Page 14

DTUavisen0115

■■Kort nyt Rådgivning og projekter Forstærket indsats mod MRSA DTU Veterinærinstituttet skal de næste tre år lede et stort projekt finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der skal gøre os klogere på de antibiotikaresistente stafylokokker MRSA, som findes i mange svinebesætninger og i stigende grad overføres fra dyr til mennesker. I projektet, der udføres i samarbejde med Statens Serum Institut, skal det undersøges, hvordan MRSA spredes mellem dyr og fra dyr til mennesker, hvor udbredt bakterierne er i svinebesætninger, og hvordan de kan bekæmpes. Der skal desuden laves en samfundsøkonomisk vurdering af eventuelle indsatser mod MRSA. Dansk fiskeriforskning kortlagt DTU og konsulentfirmaet Navigators har på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet kortlagt styrker og svagheder i den danske forskning inden for fiskeri og akvakultur. Kortlægningen viser, at den offentlige fiskeriforskning i Danmark udgør en dansk styrkeposition af international kvalitet, at den bygger på internationalt samarbejde, og at fiskeriforskningen trækker en betydelig andel ekstern finansiering fra internationale kilder til Danmark. Desuden har den offentlige fiskeriforskning en videnskabelig produktion væsentligt over verdensgennemsnittet, idet Danmark ligger på en femteplads i antal publikationer om fiskeriforskning pr. indbygger, fremgår det af rapporten. Overvågning af mund- og klovesyge DTU Veterinærinstituttet overvåger i samarbejde med forskere og myndigheder i hele verden den frygtede husdyrsygdom mund- og klovesyge, som har store økonomiske konsekvenser, hvis den bryder ud. I forbindelse med overvågningen har man i Uganda fundet en undertype af mund- og klovesygevirusset, som ikke er set længe, hvilket viser, hvor vigtigt det er at overvåge alle typerne, så man er klar til at diagnosticere og bekæmpe dem alle. Ny standard for brændselscelletest FCH Test Center, der huser nogle af verdens bedste eksperimentelle testfaciliteter for SOFC-brændselsceller og SOEC-elektrolyseceller, skal sammen med forskningsinstitutioner i Tyskland, Frankrig, Italien og Holland udvikle nye standarder for test af cellerne. Ud over de tekniske mål vil konsortiet også indarbejde sikkerheds- og miljøaspekter i testprocedurerne. Makeren er vor tids svar på Georg Gearløs GØR-DET-SELV Makerbevægelsen er på fremmarch i Danmark. Men der er brug for bedre samarbejde og mere uddannelse, hvis potentialet skal udnyttes. ■■News in brief The Maker Movement is the modern equivalent of Gyro Gearloose Increased focus on combating MRSA · Danish fishery research mapped · Monitoring foot and mouth disease · New standard for fuel cell test DO-IT-YOURSELF The ‘Maker Movement’ is a new kind of DIY culture, whose members differ from the conventional image of a lonely Gyro Gearloose-type inventor. They meet in what are known as ‘MakerSpaces’ and make extensive use of digital technologies such as 3D printers and laser cutters. Moreover, they share knowledge across professional groups and national boarders at a truly dizzying pace. In just a few years, the number of Danish MakerSpaces has shot up from the first two— which were established in 2007 and 2009— to 21 today. There is every reason to believe that the pace of the movement is picking up in Denmark and internationally. The precise number of ‘Makers’ in Denmark is unknown, but somewhere over 3,000 is be a good bet. “It’s simple to share files, and it’s easy for others to check and improve them. In addition, a new paradigm has come into play: It’s no longer a question of what we can make, but how we can improve it,“ says Assistant Professor Ali Gürcan Özkil, DTU Mechanical Engineering. Af Tore Vind Jensen Makerbevægelsen er en ny type gør-detselv kultur, hvis medlemmer adskiller sig fra den ensomme Georg Gearløs-opfinder. De mødes i såkaldte makerspaces og benytter sig i meget høj grad af digitale teknologier som 3D-printere og laserskærere. Og så deler de viden på tværs af faggrupper og landegrænser i et hæsblæsende tempo. På få år er antallet af danske makerspaces vokset fra de første to, der blev etableret i 2007 og 2009, til de 21, der findes i dag. Noget tyder altså på, at bevægelsen er ved at tage fart i Danmark, ligesom det er sket internationalt. Det præcise antal af danske makere kendes ikke, men over 3000 er et godt bud. Adjunkt Ali Gürcan Özkil fra DTU Mekanik er en af forfatterne bag en kortlægning af makerbevægelsen i Danmark. Han fortæller: „Det er nemt at dele filer, og det er nemt for andre at moderere og forbedre dem. Dermed er der kommet et nyt paradigme: Spørgsmålet er ikke, hvad vi kan fremstille, men hvordan vi kan gøre det bedre. Men makerne er meget ofte græsrødder. Vi vil gerne hjælpe dem med at komme endnu videre frem mod iværksætteri og entreprenørskab,“ siger Ali Gürcan Özkil. Han suppleres af specialestuderende Lasse Skovgaard Jensen, der er den anden forfatter bag kortlægningen, og som selv er en aktiv del af makerbevægelsen: „Det er interessant at se på, hvad vi kan lære af bevægelsen. For den er anarkistisk, og det er en helt ny måde at lave produktudvikling på, som jeg tror, kan få en enorm indflydelse.“ Indadvendt marked Den indflydelse ligger for tiden især på det marked, som er rettet mod makerbevægelsen selv – et marked, der leverer udstyr og tilbehør til makerspaces og private makere. I dag er det marked, der retter sig mod forbrugere noget mindre, selvom der er eksempler fra DTU som Airtame (se artiklen side 8) og vindmåleren Vaavud, der begge har benyttet sig af makerspacefaciliteterne i DTU Skylab. Ali Gürcan Özkil er ikke i tvivl om, at markedet til forbrugere vil vokse i de kommende år. Men der er en udfordring: Makerbevægelsen er ikke nogen homogen masse. Der er stor forskel på, hvad makerne vil med deres projekter. Og så er der forskel på de enkelte makerspaces. Labitat, som var et af de første makerspaces i Danmark, fungerer f.eks. som en forening, hvor medlemmerne selv bestemmer. DTU Skylab har en inkubatormodel, som er skabt, fordi DTU vil støtte op om studenterinnovation og ønsker flere iværksættere fra DTU. På Labitat har man stor videndeling, men ikke så meget fokus på forretning, mens billedet er det omvendte på DTU Skylab. Og oven i kulturforskellene er der meget lidt samarbejde mellem danske makerspaces. Ifølge Lasse Skovgaard Jensen bør der skabes en kobling mellem hobby-makere og iværksættere, selvom det ikke er alle makere, der skal skabe forretning: „I USA og Holland har man haft succes med at inddrage tænkningen i undervisningen. Og vi begynder at se danske skoler, der køber 3D-printere. Den slags er nødvendigt, hvis vi skal høste det fulde potentiale.“ Den holdning bakkes op af Ali Gürcan Özkil: „At de studerende har fået adgang til for eksempel 3D-printere, har løftet deres prototyper i mine fag til et klart højere niveau. Så hvis vi får en dansk ’generation of makers’, så får vi dygtigere studerende og kan løfte niveauet i vores undervisning Der er behov for flere iværksættere og entreprenører, for at vi bliver et reelt vidensamfund. Og jeg tror, at makerbevægelsen kan bringe os derhen.“ FOTO SHTTERSTOCK 3D-printerens hastigt voksende udbredelse har hjulpet makerbevægelsen på vej. The rapid development in the use of 3D printers has helped to push the Maker Movement forward. ■■Få mere at vide Ali Gürcan Özkil, adjunkt, DTU Mekanik, alio@mek.dtu.dk FOTO TUALA HJARNØ DANSKE MAKER SPACES KILDE: THE MAKERS OF DENMARK 14  |  SAMFUND / SOCIETY  |    NR. 1·2015 Uddannelses-spaces • Copenhagen Fablab • IBC FA BLAB • FabLab Innovation • Hacking Ryslinge // Tech Tueseday • DTU Fablab • Fablab TI • FabLab Denmark • DTU Skylab • Platform AYOTEK create • Spinderihallernes open workshop • Godsbanen • FabLab Nordvest • Det Mobile FabLab • HackerLabKolding Kommercielle spaces • Republikken Uafhængige spaces • Hal9K • Open Space Aarhus • Labitat • Illutron • Orange Makerspace • Makerspace Esbjerg 21 SPACES


DTUavisen0115
To see the actual publication please follow the link above