge beslag Thomas Astrup. mark og udlandet samt et væsentligt øget på omkring en tredjedel af al biomasse an- Biomasserestprodukter som eksempelvis behov for landbrugsareal til energiafgrøder. vendt til energi. Transportsektoren vil altså LiVSCyKLUSVUrDEriNG halm eller andet bioaffald er et godt supple- Biobrændstofferne kan dermed ’udvande’ fylde meget i det samlede regnskab, og fak- ment til vind- og solenergi. Og så dyrker man nogle af de miljøgevinster, som energisyste- tisk viser biobrændstofferne sig ikke at være Går også under betegnelsen Lca (Life- cycle-assesment). Et stort regnestykke, ikke afgrøderne for at producere halm – ho- met i øvrigt vil bidrage med i fremtiden,“ miljømæssigt bedre end dagens oliebaserede hvor man beregner alle faktorer eller vedformålet er at dyrke korn til rug i mad- pointerer forskeren. brændstoffer – måske endda værre. effekter af en given produktion fra varer. I dag kan man fremstille diesellignende vugge til grav. Eksempelvis bereg- Problemet er bare, at Danmark ikke har biobrændstoffer til transport på flere måder. Global bevidsthed produkt udleder fra produktionen af nok restbiomasse, måske kun halvdelen af En ofte anvendt metode er at fremstille bio- Atomkraft har gennem mange år været en2 et færdigtco ner man, hvor meget råmaterialer til nedbrydelse i naturen. det nødvendige. Beregningerne fra Thomas diesel ud fra raps. Denne proces er dog miljø- effektiv, CO2-neutral energikilde i mange Astrup og hans gruppe viser altså, at der i mæssigt set ikke særlig effektiv, da raps giver lande. Men besværet med radioaktivt affald –


134837_DTUavis_0912_final
To see the actual publication please follow the link above