■■Kort nyt Forskere og resultater Dansk forsker får toppost i EU Professor Liselotte Højgaard er blevet formand for et europæisk forskningsprogram, som uddeler 7,5 mia. kr. om året. Det skriver altinget.dk. Liselotte Højgaard er klinikchef på klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET på Rigshospitalet, klinisk professor i medicoteknik ved Københavns Universitet og desuden adjungeret professor ved DTU. Liselotte Højgaard skal lede det nye rammeprogram ’Health, Demographic Change & Wellness under Horizon 2020. Styr din forskning online Premium-versionen af Mendeley er nu til rådighed for alle DTU's forskere, ph.d.-studerende og studerende. Mendeley er et referencehåndteringssystem, som giver forskere mulighed for at ordne og organisere deres forskning og samarbejdsrelationer online, og som løbende introducerer de nyeste forskningsresultater. Hurtigere diagnostik og behandling Danske forskere fra DTU Fødevareinstituttet, DTU Systembiologi og Hvidovre Hospital har vist, hvordan man på under et døgn kan identificere og beskrive sygdomsfremkaldende bakterier direkte fra kliniske prøver. Det vil hjælpe lægerne til hurtigere at behandle patienter med den rette medicin, sænke sygdomsperioden og redde menneskeliv. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Microbiology. Er der noget farligt indeni? En ny biotekvirksomhed, Saxocon, tilbyder nu virksomheder direkte adgang til DTU Fødevareinstituttets viden om organiske stoffers potentielt skadelige virkninger i mennesker og dyr. Instituttet har udviklet en QSAR-database (Quantitative Structure–Activity Relationship), der med computersimulering kan forudsige mulige skadevirkninger af kemiske stoffer. Saxocon ejes af DTU og direktør Martin Friis-Mikkelsen. 150 mio. kr. til tre bioprojekter European Knowledge-Based Bio- Economy-programmet har bevilget Novo Nordisk Foundation Center på DTU 18,9 mio. euro til tre projekter: PROMYS-projektet (en ny platformsteknologi inden for syntetisk biologi), BacHBerry-projektet (udvinding af bioaktive fenol-forbindelser i bærarter) og BioREFINE-2G-projektet (effektiv omdannelse af pentose-rige residualer fra bioraffinaderier til dicarboxylsyre). Sådan bliver de officielle kostråd til Daværende fødevareminister Karen Hækkerup præsenterede den nye udgave af de officielle danske kostråd på DTU den 17. september. Karen Hækkerup—then Minister for Food, Agriculture and Fisheries presented the new version of the official Danish dietary guidelines at DTU on 17 September. ■■News in brief Official scientific dietary guidelines Danish researcher secures top EU post · Manage your research online · Faster diagnostics and treatment · Is there something dangerous within? science Eat less salt, more fish and less meat. Most Danes are already familiar with the 10 official Danish dietary guidelines presented by Karen Hækkerup—Minister for Food, Agriculture and Fisheries—at DTU on 17 September. Fewer, however, are aware of the methods scientists employ to assess the numerous dietary and health studies on which to base scientific guidelines. Professor Inge Tetens from DTU Food has headed the work of updating the scientific guidelines.The working group included systematic knowledge summaries and the link between the consumption of different foods and lifestyle diseases—as well as literature about physical activity and eating habits. ■■Få mere at vide Inge Tetens, professor, DTU Fødevareinstituttet, intet@food.dtu.dk Kvikguide - når journalisten ringer Under interviewet Præcisér, hvem du udtaler dig på vegne af. Udtryk dig kort og klart. Hold dig til dit fagområde, og giv vurderinger, ikke holdninger. Efter interviewet Følg op på aftalen om at godkende citater. Udfyld pressekontaktskema. Før interviewet Hvem taler du med? Er du den rette til at udtale dig? Hvilken historie vil journalisten skrive? Bed om lov til at godkende dine citater. Vend evt. tilbage til journalisten inden for en halv time. DTU’s kvikguide, som giver gode råd om pressehåndtering. Søg efter ”kvikguide” på Portalen. DTU’s quick guide offers good advice on press handling. Search for ‘quick guide’ on Portalen. Foto Kaare Smith Keen journalists Media DTU Food’s work is often referred to in the media. When Inge Tetens presented the dietary guidelines to the press, she found herself in the hot seat. We asked her four questions about press handling. 6 | FORSKNING / RESEARCH | nr. 1·2014 Videnskab Hvordan vurderer forskerne, hvad der er videnskabeligt belæg for at anbefale danskerne at spise? DTU Fødevareinstituttet har stået for det videnskabelige grundlag bag de officielle kostråd. Af Gitte Inselmann Frandsen Spis mindre salt, mere fisk og mindre kød. De fleste danskere har allerede hørt en del om de 10 officielle danske kostråd, som den 17. september blev præsenteret af fødevareminister Karen Hækkerup på DTU. Færre kender til gengæld de metoder, forskerne bruger til at vurdere, hvilke af de mange undersøgelser om kost og sundhed, der skal indgå i det videnskabelige grundlag for rådene. Professor Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet har ledet arbejdet med at opdatere det videnskabelige grundlag. „Vi har lavet en såkaldt ernæringsmæssig helhedsvurdering, hvor vi har brugt en systematisk fremgangsmåde og principper, som er internationalt anerkendte og bliver brugt af store organisationer som Verdenssundhedsorganisationen og Verdens Cancer Forskningsfond“, siger Inge Tetens. Arbejdsgruppen inddrog systematiske videnopsummeringer om sammenhænge mellem indtaget af forskellige fødevarer og livsstilsygdomme. Den har også inddraget litteratur om fysisk aktivitet og viden om, hvad danskerne spiser. „Man kan sige, at vi samler den samlede viden ind, lægger den på en vægt og afvejer den efter nogle i forvejen veldefinerede kriterier,“ forklarer Inge Tetens. Før dokumentationen anses for at være stærk nok til at danne grundlag for kostråd, skal der være gennemført omfattende forskning, for eksempel gennem kohortestudier, hvor man over en længere periode følger den samme gruppe mennesker, eller fra kontrollerede interventionsstudier, der viser en sammenhæng mellem indtaget af en fødevare og risiko for sygdomme. „Der vil altid være enkelte studier, som stikker ud. Men den metode, vi har brugt, betyder, at enkeltstående studier ikke vil indgå i grundlaget for at formulere de officielle kostråd. De vil først indgå, når der er tilstrækkelig mange studier, der viser den sammenhæng. Nogle af de enkeltstående studier vil måske komme med ved den næste opdatering af kostrådene, men der vil gå nogle år“, siger Inge Tetens. Når journalisterne står i kø Medier DTU Fødevareinstituttets arbejde bliver ofte omtalt i medierne. Da kostrådene blev præsenteret, stod professor Inge Tetens for skud. Af Heidi Kornholt Hvordan forberedte du dig på mediebevågenheden? „Vi havde jo forventet, at journalisterne ville stå i kø for at få en historie. Vi havde forberedt os på, hvad journalisterne ville spørge om. Først havde vi internt i afdelingen diskuteret, hvilke områder, der ville blive mest fokus på (kød og fisk), og dernæst afprøvede vi argumenterne på hinanden.“ Hvordan håndterede du kritiske spørgsmål fra journalisterne? „Jeg oplevede ikke journalisternes spørgsmål som kritiske, men som udtryk for, at de var meget interesserede i at få en god historie. Vi havde bl.a. forberedt svar på spørgsmål om, hvordan kostrådene kan afvige fra enkeltstående undersøgelsers resultater.“ Hvilken betydning har kommunikationsfaglig hjælp for dig? Det er rigtig rart at have et godt samarbejde med instituttets kommunikationsfolk, som altid er beredvillige, giver gode råd og hjælper med at koordinere pressearbejdet med samarbejdspartnerne. Nævn tre gode råd til pressehåndtering, du specielt kan anbefale andre. „Vær forberedt. Kend dit stof. Sæt dig ind i, hvad det er journalisten har brug for – nemlig at få den gode historie.“ Professor Inge Tetens
139042_DTUavisen_0114_final_B
To see the actual publication please follow the link above