App skal udpege de syge køer KVÆG Et beslutningsværktøj skal øge produktionen og velfærden hos malkekvæg. Sick cow app CATTLE When a dairy cow falls ill, there comes a point when it makes more financial sense to take it out of production than run the risk of it infecting the rest of the herd. But how do you decide the cut-off point for when the cow is productive or poses a health risk? The new iCull project seeks to address this problem. The project aim is to create a model to determine when best to withdraw a sick dairy cow from production, balancing productivity and state of health. The findings will be incorporated into an app that can be used as a basis for making decisions about each individual dairy animal. Benefits include improved economy, improved animal welfare and reduced carbon footprint. nr. 1·2014 | FORSKNING / RESEARCH | 9 Min mening / My opinion Husk at læse det du citerer LITERATUR En tysk fysiker er citeret 200 gange for en opdagelse, han ikke har gjort. Skal man ikke have læst det, man citerer? Af Anders Smith, chefkonsulent, DTU Energikonvertering. Hvad laver forskere? De producerer artikler. Og ligesom for landbrugets malkekøer og slagtesvin går selektionspresset i retning af stadig større produktion. I landbrugsproduktionen ønsker man at kunne måle kvaliteten af det producerede kød uden at behøve at smage på det. Men kan man også bedømme forskernes arbejde uden at have læst deres artikler? Som oftest bruger man bibliometriske kriterier: hvor mange artikler har man skrevet, hvor mange gange er artiklerne blevet citeret af andre, hvilke tidsskrifter har artiklerne været bragt i. Det ligger implicit i disse kriterier, at de rent faktisk måler en form for kvalitet. Men når man under sin egen læsning af litteraturen får brug for at slå en reference efter, og det (atter) viser sig, at den slet ikke har relevans for det citerede, kan en stille tvivl godt melde sig: Er citationer virkelig guldstandarden for videnskabelige valutaer, eller er den som alle andre papirvalutaer sårbar over for inflation? For nylig fik min tvivl yderligere næring. På DTU Energikonvertering forsker vi i magnetisk køling – en lovende køleteknologi, der er baseret på den magnetokaloriske effekt: Magnetiske materialer ændrer temperatur, når de udsættes for et magnetfelt. Alle inden for feltet ved, at effekten blev opdaget af den tyske fysiker Emil Warburg i 1881, da han studerede egenskaberne af jern i et magnetfelt; AA Den eneste sikre måde at bedømme indholdet af en artikel på er ved at læse den kritisk, også selv om man godt kan blive lidt træt ved tanken. hans artikel er de sidste 15 år blevet citeret mere end 200 gange for det. Da jeg skulle skrive en stor oversigtsartikel om magnetokaloriske materialer, bestilte jeg derfor pligtskyldigst Warburg hjem. Til min overraskelse kunne jeg konstatere, at artiklen slet ikke omhandler den magnetokaloriske effekt. Og ved nærmere eftertanke var der også noget underligt ved, at Warburg havde opdaget effekten i jern ved stuetemperatur, hvor temperaturændringen kun er nogle få mikrokelvin. Så ikke nok med at næsten alle i feltet har citeret en artikel, de ikke har læst – de har ikke engang overvejet, om det var fysisk muligt for Warburg at gøre en sådan opdagelse. Og moralen? For det første at man ikke kan sætte lighedstegn mellem meget citeret og meget relevant. For det andet at den eneste sikre måde at bedømme indholdet af en artikel på er ved at læse den kritisk, også selv om man godt kan blive lidt træt ved tanken. privatfoto Af Anne Lykke Hvis en malkeko er syg, kommer der et tidspunkt, hvor det er mere økonomisk rentabelt at tage den ud af produktionen end at lade den blive med fare for, at den smitter andre køer. Men hvor er skæringspunktet for, hvornår koen giver overskud eller underskud? Det skal det nye projekt iCull hjælpe med at afgøre. Projektet skal munde ud i en model, der kan udpege, hvornår det er bedst at tage en syg ko ud af produktionen i forhold til dens ydelse og sundhedstilstand, og resultaterne skal indbygges i en app. Gevinsten er, at mælkeproducenterne får en bedre økonomi, øger dyrevelfærden og udleder mindre CO2 pr. liter produceret mælk til gavn for miljøet. I de ca. 3.700 danske besætninger med malkekvæg tages hvert år 150.000- 200.000 køer ud af produktionen på grund af lav mælkeydelse eller sygdom. Beslutningsværktøjet udvikles specifikt til at vurdere risikoen for paratuberkulose, en kronisk bakterieinfektion, der forårsager diarré hos kvæg og andre drøvtyggere. Værktøjet vil dog kunne videreudvikles til også at kunne vurdere andre kvægsygdomme, f.eks. yverbetændelse. I projektet bruges avancerede simuleringsmodeller til at forudsige Maren Malkekos fremtidige udbytte og smitterisiko. „DTU Veterinærinstituttet har stærke kompetencer inden for simulering af sygdomsspredning og et stort kendskab til paratuberkulose og produktionsforhold. Men når det bliver virkelig programmeringstungt, er det rigtig godt at have DTU Compute med på vognen,“ siger seniorforsker Tariq H. Halasa fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet, som er partner i projektet. På DTU Compute ser lektor Lasse Engbo Christiansen også mange fordele i det tværfaglige: „Vi er meget glade for at samarbejde med DTU Veterinærinstituttet om de her typer af projekter, hvor man befinder sig i et flydende felt mellem biologi, store datasæt og modellering. Mange gange er udfordringen nemlig at få den model, som man drømmer om, til at køre hurtigt nok. Her kan vi på DTU Compute optimere det programmeringstekniske, så modellen kører effektivt. Det giver værdi, fordi man kan afprøve forskellige scenarier hurtigere,“ siger han. Måler output og input To postdocer - en på hvert institut - arbejder tæt sammen om projektet som skal munde ud i en smartphone- eller computerapplikation, der kan bruges både af mælkeproducenter, dyrlæger og andre rådgivere. Værktøjet vil bruge input som bl.a. koens mælkeydelse, foderindtag, reproduktion og yversundhed, og vil derudfra kunne beregne den specifikke kos såkaldte fremtidsværdi. Men også andre parametre som f.eks. blod- og mælkeprøveresultater, fodertype og staldens alder tages med i beregningerne for at se, om man kan udlede noget om sundhed og sygdom fra dem. Ideen er, at man prøver at udlede så meget som muligt af de indsamlede data. I dag tester man for paratuberkulose ved hjælp af antistoffer i mælk ca. en gang i kvartalet, og derudfra bestemmer dyrlægen eller rådgiveren, hvilke dyr, der skal tages ud af produktionen. Men i takt med at besætningerne bliver større, bliver det vanskeligere at vurdere det enkelte dyr på denne måde. „Vi vil gerne nå dertil, hvor dyrlægen eller rådgiveren kan træffe beslutninger ved hjælp af appen, der er baseret på beregninger, som rådgiveren ikke selv kan foretage. I dag kan man nemt risikere, at man venter for lang tid med at tage en ko ud af produktionen, og så vil den smitte andre og give uforholdsmæssigt store tab på langt sigt,“ siger Tariq H. Halasa. Bag om projektet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet har bevilget 4,2 mio. kr. til forskning og udvikling af beslutningsværktøjet. Projektet udføres i et samarbejde mellem Dianova A/S, DTU Veterinærinstituttet, DTU Compute, Københavns Universitet og Videncentret for Landbrug. I fremtiden vil en app kunne beregne, om en ko bør tages ud af produktionen. In future, an app will be able to calculate whether a cow should be withdrawn from production. ■■Få mere at vide Tariq H. Halasa, seniorforsker, DTU Veterinærinstituttet tahbh@vet.dtu.dk Scan to read FULL articles dtu.dk/1401 Remember to check your quotes LITERATURE Should it not be a requirement to have read the cited material? At DTU Energy Conversion we are conducting research into magnetic cooling—a promising cooling technology based on the magnetocaloric effect. As everyone in this field of research knows, the effect was discovered by the German physicist Emil Warburg in 1881; over the past 15 years his article has been cited more than 200 times in this regard. To my amazement, the article does not even touch on the magnetocaloric effect. Foto Lasse E. Christiansen/DTU Compute
139042_DTUavisen_0114_final_B
To see the actual publication please follow the link above