9 PorTrÆT Langt ude i skoven står en kæmpe „Vi ser tydeligt, at skoven har optaget mere EUrOFLUx-PrOjEKTETS måLESTATIONEr mast. Med sine 57 meter rager den godt op og mere CO2 i løbet af de 16 år, vi har målt. over bøgetræernes kroner, og dens mange En mulig forklaring kan være, at vækstsæ- måleinstrumenter har nu i 16 år dag og nat sonen og dermed bladenes aktive periode er registreret skovens kulstof-puls, skarpt over- blevet længere. Det er også blevet lidt var- i 17 europæiske skove våget af blandt andre professor kim pilegaard mere i de år, hvilket kan betyde, at træerne måler euroflux-projektet fra DTU kemiteknik. Målingerne i skoven er blevet bedre til at optage kuldioxid,“ siger træernes evne til at ved Sorø indgår i et fælleseuropæisk forsk- kim pilegaard. 2.cooptage ningsprojekt om skovenes kulstofbinding, og „Men vi ser også på, om der er sket noget målestationen er en af de mest stabile bidrag- i tiden, før vi startede målingerne, der kan ydere til forskernes viden herom. medvirke til at forklare den udvikling, vi har Lige fra bladene springer ud i foråret, til de set. Det gør vi ved hjælp af målinger af træer- i efteråret mister den grønne farve, spiser løv- nes årringe, hvor vi kan følge træernes vækst træerne lystigt af luftens CO2. Om vinteren helt tilbage til tiden, da de blev plantet. Der- afgives en del af kulstoffet igen gennem respi- ved kan vi se, om der er særlige hændelser, ration, men normalt ikke så meget, som der som f.eks. barfrost, der kan have hæmmet blev optaget, så skoven spiller en vigtig rolle i træernes vækst i årene umiddelbart før, vi be- CO2-regnskabet - hvor vigtig har man siden gyndte målingerne“. 1996 arbejdet med af at finde ud af i det fæl- leseuropæiske Euroflux-projekt. Forskel på nord og syd CO2-indholdet i luften måles med den så- Skoven i Sorø er en af 30 europæiske skove i kaldte eddy-correlationsteknik, hvor luftens Euroflux-netværket, og analyser af data her- CO2-koncentration bestemmes 10 gange i fra viser, at de fleste europæiske skove årligt sekundet samtidig med, at man måler den optager mere kulstof, end de afgiver, og der- lodrette lufthastighed. Men der registreres for er med til at afhjælpe drivhuseffekten. også en lang række andre forhold, som har Men variationen er stor. indflydelse på CO2-optaget, f.eks. temperatur, Det viser sig, at kulstofbindingen stiger vindhastighed, regn, jordtemperatur og fugt i med faldende breddegrad. Den italienske ikke, at skovene skal designes. Gamle skove er jorden. Derudover bliver der produceret data skov er for eksempel en af de skove, som klart bedst til at oplagre kulstof, og hvis man om fotosyntesen og bladenes størrelse. binder mest kulstof i løbet af et år, mens de vil have et stabilt CO2-optag, skal man fælde Alle målingerne transmitteres hver halve danske skove binder meget mindre, og nogle enkelttræer i stedet for at rydde et stort om- time fra skoven hjem til en server på risø svenske skove ligefrem kan afgive kulstof til råde på en gang,“ siger kim pilegaard. Campus, hvor blandt andre kim pilegaard atmosfæren. Han tilføjer som en parentes, at rydningen følger med og fortolker de mange tal. Forskerne har også vist, at det er respiratio- af store regnskovsområder på Borneo for at nen, som er afgørende for nettokulstofbalan- plante oliepalmer til bl.a. bioenergi på alle cen, for den totale kulstofoptagelse er stort set måder er en dårlig idé. uafhængig af breddegraden, mens kulstofaf- Over årene har mange udenlandske for- TILTræDEr SOm PrOFESSOr givelsen, altså respirationen, er større nordpå. skergrupper besøgt målestationen i Sorø for Det skyldes sandsynligvis, at respirationen at få data, ikke kun om kulstofbudgettet, men kim Pilegaard blev blandt andet er afhængig af fugtighed. knap- også om andre drivhusgasser, for eksempel 1. september 2012 hed på vand i Sydeuropa om sommeren får kvælstofoxider og metan. udnævnt til professor mSa ved institut for simpelthen respirationen til at gå i stå. „Vi besluttede fra starten, at vores data kemiteknik og holder skulle være fuldt tilgængelige, og de har også tiltrædelsesforelæs- Fremtidens skovdesign gennem årene dannet grundlag for et hav af ning 22. februar. Sorø-måleserien er blandt de 10 længste i artikler. Forhåbentlig kan vi fortsætte må- kim Pilegaard er verden, og det gør den yderst værdifuld i for- lingerne mange år endnu inden for en ny biolog med en ph.d. i biologisk overvågning hold til arbejdet med at udvikle modeller, der europæisk forsknings-infrastruktur, ICOS af luftforurening og kan forudsige kulstofbudgettet i fremtidens (Integrated Carbon Observation System), har blandt andet arbejdet med spredningen klima. for det er netop det lange af syreregn. Det førte ham på sporet af flux- „Hele idéen med målingerne er at give perspektiv, der giver den målingerne, som er beskrevet i denne artikel. Få meRe aT viDe nogle velfunderede bud på, hvordan sko- brugbare information,“ De er resultatet af et teamwork og er bl.a. Kim Pilegaard udført i samarbejde med forskere og tekni- vene skal designes for bedst at kunne indgå i slutter kim pilegaard. professor, kere i DTU vindenergi. kampen for at afhjælpe den CO2-udledning, kipi@kt.dtu.dkDTU Kemiteknik der truer vores klima. Faktisk mener vi slet - MARIANNE VANG RyDE jøet og potentialet for at overflytte biltrafik til stancen. Derved bliver det også muligt på Sen kollektiv transport. Det vil modellen hjælpe et kvalificeret fagligt grundlag at få en bred Ranh e til, ligesom den også vil yde et væsentlig bi- diskussion om infrastrukturelle beslutninger RDo drag til de strategiske analyser af udviklingen og prioriteringer. Camilla Brems siger afslut- en B af infrastrukturen i Danmark, som jeg i efter- ningsvis: cRSTa o året 2013 fremlægger for forligskredsen bag „Udviklingen af Landstrafikmodellen er tæt FoT ’En grøn transportpolitik’. Det er et redskab, knyttet til forskningen på DTU Transport, jeg har store forventninger til.“ hvor flere ph.d.-projekter og forskningsråds- projekter har gavn af Landstrafikmodellen Alle får adgang og omvendt. Fokus frem til næste version af Når modellen er færdigtestet, fejlene luget ud, modellen i 2015 vil være på at forbedre den og brugerflader og resultatvisning tilpasset på en række mere forskningskrævende områ- brugerønskerne, bliver Landstrafikmodellen der. Modellen skal bl.a. styrkes i beskrivelsen frigivet, så alle kan få adgang til at bruge den. af dynamikkerne i trængsel og af trafikanter- Ifølge Camilla Brems vil det også fremover nes ændrede adfærd Få meRe aT viDe kræve et vist kendskab til trafikmodeller og som følge af forskellige GIS (Geographical Information System) at afgifter.“ Viceinstitutdirektør,Camilla Brems kunne gennemføre beregninger ved hjælp af DTU Transport vicedirektør camilla Brems, DTU Transport, leder arbejdet med Landstrafikmodellen, der modellen. - CARSTEN BRoDER HANSEN Læs mere på bliver et af de helt centrale trafikpolitiske beslutningsstøtteredskaber.cab@transport.dtu.dk Men den frie adgang betyder, at alle med www.trm.dk, interesse vil kunne få resultater, om ikke søg på ”Lands- trafikmodellen”. andet så ved at betale en konsulent for assi-
DTU-avisen_2_2013_web
To see the actual publication please follow the link above