Page 17

DTUavisen0115

Når resultaterne skaber karrieren Et skarpt fokus på udvikling og effektiviseringer har bragt Jacob Kjeldgaard Olsen langt ind i VELUX Gruppens organisatoriske maskinrum For 42-årige Jacob Kjeldgaard Olsen er det en naturlig, glidende bevægelse, der har formet hans karriere, der startede med skibsbygning. Efter en periode som management konsulent har han siden ansættelsen hos VELUX Gruppen i 2005 beskæftiget sig med procesoptimering, projektledelse og har i dag bl.a. ansvar for at gennemføre og støtte nogle af virksomhedens vigtigste strategiske initiativer i tæt samarbejde med topledelsen. - Jeg har fulgt mit hjerte og taget mig af opgaver, hvor jeg følte, jeg kunne bringe ekstra værdi til virksomheden. Jeg har hele tiden haft fokus på udvikling og forbedring. Så den karrieremæssige røde tråd ligger i optimering og effektivisering, slår Jacob fast. Han er uddannet civilingeniør fra DTU i 1997 og arbejder i dag som afdelingsleder i People & Strategy med ansvaret for Strategy & Change. Det ligger i kulturen Ifølge Jacob Kjeldgaard Olsen fortæller hans karriere i VELUX Gruppen lige så meget om virksomheden, som det fortæller om ham selv. - Her er det dine handlinger og de resultater, du skaber, der er afgørende for din karriere, og ikke din formelle position eller uddannelsesmæssige baggrund, fortæller han. I VELUX Gruppen har det altid været normen, at medarbejderne har mulighed for at påvirke deres egen karriere i virksomheden - hvis lysten, evnerne og viljen er til stede. - Det har noget med kulturen at gøre. Vi behandler hinanden med respekt og tager altid opgaven alvorligt. Værdierne er ikke kun noget, der står på papiret, fortsætter Jacob. Performance og muligheder - Man kan sige, at gennem min karriere har den ene opgave ledt til den næste, og det har ført mig videre til næste job, ligesom mine idéer er med til at føre VELUX Gruppen videre. En af de opgaver, jeg nu sidder med i People & Strategy, handler netop om at udvikle kulturen og holde fokus på, at vi alle bliver ved med at være passionerede, engagerede og performer, siger han. VELUX Gruppens vision er at skabe produkter, der forbedrer menneskers levevilkår med mere lys og frisk luft. - Det betyder noget for mig, at vi har et produkt og en idé, som jeg kan stå inde for, og i karrieremæssig henseende er det også vigtigt, at VELUX Gruppen er en international virksomhed med mange spændende udfordringer. Det giver flere muligheder for personlig og faglig udvikling, slutter Jacob. Fakta om VELUX Gruppen VELUX Gruppen er en af verdens førende producenter af ovenlysvinduer, skylights og produkter til flade tage. Med produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i 40 lande afsætter virksomheden sine produkter over det meste af verden. Ud af de cirka 2.500 danske medarbejdere er de 700 ingeniører inden for et bredt felt af jobfunktioner, blandt andet inden for indeklima-, energielektronik-, produktions-, software-, udviklings- og maskinområdet. Du kan læse mere på velux.com


DTUavisen0115
To see the actual publication please follow the link above